Min egen citronolie? |
|
Jeg har før skrevet til dig og fået kompetente og brugbare svar. Så nu prøver jeg igen. I seneste nummer af Naturli er der fokus på citronen og det, den kan gøre af gode ting for os. Der er blandt andet beskrevet, at den kan bruges lokalt mod f.eks. karsprængninger, hvis man blander den i et mindre forhold med en række olier, herunder lavendel, cypres og mandelolie . Mit spørgsmål er, om du ikke også har en opskrift, hvor man blander en større mængde 'almindelig' kropsolie med citronsaften til hverdagsbrug efter bad? Så man ikke skal investere i tre slags olie for at lave en kun mindre portion lækker citronolie. Og hvad vil holdbarheden i givet fald være på en sådan olie? Blot udløbsdatoen på den olie, man blander med? Venlig hilsen B
Tak for dit spørgsmål. Jeg har desværre ikke som sådan en opskrift. Jeg ved dog, at der findes flere gode bøger med opskrifter, du selv kan lave, bl.a. 'Nordisk skønhed' og 'Smuk med naturens produkter'. Hvis du selv blander din olie, hvilket er en fin ide, så vælg en basisolie, og tilsæt så forskellige æteriske olier, f.eks. citronolie. På den måde kommer der ikke vand i olien, og holdbarheden vil typisk være udløbsdatoen på den olie, du blander med. Hvis du bruger citronsaft, eller andre frugtsafter, så forringes holdbarheden, eftersom du tilsætter en vandig opløsning, der optimerer vækstbetingelserne for bakterier, og dermed forkorter holdbarheden. Du kan finde både basisolier og æteriske olier i din helsekostbutik eller på urtegaarden.dk. Rigtig god fornøjelse! Mange hilsner Katja |

Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.
Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.
Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.
© Naturli, Forlaget Mediegruppen


