Annonce

Tilskud ved betændelse på skinneben?

Af: Tine Juul Andersen

12 december 2017

Jeg har desværre fået konstateret necrobiosis lipoidica, men har heldigvis ikke sukkersyge.

Jeg er klar over at det relateret til stabilt blodsukker, men jeg vil det naturligvis gerne til livs, hvilket måske kan være umuligt?

Har du nogle gode råd udover at leve anti-inflammatorisk?

Dbh

Heidi

 


Tak for spørgsmålet og hvor er det dejligt, at der ikke også er sukkersyge i spil her.

Jeg har konfereret med læge Carsten Vagn Hansen også omkring emnet.

Necrobiosis lipoidica er en betændt hudtilstand, der næsten kun forekommer foran på skinneben. Helt klart er du på rette spor med at spise og drikke antiinflammatorisk … og ikke kun din hud vil takke dig, men hele din krop har gavn af det både på kort og langt sigt.

Der er mange ting at tage hensyn til her. Er der sår på dit skinneben nu? Hvor store er de, og trænger der væske ud (i fald skal der kompressionsokker til for at det kan hele)?

Hvordan er din generelle sundhedstilsstand? Dyrker du motion, der styrker kredsløbet? Det kunne være værd at tage en snak med en behandler nær dig for sammen at lave en helhedsvurdering. Evt. ved en heilpraktiker, homøopat eller biopat. Det kan være værd at vurdere din blodprocent og kredsløbet ikke mindst – udover blodsukkeret.

Du understøtter hudens styrke indefra med vitaminer og fedtsyrer. C-vitamin er meget kollagen-styrkende og en 750 mg om dagen sammen med multivitamin, der også indeholder zink, silicium og A-vitamin, som alle er hudstyrkende.  Sammen med gode olier, der bl.a. indeholder kæmpenatlysolie. JernVital H fra Allergica kan være med til bedre at optage jern og holde gang i de dynamiske jernprocesser i kroppen.

Sammenhængen med et for højt blodsukker er, at det kan være med til at ødelægge de små blodkar i huden. Alfa-liponsyre hjælper kroppen til at udnytte glukose, så man kan holde blodsukker-niveauet optimalt, og det understøtter kredsløbet bl.a. ved beskytte mod skader i blodkarnettet, hvis det er her problemet ligger.

Alfa-liponsyre findes naturligt i både planter, dyr og mennesker. Man kan finde alfa-liponsyre i fødevarer som kål, broccoli og spinat, men kun i små mængder.  Så ved særlige behov som her kan det være nyttigt at spise det som tilskud.

Naturdrogeriet har Alfa-liponsyre og med den optimale dosis har det i forsøg vist, at det kan give en klar forbedring i løbet af tre uger.

Håber dette kan bringe dig videre, men vil anbefale at få kigget på hele billedet hos en dygtig behandler.

De bedste hilsner

Tine Juul Andersen

og Carsten Vagn Hansen

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*