Annonce

Svimmel og kold af træning?

Af: Anna Iben Hollensberg/ Carsten Vagn-Hansen

04 maj 2015

Jeg har haft langvarig stress og har nu fået konstateret binyretræthed ved biopat. Får kosttilskud og binyreekstrakt. Jeg er begyndt til træning, da jeg er overvægtig og i dårlig form.

Spørgsmål: efter bare 5 min. gang på løbebåndet bliver jeg svimmel? Bliver ikke specielt forpustet, bare svimmel. Selve styrketræningen er med minimum vægt på maskinerne, og jeg bliver ikke specielt øm efter træning, men ca. efter en time begynder jeg at fryse. Det varer i flere timer, også selv om jeg lægger mig under dynen. Jeg drikker ca. en halv liter vand til træning.

Er det normalt?

Kirsten


 

Tak for din mail. Dit hormonsystem er sammenhængende, og er der problemer med f.eks. binyrebarken, er der ofte også problemer med stofskiftet, og evt. andre kirtler.

Jeg synes, du skal have dit stofskifte undersøgt, både det stofskifteregulerende hormon TSH og de frie stofskiftehormoner. Du skal også have undersøgt, om du danner antistoffer mod din skjoldbruskkirtel i form af anti-TPO og TRab. Dine symptomer minder meget om for lavt stofskifte.

Det er fuldstændig normalt, at du drikker en halv liter vand under træningen. Det er det mindste, du skal gøre. Du sveder jo og taber meget vand på den måde.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge

 

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*