D-vitamin - doser og indtagelse?

Jeg spiser tilskud af D3 vitamin. Lægen sagde 50 mikrogram i vinterhalvåret og 25 mikrogram i sommerhalvåret resten af livet. Jeg har så valgt at spise 100 mikrogram (jeg var nede på 30 nmo/l i blodprøve hos lægen) som en kickstart. Men jo mere jeg læser om D3, jo mere overvejer jeg, om jeg ikke bare skal fortsætte med 100 mikrogram om dagen?

Mit spørgsmål går på, om jeg skal spise dem fordelt over dagen, eller om jeg må spise dem på en gang?

Som det er nu, så spiser jeg en håndfuld mandler samtidig med indtagelsen af de 100 mikrogram D3, er det nok fedt? (Jeg spiser mine piller om morgenen, fordi det passer bedst ind i min hverdag - og min morgenmad er typisk havregrød lavet på vand med æbler og rosiner).


Venlig hilsen

Birgit

 


 

 

Tak for mailen. Jeg anbefaler, at man tager godt 100 mikrogram D3-vitamin dagligt, da en del ikke kan klare sig med mindre, og det er helt ufarligt at tage op til 250 mikrogram dagligt. I månederne maj, juni, juli og august kan man danne nok D3-vitamin selv ved at få sol på huden. Blot en times solbadning medfører dannelse af mindst 250 mikrogram D3.

Da D3-vitamin er fedtopløseligt, er optagelsen bedst, når man tager sit tilskud af D sammen med et fedtholdigt måltid. Mandler indeholder meget og sundt fedt, så det er fint, at du supplerer morgenmaden med dem. De kan sagtens spises på én gang.

 

Mange gode hilsener

Carsten


Online siden Tirsdag, 29. maj 2012 08:57




Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.

Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.

Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.

© Naturli, Forlaget Mediegruppen