Træn med din smartphone – 5 apps til kroppenAf: Berit Udbye
|
Måske synes du ikke, at ordene ”træning” og ”smartphone” hører sammen, men faktisk er der er mange ting, du kan træne med din smartphone. Her kan du læse om fem apps, der kan hjælpe dig med at meditere, drikke, strække, huske eller knibe.
1. KnibeøvelserIngen kan se på dig, hvornår du laver dem, så du kan lave dem hvor som helst. Men husker du det? App´en Kegel Kat fra Android Market minder dig om det og guider dig gennem øvelserne. Vil du bare teste app´en, så vælg den gratis version. Den fulde version koster 6 kroner. Kegel Kat på Android Market – 6 kroner
2. MeditationFår du stress af din smartphone, så er det måske denne app, du skal have. Der findes et utal af apps, der kan hjælpe dig med at meditere. En af dem er Relax and Rest til Android, hvor du kan vælge mellem guidede meditationer af forskellig varighed, bl.a. en 5-minutters meditation, hvor der fokuseres på åndedrættet. Relax and Rest på Android Market – 6 kroner
3. YogaEr det et problem at presse tid til yoga ind i din kalender, fordi du arbejder for mange timer foran skærmen? Så lav din yoga foran skærmen. ”Office Yoga” fra App Store er både for begyndere og øvede. Den har endda strækøvelser, som du kan lave ved kopimaskinen. Office Yoga i iTunes Store – 6 kroner
4. HukommelseApp´en ”Memory Trainer” hævder at kunne forbedre din hukommelse og din evne til at fokusere. Det gør den ved hjælp af forskellige øvelser med stigende sværhedsgrad. ”Memory Trainer” findes både i en gratis version og en til 15 kroner. Memory Trainer på Android Market – 15 kroner
5. Drikke vandHar du drukket dit vand i dag? Hvis du ikke har trænet din hukommelse med app´en ovenover, kan det være svært at huske, hvor mange glas væske, du har fået. Men det kan app´en ”Water Your Body” hjælpe med. For 6 kroner regner den også ud, hvor meget vand lige netop du skal drikke. Water Your Body i iTunes Store – 6 kroner
Kilder: takepart.com, iTunes Store, Android Market, informationweek.com, eurowoman.dk |

Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.
Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.
Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.
© Naturli, Forlaget Mediegruppen


