Dit biologiske ur går forkert

Uret i din krop går enten for hurtigt eller for langsomt. Heldigvis er lyset en god urmager. Så husk at få noget lys. Også selvom det er vinter. Du kender sikkert udtrykket ”det biologiske ur er begyndt at tikke”, der bruges om kvinder, som gerne vil have et barn. Der er nogen sandhed i udtrykket, for det biologiske ur er med til at bestemme udskillelsen af hormoner. Men uret begynder ikke pludselig at tikke. Det tikker hele tiden. Lige fra man bliver til. Og det tikker enten for hurtigt eller for langsomt.

Upræcist urværk

Det biologiske ur går ikke med samme præcision som et schweizisk urværk, og det kan give problemer, fordi uret mere eller mindre styrer en masse processer i  kroppen. Blandt andet vores temperatur, hormoner, hjerterytme, hvornår vi er aktive, og hvornår vi sover.

Uret tikker

Tikker det biologiske ur for hurtigt, har man en døgnrytme på mindre end 24 timer. Og så er man det, der populært kaldes A-menneske. Tikker det derimod for langsomt, er man B-menneske.

- Selvom det biologiske ur er godt lavet og har en periodelængde på cirka 24 timer, så går det alligevel ikke helt rigtigt. Nogen af os opdager, at vi vågner tidligt om morgenen, og hvis det stod til os, så ville vi også gå tidligt i seng. Nogen kan bedre lide at stå sent op og gå sent i seng, siger Jens Hannibal om fænomenet A- og B-mennesker.

Ingen af os kan slippe af med vores status som A- eller B-menneske. Vores gener har nemlig indflydelse på, hvordan vores biologiske ur går.

Et ur skal stilles        

- Hvis man ikke kan justere sit biologiske ur, får man en række problemer. Går uret en time for hurtigt, så vinder man en time hver dag. Er man vant til at stå op ved syv-tiden, betyder det, at kroppen efter en uge vil være klar til at stå op ved midnatstid, siger overlæge Jens Hannibal, der arbejder på Bispebjerg Hospital, hvor han forsker i døgnrytmer.

Øjet måler lyset

For en del år siden fandt man ud af, at øjet ikke kun blev brugt til at se med, men faktisk i høj grad målte lysintensiteter. På den måde får mennesket information om dagens og nattens længde. Og den viden bruger vi til at indstille vores biologiske ur.

Se lyset

- Det lys, vi får ind gennem øjnene, når nogle områder i hjernen, som det påvirker. Blandet andet har lyset direkte indflydelse på de hjerneområder, der har med søvn at gøre, siger Jens Hannibal.

Derfor er det vigtigt, at vi får noget lys hver dag.  Også her i den mørke tid.