Annonce

Kan man få kvalme af øreringe?

Af: Catrine Marcussen

02 januar 2017

Jeg har en datter på 10 år, der, lige siden hun fik huller i ørerne for ca. 1 år siden, reagerer MEGET voldsomt på især at skulle putte sine øreringe i ørerne.

Det var været så generende, at hun helt er holdt op med at tage dem ud, men permanent har det samme par i hele tiden.

I går aftes faldt den ene ørering ud ved en fejl, og hun har stadig kvalme og tæt på opkast her til morgen.

Hvad er det, der påvirker hende så voldsomt, og kan vi gøre noget for at både afhjælpe problemet på sigt, men også hjælpe hende med kvalmen, når det opstår?

Vi har prøvet forskellige akupressurpunkter, men uden effekt (fundet på nettet). Kan noget medicin evt. hjælpe?

Moderen

 


 

Altså ørenringe er ikke at spøge med, og din datter har vist det tydeligt. Hele kroppen er jo afbilledet i øret op til flere gange, og øreringe vil påvirke disse forskellige punkter i kroppen. Det er, hvad vi kalder øreakupunktur. Det er din datter særligt følsom overfor, kan jeg se, andre vil typisk ikke mærke noget så lang tid efter.

Ser man på den kinesiske tilgang til øreakupunktur, sidder der et øjepunkt lige der midt i øreflippen. Øjet kan sagtens udløse kvalme, det kender vi fra køresyge. Måske lider hun også af det?

Ser man på den franske øreakupunktur, som er et kapitel for sig, og som er særdeles udbredt (mere end den kinesiske) repræsenterer hele øreflippen forskellige dele af hjernen.

Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at hun tager de øreringe ud og aldrig tager dem i igen! Det er ikke sundt at gå og provokere kroppen, når hun tydeligvis reagerer så kraftigt, som hun gør.

Tak for dit spørgsmål.

Mange venlige hilsner

Catrine Marcussen, akupunktør

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*