Svækket immunforsvar

XX er 67 år og fik i marts sidste år fjernet hele skjoldbruskkirtlen efter 10 år med forhøjet stofskift og nu trykkede den så voldsomt på andre organer, at den blev fjernet. Alt gik godt bortset fra at immunforsvaret er helt i bund. 3 gange er han blevet behandlet med penicillin pga. tandbylder. Har flere gange haft hævede led, især skulder og knæ med stærke smerter, desuden bliver han angrebet af alle former for influenza med feber enten med forkølelse eller dårlig mave med opkastninger, mavesmerter osv. Han har aldrig tidligere været så meget syg og har altid dyrket meget motion og levet sundt, aldrig røget, og har haft et aktivt liv. Er blevet undersøgt, og har fået og får stadig taget div. blodprøver jævnligt. Har al dette noget at gøre med at han har fået skjoldbruskkirtlen fjernet og hvad gør vi?

Indsender ønsker at være anonym


Tak for mailen.

En større operation som fx fjernelse af hele skjoldbruskkirtlen kan i høj grad påvirke immunsystemet. Det kan have medført, at betændelse i tænderne (tandrødderne, især i rodbehandlede tænder) er blusset op, hvilket så har medført reaktiv ledbetændelse, som er en immunsystembetinget over- eller fejlreaktion i kroppen. I kan læse mere om reaktiv ledbetændelse og svækket immunforsvar samt for lavt stofskifte (som sikkert er kommet efter operationen) på www.dsgnet.dk

Han bør gå til en tandlæge og få undersøgt alle tænderne. Det kan være nødvendigt at få alle tænder med rodbetændelse trukket ud, da man ikke kan føle betændelse (smerter) i en rodbehandlet tand, og går man med en kronisk betændelse, omend nok så lille, påvirker det hele kroppen. Læs om inflammation på www.dsgnet.dk

Penicillinbehandlingerne har sikkert også medført en dårlig tarmbakterieflora med overvækst af candidasvampe og deraf følgende forgiftning og skader på immunforsvaret samt mavesymptomer. Det er derfor vigtigt at få opbygget en sund tarmbakterieflora og at sulte svampene ud med en kost uden sukker og hvedemel samt anden raffineret stivelse. Læs også mere om candida og om probiotika på www.dsgnet.dk

I kan også læse mere om alle disse sammenhænge og om sund fordøjelse i min bog "Maven - din bedste ven. Sundhed fra mund til bund" (Gad 2005).

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Online siden Onsdag, 11. april 2007 15:01






Banner
Banner
Banner

Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.

Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.

Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.

© Naturli, Forlaget Mediegruppen