Behandling

En række planter og naturlægemidler kan bidrage til at tage kampen op imod kræften. Mange af midlerne findes allerede i handlen som kosttilskud og planteekstrakter. Samtidig har mange moderne forskere et godt øje til de naturlige anti-cancer stoffer, når de fortsætter deres jagt på effektive måder at dæmme op for den frygtede kræftsygdom.

Hvorfor er det lige, at frugt og grønt bliver nævnt så ofte i forebyggelsen af kræft? Hvad er det helt præcist – ud over at holde os sunde på mange andre planer – det grønne kan? Engelske forskere i biokemi mener, at de har fundet svaret.

Når en mand er omkring 25 år gammel, begynder hans prostatakirtel at vokse. Det foregår så langsomt, at de fleste ikke mærker noget til det i mange år, men på et tidspunkt – hvis manden lever længe nok – vil der blive problemer med vandladningen. Generende, men ganske ufarligt, så længe ændringerne ikke udvikler sig til aggressiv kræft.

Hvert forår står kendte og kongelige frem og maner til beskyttelse mod hudens fjende nr. 1 – solen. Imens får flere konstateret D-vitamin-mangel – et vitamin, der er linket til både kræft og andre alvorlige sygdomme, hvis vi ikke får nok.

Rigtig mange studier i de senere år har bekræftet det igen og igen: Indholdet af selen i vores kost fortæller noget om risikoen for at udvikle forskellige kræftformer. Selv myndighederne begynder at få øje på det lille spormineral.

Kan naturmidler hjælpe os ligeså meget som kemoterapi? Det provokerende svar er ja. Men kemoterapi er blevet så gængs til behandling af visse kræfttyper, at de færreste i dag stiller spørgsmålstegn ved giften, der ikke kun dræber kræftceller, men også gavnlige celler.

At leve med smerter er ulideligt, men når sygdomme og skavanker rammer, kan det være den eneste mulighed. At acceptere sine smerter er dog ikke det samme som at lade stå til. Faktisk kan accept være vejen til færre smerter.

Med slud, blæst og vinterens svingende temperaturer bliver det sæson for halsonde, forkølelse og influenza mm. Vi bliver, hvad vi spiser, men du kan også hente god nødhjælp i naturen...

Både tv-serier og anekdoter hylder idéen om den gamle huslæge, der tog ud og besøgte sine patienter og som kendte dem så godt, at sygdomme hurtigt kunne diagnosticeres. Der er langt til nutidens praktiserende læge med 10 minutters konsultation og en receptblok ved hånden. Til gengæld er den ortomolekylære læge vokset frem.

Kan man mon komme i form ved blot at stå på en plade, der ryster? Skal man ikke engang løfte jern eller spurte rundt? Kan man virkelig koge træningen ned til et minimum på kun 15 minutter og alligevel opnå stor effekt? Vi har testet rysteterapi – også kaldet vibrationstræning...

Magnesium er et essentielt næringsstof og indgår i over 300 forskellige enzymer i kroppen. Desuden indgår mineralet i de processer, der frigør energi fra vores føde, og det spiller en vigtig rolle for mineralstofskiftet. Alligevel mangler rigtig mange af os det vigtige mineral.

Selvom debatten ofte tegner skarpe grænser mellem det alternative og konventionelle sundhedsvæsen, er der klare eksempler på, at frugtbare møder alligevel finder sted.

Danske forskere afdækker årsagen til, at patienter på kolesterolnedsættende medicin ofte lider af muskelsmerter – og hvorfor kosttilskuddet Q10 sandsynligvis kan hjælpe til at dulme smerterne.

Forebyggelse af stress handler om at være bevidst om, hvornår du skal takke nej og prioritere dig selv. Det lyder let – men kan for mange af os være svært. Vi har fundet nogle gode midler, der kan hjælpe med afslapning eller styrke dig, når der er behov for det.

Du kender det garanteret: Der skal ryddes op, handles ind, fixes dit og dat – og så kan du få lov til at slappe af. Nej, siger to stresscoaches. Du skal lære at gøre det omvendt.

Vi mener ikke selen i form af højere trafiksikkerhed, men spormineralet selen. De færreste af os har de senere år været i tvivl om, at vi skal have et godt tilskud af D-vitamin i de mørke måneder for at vedligeholde vores sundhed. Men hvad med selen? Ligeså overset af mange som D-vitamin var, men meget forskning peger på, at spormineralet spiller en vigtig rolle for vores helbred.

Nogle får for meget, men de fleste får for lidt. Er du en menstruerende kvinde eller i voksealderen, så er risikoen for at få for lidt ret stor – alligevel er mange lidt forsigtige, for man kan også få for meget. Det handler om jern.

Bare du spiser varieret og sundt, er der ingen grund til at tage vitaminer eller kosttilskud! Sådan lyder anbefalingerne. Fra samme officielle hold bliver ADT (Anbefalet Dagligt Tilskud) også fastsat. Men får vi egentligt nok, og er ADT egentligt nok?