Annonce

Kan jeg gøre noget ved svimmelhed?

Af: Catrine Marcussen

02 marts 2015

Jeg har gennem det sidste halve år haft en del med svimmelhed. Jeg er 62 år. Sund og ellers rask, dog havde jeg lige inden en kraftig omgang influenza, hvor jeg bagefter var noget så træt og var længe om at komme mig.

Jeg har været ved ørelægen, som siger alt ser fint ud. Nu har min læge konstateret virus på balancenerven, men han sagde, der ikke findes medicin, der kan behandle dette. Kan du foreslå noget?

Mvh

Den svimle


 

Helt ærligt, så tror jeg ikke på den ”virus på balancenerve”-diagnose. Jeg tror ikke, at der kan gives et ordentligt svar på din svimmelhed fra lægen, og derfor er denne sang opstået.

Svimmelhed kan i min verden have mange årsager, så en dygtig akupunktør vil nok kunne hjælpe dig. Det kan handle både om indre varme, om energi- eller blodunderskud. Dette, ikke at forveksle med hedeture eller blodmangel.

Mange har også glæde af at lære at håndtere svimmelhed.

Lig i sengen og drej hovedet fra side til side ret hurtigt. Find et punkt at fæstne dit blik ved og hold fokus på det.

Lav efterhånden også øvelsen, mens du står op (nær noget du kan støtte dig til.)

Hvis du kender til de dejlige øvelser, der hedder ”De 5 tibetanere” vil den første rite, hvor man drejer rundt være god. Ja, det kan lyde tosset, men det virker. Du drejer selvfølgelig langsomt, og er i nærheden af noget, du kan støtte dig til, og du drejer kun få gange. Saml så håndfladerne i øjenhøjde og fokusér indgående på dem og find din balance igen.

I kombination med behandling ved akupunktør vil det være rigtig godt.

Bedste hilsner

Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

 

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*