Annonce

Er kolloid sølv skyld i blærebetændelse?

Af: Malene Tonnung

27 november 2017

Jeg er 56 år, og har flere gange haft blærebetændelse.

Jeg startede så i samråd med min læge med Vagifem, og det har hjulpet mig, men i morges, da jeg tissede, kunne jeg med det samme mærke, at den var gal igen, og min urin var fyldt med blod (det har jeg nu aldrig oplevet).

Det er søndag, så jeg kunne ikke komme i helsekostbutikken, da jeg har læst en pjece fra Alma, der giver gode råd til behandling af blærebetændelse.

Jeg kontaktede vagtlægen, som selvfølgelig skrev noget bredspektret penicillin ud til mig.

Jeg undgår helst dette middel, da det jo dræber ALT i ens tarm, og er med til at nedsætte immunforsvaret, da alle sygdomme jo starter der.

Mit spørgsmål er så, at i torsdags startede jeg med at tage kolloid sølv, da jeg har paradentose, som dog ikke er i udbrud grundet hyppige tandlægebesøg og grundig mundhygiejne.

Men kan kolloid sølv være grunden til, at jeg har fået blærebetændelse?

Jeg synes, det er lidt påfaldende, at jeg får blærebetændelse med blodig urin tre dage efter.

Er det bare tilfældigt, eller tror du, der er en sammenhæng?

Og skal jeg stoppe med at tage kolloid sølv? Har læst det også er godt for hele immunforsvaret.

Venlig hilsen

G


Det er ikke ualmindeligt at kvinder kan have blod i urinen i forbindelse med urinvejs-infektioner. Ikke desto mindre er det vigtig at tage en tur forbi egen læge for at få undersøgt, at der ikke er spredning til nyrer eller andet, der forårsager blødningerne.

Uanset hvad er det godt at tage penicillin-kuren færdig, for derefter at genopbygge tarmen med gode tarmbakterier, probiotika.

Som du sikkert ved, er sur tranebærsaft godt og også at få drukket rigeligt med væske, så urinvejene kan blive skyllet godt igennem og bakterierne skyllet ud. Sørg for at få tømt blæren helt, så der ikke står væske tilbage i blæren.

Solidaforce fra A. Vogel styrker nyrer og urinveje og er let vanddrivende. Tag derudover gerne ekstra C-vitaminer. Drik gerne grøn te og du kan efter endt penicillin-behandling ud over probiotika også fortsætte med Urte Pencil i en periode og styrke slimhinderne i hele kroppen med f.eks. havtorn.

Også gerne gulerødder, for kroppen omdanner betacaroten til den mængde A-vitamin, der er brug for og som også er godt for slimhinderne.

Vedrørende kolloidt sølv er det et naturligt antibiotikum uden bivirkninger, så det er ikke det, der har udløst din blærebetændelse.  Sølv-ionerne optages i de uhensigtsmæssige mikroorganismer og dræber dem og modvirker samtidig, at mikroorganismerne kan mutere eller blive resistente.

Sølv i ion-formen er uden bivirkninger, så man kan ikke blive forgiftet, og det ophobes heller ikke i kroppen. Samtidig angriber kolloidt sølv kun de skadelige bakterier i vores tarme og ikke de gode og nyttige.

Den bedste måde at tage kolloid sølv er at tage en teskefuld 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter – kan derefter gurgles og synkes.  Dette er bl.a. med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Læs mere om paradentose på www.radiodoktoren.dk. Du kan blandt andet børste tænder med uparfumeret håndsæbe. Det er yderst effektivt.

Jeg synes bestemt, du skal fortsætte med kolloid sølv, men få renset godt ud i urinvejsinfektionen og få genopbygget de gode tarmbakterier og immunforsvaret generelt, få styrket urinvejene, herunder slimhinderne også.

Med venlig hilsen

Tine Juul og Carsten Vagn-Hansen

Annonce

Annonce

1 kommentar

Jeg synes i skal råde damen med gentagne blærebetændelser om at få sin blære grundigt undersøgt, da blod i urinen kan være tegn på en polyp i blæren.
Jeg taler desværre af egen erfaring.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*