Annonce

Magnesium mod svimmelhed?

Af: Anna Iben Hollensberg/ Carsten Vagn-Hansen

26 oktober 2015

Jeg vil høre, om det er rigtigt, at magnesium citrat måske kan hjælpe på angst og svimmelhed? Jeg er meget svimmel og er undersøgt grundigt, og jeg har prøvet meget indenfor det alternative, uden at det har hjulpet.

Jeg håber, du har et godt bud, og hvor meget jeg skal tage?

Jeg er 59 år, og har været sygemeldt siden 1. september 2014. Jeg har tabt 30 kg selvvalgt på et år, så lidt positivt er der da i mit liv.

Susanne

 


 

Magnesium er “livets lampe” og meget vigtigt for næsten alt i kroppen. Magnesium er ganske enkelt nødvendigt for alt levende, for planter, dyr og mennesker, hvor mineralet har en nøglerolle i celler, væv og knogler og i næsten alle fysiologiske processer.

Magnesium er vigtigt for dannelsen af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Enzymer er liv. Især musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvækkelse, spændinger og krampetilstande i f.eks. benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen.

Lavt magnesium får pulsårerne til at række sig sammen, energien forsvinder, og blodtrykket går op.

Du skal tage cirka 600 mg magnesium citrat om aftenen eller bruge f.eks. Altiderm Magnesium Olie, der smøres på og optages meget effektivt af huden.

Magnesium er vigtigt for nervesystemet, og mangel kan derfor spille en rolle for din angst og svimmelhed. Med dit kraftige vægttab kan du også være kommet til at mangle andre vigtige næringsstoffer, så du bør nok konsultere en ernæringsterapeut eller en ortomolekylær læge.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge

Annonce

Annonce

3 kommentarer

Hej Susanne.
Jeg arbejder selv til dagligt som kostvejleder og træner og ser effekten af magnesium. Hvis du er i kraftigt underskud af magnesium og du vælger at tage det om aftenen kan du vide dig sikker på at du vågner om natten. Men okay, så ved du det også. Jeg anbefaler at tage det morgen og middag så du har det tilgængeligt i dine aktive timer. Vær opmærksom på at der findes mange forskellige tilskud af magnesium og de fleste i Danmark er oxid (hvilket er et dårligt valg hvad angår tilgængeligheden af stoffet i kroppen). Det er sjovt nok også den billigste løsning. Du kan tage en kombination af flere for at komme din svimmelhed til livs. Se gerne denne artikel om magnesium https://drnibber.com/understanding-different-types-of-magnesium/
Jeg anbefaler en dosis mellem 2-4 g om dagen hvis du er i markant underskud (søvntesten). De skal dog doseres rigtigt ellers kan det give lidt tynd mave.
Mvh. Nicolai – Powerhealth.dk

Nu er det ikke alle der er lige gode til at læse Engelsk, mig for et eksembel, kan man ikke finde en side på Dansk ??

Jeg har flere gange haft svimmelhed gennem årene. Hver gang har det vist sig at være øresten. Jeg så for en del år siden i “Lægens bord” hvordan man ved at “Rulle” rundt med hovedet ud over sengekanten kan få stenene fjernet fra balance organet i øret. det er lettest hvis en anden hjælper, så man ikke dratter ned på gulvet i stedet.
Det har hjulpet øjeblikkeligt og jeg er blevet en ubehagelig svimmelhed kvit hver gang. Mange siger man ikke kan være svimmel når man ligger ned, men det kan man sagtens. Det kan være så voldsomt, når den urenhed som det jo er, rammer balancestedet at hele sengen snurrer rundt.
Jeg oplever at mange jeg møder bare får at vide det må de leve med, det er trist. Jeg har hjulpet flere af med en svimmelhed de har gået i flere år. Behandlingen er smertefri og hjælper umiddelbart så jeg vil for andre ønske at lægen prøvede det som første prioritet.
Jeg ved selvfølgelig godt det kan være andre årsager end øresten men ville ønske dette bliver forsøgt straks patienten kom med klagen.
Med venlig hilsen
Inge-lise Wulff

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*