Annonce

Kan svamp skyldes stress?

Af: Trine Vesteraa

07 juli 2017

Nu har jeg både været ved læge og en kinisolog, ang. min svamp i munden og på tungen. Har det til tider også i underlivet.

Jeg spurgte kinesiologen, om det kan være på grund af stress, som sagde, det kunne det måske godt, men fik ikke et svar jeg kan bruge til så meget, når hun ikke er sikker.

Jeg har førhen levet meget usundt, og kan til tider gøre det endnu.

Kan det være derfor, at jeg døjes med det møg nu?

Kinesiologen sagde, jeg skulle tage en masse helsetilskud, som hun anbefalede mig. Men er stoppet med det igen.

Jeg har været igennem en længere retssag om mine børn, så der er vel osse en stor stressfaktor der?

Håber du kan hjælpe mig. Det forpester mit liv.

Mvh den svampetrætte

 


 

Der kan sagtens være en sammenhæng mellem stress og svamp. Når vi er stressede, sker der flere ting i kroppen. Blandt andet påvirkes vores fordøjelsessystem, hvilket kan betyde, at der bliver bedre vækstmuligheder for svamp. Sammenholdt med, at vi kan have tendens til at spise mere usundt, når vi er stressede, fordi vi har brug for hurtig energi og mangler overskud til at lave sund mad.

Så at få nedbragt stress vil være en stor hjælp til at mindske svamp. Det kan være svært at gøre, når livet giver os udfordringer, men måske du kan stresse af ved gåture, komme ud i naturen, danse, svømme, yoga og meditation. Vælg det, der gør dig glad og får dig ned i gear.

Kostmæssigt skal du spise masser af grøntsager, hvidløg og gode krydderurter. Sukker, alkohol, hvid brød, pasta og hvide ris skal undgås. Dertil kan du bruge gode mælkesyrebakterier til at opformere en god tarmflora og flora i mund og underliv. Det kan evt. være NDS Classic eller NDS s-60, der begge er gode til svamp. Det er i pulverform og skal røres op i vand, og det giver dig den fordel, at du kan gurgle munden i det, inden du synker det. Ligeledes kan du gurgle din mund i kokosolie, før du børster tænder. Som supplement kan du bruge Spilanthes-dråber fra Vogel.

Lokalt i skeden kan du bruge stilpiller f.eks. Gynolact.

En god mulitvitamin, D-vitamin og evt. urter mod svamp som oreganoolie, hvidløg eller olivenblad er gode tilskud, men det har din kinesiolog nok allerede anbefalet dig.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*