Tarmbakterier og type?

På naturli.dk står der, at vi skal passe på vores bakterier i maven, men der står ikke noget om hvordan. Videre står der, at vi har for lidt af dem, men hvor henter vi så dem? Der bliver spurgt, hvilken type er du? Men ikke, hvordan man finder ud af det. Da det har noget med diabetes og fedme at gøre, vil jeg, og sikkert andre, gerne, at du forklarer os lidt om det. På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Inger Overgaard

Tak for mailen. Sammensætningen af bakterierne i tarmene er vigtig for vores sundhed, da de deltager i fordøjelsen, vedligeholdelsen af en sund tarmslimhinde samt optagelsen af næringsstoffer og har stor betydning for bevarelsen af et sundt immunsystem og immunforsvar. De sunde bakterier producerer også vitaminer, blandt andet B12-vitamin og K-vitamin.

Hele dette vigtige og sunde system ødelægges, hvis man ikke spiser sundt, det vil sige en grov, uraffineret kost uden hvidt sukker, slik, hvidt mel mm. Antibiotika skader også de sunde tarmbakterier, så dårlige bakterier og svampe får overtaget og fordøjelsen skades.

Forstyrrelser af immunsystemet er baggrunden for mange sygdomme, som f.eks. allergi, autoimmunitet og kræft. Tarmslimhinden er stedet, hvor både de gode og sygdomsfremkaldende mikroorganismer påvirker immunsystemet. Vores immunsystem har vi hidtil ment er udviklet til at kontrollere bakterier og andre mikroorganismer, men det ser ud til, at mikroorganismerne også kontrollerer immunsystemet. Sammensætningen af tarmbakterierne påvirker derfor vores sundhed i bredere forstand, og den er mere individuel, end man hidtil har troet. Det ser blandt andet ud til, at risikoen for at få type 2-diabetes blandt andet ligger i ændringer i de forskellige typer af bakterier, vi har i tarmen.

Ny forskning har vist, at fedme er forbundet med en bestemt type bakterier i tarmene. Og fedme har sammenhæng med type 2-diabetes. Overvægtige mennesker har flere bakterier af typen firmicutae, og går de på slankekur, stiger antallet af bakterier fra gruppen bacteroides tilsvarende.

Ny forskning med blandt andet dansk deltagelse tyder på, at hvis man deler verdens befolkning ind efter deres tarmbakterieflora, så findes der groft sagt kun tre generelle typer, og det har betydning for vores vægt, bakteriernes dannelse af vitaminer og vores risiko for at få forskellige sygdomme. Det kan også forklare, hvorfor nogle mennesker optager næringsstoffer og medicin på forskellige måder, og åbner muligheden for, at behandling med forskellige typer af tarmbakterier i fremtiden vil kunne bruges i behandlingen af en række sygdomme.

Vi kan styrke vores tarmbakterieflora og sammensætning af sunde tarmbakterier ved at spise prebiotika, dvs. en kost, der kan fremme væksten af de sunde bakterier. Frugt og grønt indeholder store mængder prebiotika.

Fructooligosakkarider fremmer i høj grad væksten af gavnlige bakterier i tarmen. De findes blandt andet i cikorie, artiskok, løg og asparges og kan købes som FOS, der søder naturligt og blandt andet kan bruges til bagværk uden at blive optaget i blodet. Mandler er også gode prebiotika.

Tilskud af probiotika i form af sunde mælkesyrebakterier, der trives ved at fordøje prebiotika, gavner i høj grad en sund tarmbakterieflora. Probiotika kan f.eks. være yoghurt naturel og andre surmælksprodukter uden sukker, og man kan købe probiotika som pulver, tabletter, kapsler og tyggetabletter. Skal man på ferie i et fremmed land, er det en god idé at styrke sin egen tarmbakterieflora med probiotika.

Mange gode hilsener

Carsen Vagn-Hansen