Annonce

Kløende tørt udslæt i ringe

Af: Anna Iben Hollensberg/ Carsten Vagn-Hansen

21 juni 2011

Jeg har indenfor de sidste to uger fået noget mærkeligt udslæt forskellige steder på kroppen. Det starter med kløe, for så at blive et rundt mærke med en rød kant og tør hud, der skaller indenfor cirklen. Nu har jeg et mærke under armen (det første sted det kom), på kinden, på ryggen og et på låret.

Jeg kom hjem fra ferie i Egypten for to uger siden, hvor jeg besøgte min nye egyptiske kæreste. Kan jeg være blevet smittet med noget mystisk derfra? Jeg har bestilt tid hos min læge, men fik først en tid om to uger, hvilket, jeg synes, er længe at vente, og jeg vil gerne have din mening, da du også har den alternative side med i vurderingen.

Venter spendt på dit svar.

Venlig hilsen

kvinde 46

 


 

Tak for mailen. Det lyder som begyndelsen til pityriasis roseae (fransk rosen), der formentlig er en reaktion på en virus, måske af herpestypen. Der kan også være tale om en svampeinfektion (dermatophytose, tinea corporis), også kaldet ringorm, selvom det ikke er orm, der er tale om.

Katte kan smitte med ringorm, og mange ægyptere har katte, så der kunne godt være en forbindelse. Men det bedste vil nok være, at du konsulterer en hudlæge for at få en korrekt diagnose.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*