Annonce

Lyst til at bruge rene olier?

Af: Tine Juul Andersen

25 september 2015

Det er blevet meget populært at bruge rene olier til ansigt og krop. Både enkeltolier som Hybenkerneolie – også kaldet Rose Hip Oil – og mange andre olier fra abrikoskerne til baobab, marula, moringa, borago og tamano.

Gør det selv folket, eller som mange kalder det DIY (for do it yourself), kan også lide at blande olier eller lave deres egne cremer og scrubs med gode olier som base.

Danske mærker som Skinfood og Ecooking excellerer med økologiske olier i høj kvalitet, som fremstår enkle og lækre og lige til at bruge alene eller blande. Urtegården har eksisteret længe og har også enkeltolierne og opskrifter, man kan anvende frit fra deres website.

Alle de olier, jeg nævner her, er tørolier, hvilket vil sige de nemt optages af huden uden at fedte. Mandelolie er f.eks. det modsatte, men er derfor til gengæld god at massere med, fordi den bliver liggende længere tid oven på huden.

Tamano:

Bakteriedræbende og betændelseshæmmende olie, der er god f.eks. ved akne. Samtidig beskytter den huden og fremmer dannelsen af nye hudceller.

Havtorn:

Rig på C-vitaminer og karotin, der er så godt til hudens collagen. Mange foretrækker at bruge den om natten, da den farver huden en smule.

Baobab:

Denne olie er rig på vitaminer som A, D og E. Derudover både omega 6 og 9. Mange med tørre og irriterede hudlidelser har glæde af denne olie, men også som almindelig hverdagslækker olie er denne god.

Hybenkerne:

En unik olie med højt indhold af naturlige A- og C-vitaminer. Balancerer for meget og for lidt fedt i huden. God til at genoprette bedre pigmentering og genoprette skader efter for meget sol. Mindsker ar og strækmærker.

Marula:

Det unikke ved denne er, at den er pH-balanceret til huden og derudover høj på C- og E-vitamin. Den har en særlige fedtsyresammensætning, som gør marulaen til lidt af en kongeolie – den nærer huden i de dybere lag og strammer op. God antiage. Giver intens næring til huden uden at fedte.

Moringa:

Moringafrøolien findes også til indtagelse i Oil of Life Beauty, der er udviklet til at være god til huden indefra. Fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Moringa-olien kan sagtens bruges alene uden anden creme, da den er fugtighedsbevarende.

Borago:

Denne olie bruges meget til eksem, psoriasis, tør hud, men også aknehud pga. sit særligt høje GLA-indhold, der er en omega 6-fedtsyre. Kaldes også hjulkroneolie.

Granatæble:

Meget høj på antioxidanter og øger dannelsen af collagen – så meget antiage. Opstrammende og regenererende og øger hudens elasticitet.

Federe olier

Kokos:

Rig på laurinsyre, som er antibakteriel og svampedræbende og derudover spækket med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Både god til huden, til hårkur, i din egen tandpasta, din hjemmelavede deodorant osv.

Avocado:

Denne olie er særlig spændende pga. sit indhold af fedtsyren lecithin og derudover vitamin A, B og D. God ved solskoldning eller allergiske reaktioner, ved alderspletter og hudbetændelser.

Abrikoskerne:

Også gammelkendt, fordi denne duftfrie olie har et højt indhold af E-vitamin ligesom mandelolie, men trænger nemmere ind. Kan også bruges som makeupfjerner, fordi den er så mild og derudover til god til flossede negle.

Macadamia:

Er sammen med Marula og Baobab tilhørende de majestætiske olier, fordi de har været kendte i århundreder for deres hudpleje-egenskaber og kommer fra smukke majestætiske træer. Rig på mineraler og vitaminer som A, B og E . Kan bruges i hårspidser og på huden og er meget lig hudens egne fedtsyrer og optages nemt. Kendt også som bæreolie i Jurliques produkter.

Brug og bland olier

Som nævnt kan alle disse olier bruges enkeltvist eller man kan lave sine egne blandinger. Ønsker man at bruge det aromaterapeutiske univers sammen med, kan man tilføje nogle dråber af sin favorit æteriske olie og dermed tilføje til nydelsen.

Der er flere olier, som andre allerede har tænkt på at blande, og et af de reneste mærker er Zinobel Organic Boost, som har Intense Repair Oil, der netop kun indeholder fire enkeltolier og intet andet: hybenkerne, macademia, granatæble og gulerod. Til fedt-afbalancering, strækmærker, ar, pigmentforandringer, og så er den blid, blød og letoptagelig.

Læs meget mere på www.ecooking.dk, www.skinfood.dk, www.urtegaarden.dk, www.zinobel.dk

Annonce

Annonce

1 kommentar

Hej Tina,

God gennemgang af de meget fine olier.

Dog vil jeg lige meddele, at ikke alle olierne i toppen af listen er såkaldte tørolier.
Eksempelvis er borage (hjulkroneolie) det direkte modsatte og granatæbleolie er i sin sande form også ganske fed i sin konsistens og kan derfor være lidt længere tid om at trænge ind i huden.

Vi har lavet en liste, der fortæller lidt om absorbeingsevnen af de forskellige olier, som du kan læse her:
https://www.chleopatra.dk/absorption-af-basisolier/

Jeg vil også gerne tilføje, at baobab olien er ekseptionel god til langt hår. Tamanu olien har også hjulpet flere af vores kunder med at lindre smerterne fra neuropati. Det kan du sikkert tale med Carsten Vagn-Hansen om, da han også nævner dette i nogle af hans gode artikler.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*