Annonce

Papdatter kommer for tit!

Af: Birgitte Aagaard

13 februar 2017

Min kæreste, som jeg elsker meget højt, har en udeboende datter på 21. Jeg har et udmærket forhold til hende, men jeg har det svært med, at hun kommer hos os meget tit! Flere gange i løbet af ugen og hver weekend og altid med overnatning en eller flere dage!

Hun er rigtig sød, men fylder meget med sine ønsker og behov! Og sådan var det også, da hun boede hjemme, hun flyttede for tre måneder siden.

Jeg håber nok at se nogle ændringer hurtigere end muligt! Jeg oplever, at det er svært at have kærestetid og tid til bare at være os, og jeg bliver frustreret over det!

Det er blevet en konflikt mellem min kæreste og jeg, da hun forståeligt nok er mere rummelig over for sin datters tilstedeværelse! Vi har talt om det her mange gange, men da der er mange følelser i det fra begge sider, er det svære samtaler!

Hvordan kan jeg lære at acceptere tingenes tilstand bedre og ændre fokus?

Papfaderen

 


 

Tak for din mail, som rammer lige ind i det udfordrende puslespil med dine/mine/vores børn. Hvad enten man er flyttet sammen, og der er yngre børn med fra en eller begge sider, eller om børnene er flyttet hjemmefra – og der måske tilmed er kommet børnebørn – vil der altid ligge en opgave i at finde en balance, hvor både børnene føler sig velkomne og mødt af deres forælder og papmor/far OG det nye forhold mellem mand og kvinde kan få luft til at trives og udvikle sig.

I din situation vil det kræve to ting af dig som ”papforælder”:

1) tålmodighed/”reality check” og 2) overblik/aftaler.

ad. 1) Når der er tale om partnerens børn, vil hans/hendes prioritering altid rumme en særlig plads til dennes børn. Du vil ofte ikke føle dig som nr. 1, hvis de er hjemmeboende, og du vil altid skulle være fleksibel, også når barnet er midt i overgangen mellem at være hjemme- og udeboende – ligesom i dit tilfælde. Derefter kan der – og skal der gerne – komme en periode, hvor du og jeres forhold fylder mere i billedet, men ikke for at skræmme dig: Det kan altid ændre sig! Du kan ikke regne med, at når den unge er flyttet hjemmefra, ”så er det problem løst”!

Hvis din partners barn bliver syg/arbejdsløs/skilt/uden bolig og er i krise, kan det have brug for støtte i en periode ved at ”flytte hjem” eller komme meget hos sin forælder/jer. Sådan er det oftest, og det er lidt kontant sagt, hvad du kan forvente. Naturligvis kan der være ekstremer, og der kommer vi til spørgsmålet om overblik og aftaler.

ad. 2) Som par vil I naturligvis gerne være sammen ’alene’ af og til, men – hvad enten man er et forholdsvist nyt par eller ej – kræver det en vis planlægning, da der altid vil være mange udefrakommende interesser at varetage: I har begge jeres fritidsinteresser, venner og familie, som skal have plads, for at I hver især har et meningsfyldt og varieret liv. Det kræver, at I øver jer i at lave aftaler!

Hvis vi starter i det små, kan det være en idé at have en ”familiekalender”, hvor I skriver ned, hvordan ugen/måneden ser ud. Det hjælper jer til at få et overblik, lære at prioritere de aftaler, I har med hinanden (og andre), og det bliver tydeligt, hvis én af jer måske ’tager’ meget af den fælles tid – f.eks. hvis den ene dyrker jobbet eller en fritidsinteresse meget intensivt, eller den anden bruger meget tid på besøg til/fra venner eller familie (herunder udeboende børn). Det er dog usandsynligt, at jeres liv fuldstændig vil spejle hinanden, så I bruger akkurat lige meget tid på andre ting end jeres fælles aktiviteter og samvær. Måske arbejder I ikke lige meget, og den, der har mere fritid, bruger så de timer/kræfter på at varetage andre interesser.

Det vigtigste i alt dette er, at I sætter jer ned og planlægger. Hold gerne et husmøde en fast dag om ugen/måneden – og juster planen løbende, når der er ændringer. Det afgørende er, at du/I så vidt muligt ved, hvad I kan regne med, og at I får fokus på at holde jeres aftaler med hinanden.

Hvis din partner har svært ved at sige nej til sin datter eller bare ønsker, at hjemmet er meget åbent for hende, så må I finde en metode, hvor du kan føle, at din partner også tager hensyn til dine behov. Det er vigtigt at inddrage hinanden, varsle ændringer af jeres planer og bede om den andens OK. Det vil på sigt være afgørende for jeres forhold at vise hinanden den respekt.

Hvis din partner ikke er enig i disse samlivsregler, må du som minimum bede om, at der kommer en modvægt, hvor det kun handler om jer to. F.eks. er det en rigtig god ide, at I lægger ’kærestetid’, fælles aktiviteter og fritidsinteresser (har I nogen?) ind i jeres kalender – på lige fod med alt andet, I gerne vil i jeres liv. Det er nemlig altid godt for humøret – og tålmodigheden – at have noget at glæde sig til!

Held og lykke med jeres hverdagspuslespil og nye aftaler.

Venligste hilsner

Birgitte Maj Aagaard, coach

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*