Q10 beskytter ved belastning af musklerne |
|
Ved meget anstrengende motion og konkurrencesport som f.eks. marathonløb og triatlon tager musklerne skade af den store iltomsætning, hvor der dannes skadelige frie iltradikaler, som udløser oxidativ stress. Tilskud af Q10 har vist sig at modvirke dette. Forskere fra universitetet i Granada i Spanien har vist, at Q10 nedsætter markørerne for oxidativ stress og inflammation samt udskillelsen af kreatinin, der er et mål for skader på musklerne. Studiet omfattede 20 langdistanceløbere, som deltog i et 50 km langt løb i Sierra Nevada på Europas højest beliggende vej. Halvdelen fik 30 mg Q10 to dage før løbet, 90 mg dagen før løbet og 30 mg en time før testen. Den anden halvdel fik ikke Q10. Forskerne udtaler, at tilskud af Q10 er effektivt til at reducere graden af oxidativ stress og dermed skader på muskelcellerne under højintens motion. (European Journal of Nutrition) Q10 er et naturligt hjælpeenzym, som vi selv producerer i kroppen, og vi får også Q10 i mindre mængder gennem kosten. De kolesterolsænkende statiner samt betablokkere nedsætter dannelsen af Q10, der er vigtigt for blandt andet energidannelsen i cellernes 'kraftværker' (mitokondrierne). Q10 er også en god antioxidant. |

Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.
Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.
Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.
© Naturli, Forlaget Mediegruppen


