Annonce

Slet ingen mælkesyrebakterier i pulver?

Af: Tine Juul Andersen

02 august 2016

Jeg er meget begejstret for Kanne BrotTrunk som tilskud af mælkesyrebakterier.

Jeg opdagede senere Kanne Enzym Ferment Getreide-pulver og synes, det er nemmere at opbevare og indtage. Jeg forstod, at pulveret også indeholdt mælkesyrebakterier, og at det faktisk havde en større sundhedsmæssig effekt end den flydende Kanne BrotTrunk.

Jeg kunne ikke finde nogen steder, hvor der var beskrevet, hvilke bakteriestammer, der er i Kanne Enzym Ferment Getreide pulver, så jeg spurgte Kanne firmaet direkte. De svarede, at der ikke er nogen levende mælkesyrebakterier i Kanne Enzym Ferment Getreide-pulver, men at de alle bliver i BrotTrunk’en.

Kan det nu også passe ?

Håber du kan hjælpe med at få den rigtige information frem i lyset.

Den forvirrede

 


 

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg blev selv super nysgerrig på dit spørgsmål og kontaktede Naturdrogeriet, der forhandler BrotTrunk i Danmark, og de oplysninger, du oprindelig har fået, er helt korrekte. Og her kommer forklaringen:

Kanne Enzym Ferment Getreide-pulver er lige netop fermenteret og derfor lettere for fordøjelsessystemet af optage. Men det er ikke levende mælkesyrebakterier, det er mere, hvad man kan kalde den pre-biotiske virkning – altså ‘mad’ til de gode bakterier og har derfor også en sundhedsfremmende og fordøjelsesfremmende effekt bare på en anden måde end den flydende BrotTrunk, hvor der er levende mælkesyrebakterier i.

I fordøjelsen er det altid en konkurrence mellem de gode og de dårlige bakterier, og der vil altid være dårlige, og derfor er det vigtigt, at der også er nok af de gode til at styrke immunforsvaret.

Håber du kan bruge dette til noget og ellers vend endelig tilbage.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*