Annonce

Tør hud trods fede cremer?

Af: Tine Juul Andersen

23 februar 2015

Jeg vil gerne have nogle gode råd til at håndtere meget tør hud. Jeg har i forvejen eksem, som er tør og irritabel, men i vintermånederne bliver huden endnu mere tør og skaller af – især i hovedet.

Jeg bruger en fed økologisk creme flere gange dagligt og har også forsøgt med økologisk olie til ansigtet med efterfølgende ansigtscreme, men det bliver ikke bedre.

Desuden forsøger jeg at drikke en masse vand, og jeg lever vegansk.

Jeg håber du kan hjælpe mig med nogle gode råd.

Drysseren


 

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg forstår godt, hvis det er irriterende både at drikke væske nok og bruge fede cremer og stadig ikke opleve, det er effektivt nok.

Der er nogle forskellige tilgange, der er værd at se på. Indefra ville jeg kigge på, om du får nok af de gode fedtstoffer. Vær gerne generøs med olierne på maden. Hæld f.eks. ekstra olivenolie på maden eller hampefrø-olie over salaten. Tag evt. olie som kosttilskud.

Der er nogle olier, der er særligt gode til hud – f.eks. den nye Oil of Life Beauty, som er ekstra velegnet med kæmpenatlysolie, Moringaolie, hybenkerneolie og flere i. To spsk. om dagen sammen med mad. Det vil også gavne optagelsen af vitaminer fra maden. Vær opmærksom på din fordøjelse, om du optager nok næring.

Det er uanset om man spiser vegansk eller ej. Minimer gerne indtag af sukker mest muligt. Der er rigelig næring i vegansk kost, men ligesom i andre kostformer er det vigtig at spise varieret.

Udefra ville jeg forsøge at gå mere efter fugt end fedt, og der er hyaluronsyre vejen. Den kan holde på fugt 1000 gange sin egen vægt. Forslag kan være Laveras My Age-serie. God hyaluronsyre fra planter, karanjaolie, squalane, sheabutter, Q10 og hvid te-antioxidanter. Her vinteren over vil det være en god idé at bruge serum fra samme serie under og dagcremen udenpå for den mere intense fugtpleje.

Alternativt Anne Marie Børlinds Aqua Natur Serie – også her med serum under dagcremen.

Mild peeling af huden en til to gange om ugen vil fjerne døde hudceller og hjælpe på bedre optagelse af cremerne. Olie til ansigtet kan du evt. bruge om natten, men det er vigtigt, at det højst er 4-5 dråber til et helt ansigt, der duppes ind med pumpebevægelser. Held og lykke og skriv gerne tilbage, hvis der er brug for at blive rettet til.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen

Annonce

Annonce

3 kommentarer

Til drysseren vil jeg gerne føje følgende kommentar. Jeg har selv haft astmaeksem hele livet og har ekstremt tør hud. Jeg har brugt bunker af penge på at finde de rigtige cremer. Jeg er nu landet på en fed creme, som skal bestilles gennem lægen. Cremen hedder VASELINUM AQUOSUM pH5 med Carbamid 5%. DEN virker på tør, skallende, kløende, irriteret eksemhud. Kærlig hilsen A. Henriksen

Jeg slog ud ved kontakt med vand da jeg blev født og min mor vaskede mig med babyolie i 6 uger. Som voksen begyndte jeg at lide af tørre pletter og fandt Mellisa cremerne. De holder min hud sund og blød hele året. Mellisa er også gode til at svare på spørgsmål om de bedste cremer til forskellige formål. Mellisa.dk

Jeg har selv været i samme situation og vil meget, meget gerne anbefale Beaute Pasifique X-tra drys skin fix – den er HELT fantastisk og mange har takket mig for tippet, så prøv den

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*