Annonce

Mere naturlig behandling af voldsom akne?

Af: Tine Juul Andersen

11 februar 2017

Jeg er en kvinde på 31 år, der lider voldsomt af akne i ansigtet og på ryggen. Det begyndte for alvor at blive slemt i starten af tyverne, hvor det satte sig til voldsomme bumser, der er flere dage undervejs og flere uger om at hele op. Det er så voldsomt, at der er dage, hvor jeg helst bliver hjemme for at undgå at vise denne aknehud.

Når jeg går til min læge, får jeg udskrevet tetracyklin. Og har i flere år taget dette. Dog så jeg helst en mere naturlig og dybdevirkende behandling af problemet – for det må dog være et symptom på noget andet?

Jeg er en aktiv kvinde, der dyrker sport, lever vegetarisk, ikke drikker alkohol og max tre kopper kaffe dagligt. Jeg tager høje doser C- og B-vitamin.

Jeg aner ikke længere mine levende råd, og det begynder i den grad at gå ud over min livskvalitet.

Bedste ønsker

Den håbefulde

 


 

Jeg har en tæt veninde, der selv har været igennem det, du beskriver, og jeg ved, hvor utroligt belastende det kan være.

Hormoner, stress, mad, bakterier, genetik, klima er blandt flere ting, der kunne være udløser af akne. Men selv eksperter ved ikke helt, hvad årsagen er. Mange mener, at det er det androgene niveau i kroppen, som er en hormontype, der kan være forhøjet og  den primære udløser.

Jeg har set virkelig flotte resultater ved kosmetologer fra Den alternative Kosmetologskole, hvor de netop både arbejder med huden udefra og indefra. Balance skal genskabes indefra med kosttilskud og teer, der både udrenser og afbalancerer hud og hormoner. Schrammek Green Peel-behandlingen, som er en dybde peeling af urter, vil være en god start, hvor det øverste hudlag fjernes, så behandlingen kan sættes ind dybere.

Men jeg ville klart kontakte Den Alternative Kosmetologskole i Næstved og høre, hvem de ville kunne anbefale i dit nærområde, tlf. 55 73 35 73.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Annonce

Annonce

2 kommentarer

Hej håbefulde
Jeg er selv 28 år, og har hele livet også haft akne. Det kunne holdes nede med p-piller. Da jeg stoppede, var det tilbage igen. Ansigt, ryg, bryst og hals. Min læge så kun medicin som en løsning. Det er jeg modstander af – det er jo kun symptombehandling! Jeg fik da så min læge efter overtagelse til at tage blodprøver og der evt. var noget med hormonerne. Det var der ikke – MEN mine levertal var forhøjet. Dette sage lægen ikke noget til. Men det gjorde en zoneterapeut 😉 Jeg gik på den hårdeste kur jeg har prøvet i mit liv. Jeg spiste kun grøntsager og lidt lyst kød. Drak grøn te og citron, grape. Tog mælkesyrebakterier og gode kosttilskud af alle vitaminer (husk zink). Hold dig fra de billige mærker. Jeg spiste ikke mørkt kød, mælkeprodukter, slik, alkohol og nogen former for brød eller korn i 1 måned. Spiste kun meget lidt frugt. Alle var så skeptiske og forstod ikke at jeg ikke bare fik medicin. 3 mån senere, (blodet er 3 mån om at udskiftes) er jeg nu aknefri 🙂 Jeg spiser igen lidt sukker, og godt mørkt brød, men holder mig helt fra mælkeprodukter. Jeg har aldrig haft det bedre. 🙂

Jeg vil anbefale dig at kontakte en kinesiolog og blive testet for evt. intolerancer. Din tarmflora kan meget vel være ude af balance, og det kan være grunden til dine hudproblemer. Tilskud af gavnlige tarmbakterier kan være nødvendigt. Det er nødvendigt at vælge et præparat med høje doser.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*