Røde knopper efter barbering?

Katja Kunimori

Jeg begyndte at barbere mig i bikinilinjen og på underbenene i starten af sommeren. Nu synes jeg, at jeg får mærkelige røde knopper, og faktisk har jeg fortrudt, at jeg overhovedet begyndte. Jeg synes, hårene er blevet grovere. Hjælp, hvad kan jeg gøre?

Lise på 16


Først og fremmest; dine hår er ikke blevet grovere, de føles bare sådan. Når du barberer, så skærer du jo hårene over midt på, så når de vokser videre ud, er det ligesom en oversavet træstamme (overdrevet billede, naturligvis), der vokser videre, og derfor føles det grovere. Hvis du begynder at få  dine hår fjernet med voks, hvor roden hives med ud, så vil du dels være hårfri længere, dels føles årene finere, når de vokser ud (ligesom en spire, der vokser op af jorden).

Dine knopper kan både skyldes, at du barberer dig i noget, din hud ikke kan tåle (vil kraftigt anbefale en naturlig barberingsolie i stedet for almindeligt barberskum), at din hud trænger til fugt (så hårene lettere kan vokse op igennem huden), eller at du skal bruge lidt mere tid på efterbehandlingen (smør dig ind i en beroligende olie efter barbering, og/eller en barbercreme, der forebygger indgroede hår). Husk i øvrigt altid at barbere dig, efter du har været i bad (og ikke før), så er huden fugtet, og hårene har typisk "rejst" sig lidt, og er derfor mere villige til at blive barberet. Håber, at det giver mening. God fornøjelse!

Mange hilsner Katja


Online siden Tirsdag, 18. oktober 2011 00:00




Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.

Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.

Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.

© Naturli, Forlaget Mediegruppen