Når tarmen lækker for meget

Af: Carsten Vagn-Hansen

En utæt tarm dækker ikke over, at du har svært ved at holde på vådt eller tørt. Det er tværtimod et usynligt problem, som kan give både synlige og alvorlige følger. Vi ser på tilstanden i maven, der kan lave rod i hele kroppen.

Vi danner vores energi ved hjælp af kosten, fordøjelsen og vores tarmfunktion. Hvis en af delene fejler noget, har vi svært ved at fungere – og her ligger også årsagen til langt de fleste sygdomme.

Det, du spiser, og hvordan du spiser, er vigtigt. Er foderet forkert, vil tarmen kunne blive utæt, men hvad dækker begrebet utæt tarm, og hvad betyder det?

Foruden at have til opgave at fordøje og optage næringsstoffer skal tarmen også modvirke forgiftning af kroppen. Den indeholder også immunstoffer, som beskytter mod infektion og invaderende mikroorganismer. Normalt vil kun de stoffer, der er gavnlige for kroppen, blive optaget gennem tarmslimhinden, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, giftstoffer og ting, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre betændelsesreaktioner (inflammation), allergiske reaktioner og nedbryde tarmslimhinden.

Utæt tarm tricker de autoimmune

Mange sygdomme har deres udspring i en utæt tarm. Især de sygdomme, hvor kroppens immunsystem fejlreagerer og overreagerer ved at angribe de normale væv, det man kalder autoimmune sygdomme. Det ses for eksempel ved Crohns sygdom, colitis ulcerosa, akne, eksem, psoriasis, type 1 sukkersyge, nældefeber, irritabel tyktarm, fødevareintolerans, kronisk træthedssyndrom og dårlig immunfunktion, fibromyalgi, kroniske ledsygdomme, cøliaki, autisme og MCS (overfølsomhed for mange kemiske stoffer).

Foruden at kunne igangsætte autoimmune sygdomme vil ikke helt nedbrudte proteiner også kunne være årsag til en række sygdomme, ikke mindst i sindet og nervesystemet. For eksempel DAMP/ADHD, hyperaktivitet hos børn, læseproblemer, Tourette syndrom, epilepsi og migræne. Proteiner er kæder af aminosyrer, og normalt vil man højst kunne optage to sammenhængende aminosyrer gennem en sund tarmslimhinde. Men ved utæt tarm kan man optage flere sammenhængende aminosyrer som peptider, der så har en hormon- eller morfinlignende virkning i kroppen.

Når man ved utæt tarm optager skadelige stoffer, går de med blodet til leveren, hvor de afgiftes og udskilles med galden. Men afgiftningen medfører en høj dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes ”kraftværker”- mitokondrierne, skader cellernes DNA, svækker cellerne og oxiderer (forharsker) fedtet i cellevægge og blodet. Behovet for antioxidanter stiger hermed kraftigt, og får du ikke nok gennem maden og ved tilskud, kan der opstå sygdom.

Ved udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra leveren bliver galden fyldt med dem, og den giftige galde kan eventuelt løbe baglæns op i bugspytkirtlens gange, så der opstår betændelse i bugspytkirtlen, der langt fra altid skyldes alkohol. Det medfører en dårlig fordøjelse. Noget går fra leveren i blodet, forgifter kroppen og udskilles gennem nyrerne, hvilket vil belaste dem.

Symptomer og årsager til utæt tarm

Symptomerne ved utæt tarm kan være træthed, dårlig tilpashed, smerter i led og muskler, feber uden anden årsag, fødevareintolerans, mavesmerter, oppustet mave, diaré, udslæt, problemer med hukommelsen og koncentration, åndenød og dårlig kondition.

De almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter, alkohol og alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac. Antibiotika fremmer en unormal tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe. Mad og drikke kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Alkohol og koffein er stærkt irriterende for tarmen, og det samme gælder for kemiske stoffer i maden, som for eksempel farvestoffer, konserveringsmidler, andre tilsætningsstoffer og forharskede fedtstoffer. Mangel på enzymer, som for eksempel laktase, der spalter mælkesukker, og cøliaki kan medføre problemer med utæt tarm, og det kan binyrebarkhormoner og p-piller også.

Højraffinerede kulhydrater som hvidt sukker, slik, kager, søde sodavand og hvidt brød er en hyppig årsag til utæt tarm, blandt andet fordi de fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe. Når disse svampe, der normalt findes i små mængder i tarmene, bliver for mange, danner de et mycelium, der klistrer sig til tarmvæggen og gør den utæt. Samtidig danner de gifte, der er medvirkende til symptomer som for eksempel træthed, hovedpine, muskelsmerter og rygsmerter.

Der er også sammenhæng mellem utæt tarm og fødevareallergi og intolerans. Allergiske reaktioner i tarmen skader den og gør den utæt. Når der på grund af den utætte tarm kommer mere af det, man ikke kan tåle, ind i kroppen, forstærkes den allergiske reaktion. Der kan opstå en ond cirkel, der kan ende med multiallergi.

Tarmfunktionen svækkes selv

Hvis tarmslimhinden bliver skadet, kan passagen af næringsstoffer gennem overfladecellerne blive nedsat samtidig med, at skadelige stoffer i stigende grad optages mellem cellerne. Da næringsstofferne overvejende optages gennem cellerne i tarmslimhinden, vil det føre til mangel på næringsstoffer, også i selve overfladecellerne, der har brug for megen næring for at kunne fornys i løbet af normalt få dage. Kan tarmslimhinden ikke forny sig hurtigt nok, bliver den endnu mere utæt.

Forskning har vist, at der hurtigt efter ændret gennemtrængelighed af tarmslimhinden kommer en øget følsomhed over for bakterierne i tarmen. Det medfører immunreaktion, og der kan opstå betændelsesreaktioner i tarmslimhinden, som det blandt andet ses ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Ved lang tids indtagelse af gigttabletter af NSAID-type kommer der for eksempel forhøjet gennemtrængelighed af tarmslimhinden på baggrund af inflammation. En nedsat eller manglende produktion af mavesyre kan medføre en overvækst af bakterier, foruden en dårlig fordøjelse.

Behandling af utæt tarm

For det første må du forsøge at undgå det, som kan skade tarmen og gøre den utæt. Det gælder i første række alkohol og gigttabletter af NSAID-type samt anden medicin, der kan skade tarmen.

For det andet må du holde op med at ”fodre” candida-svampene, så der ikke bliver for mange af dem. Det betyder, at du skal holde dig fra sukker, slik, fint hvidt brød og anden let nedbrydelig stivelse. I stedet skal du spise en grov og grøn kost samt fuldkorn og få nok af det sunde fedt og sunde olier (omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren gammalinolensyre).

Er der mistanke om, at skadelige bakterier er involveret, kan du bruge grapefrugtkerne-ekstrakt, kinesisk malurt (Artemisia annua) eller olivenbladsekstrakt, der alle har virkning på skadelige tarmbakterier, svampe og parasitter.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru – populært kaldet Cat’s claw eller Una de Gato – har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andet bakterier, virus og parasitter som candidasvampe. Det har vist sig at have en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normaltvirkende. Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Mod nedsat eller manglende mavesyre kan man tage tilskud af betain hydroklorid, sørge for at få nok bitterstoffer. Rødbeder er også godt.

Der er mange næringsstoffer, der kan hjælpe en skadet og utæt tarmslimhinde til at komme sig igen. Der er brug for tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D3-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. Der er også brug for tilskud af calcium, bor og kisel for at modvirke afkalkning af knoglerne.

De gode fedtsyrer (EFA) af omega 3-6-9 type danner i kroppen hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, som påvirker betændelsesagtige forandringer (inflammation) betydeligt. Så de rigtige fedtsyrer kan modvirke skader i tarmslimhinden. Fiskeolie kan blandt andet modvirke skader fra kemomidlet methotrexat og samtidig modvirke virkningen af bakteriegifte ude i kroppen.

Omega-6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA), som blandt andet findes i kæmpenatlysolie, fremmer dannelsen af prostatglandiner, der nedsætter utæthed i tarmslimhinden.

Hjælp til sund slimhinde

Samtidig skal du undgå store mængder af flerumættede fedtsyrer i kosten (planteolier som majsolie, solsikkeolie, sojaolie og tidselolie samt margarine), blandt andet fordi de øger indholdet af frie radikaler i galden og øger betændelsesreaktioner i kroppen på grund af bakteriegifte (endotoxiner).

For at slimhinden kan vokse sig sund igen, er det nødvendigt med en speciel vækstfaktor for overfladeceller, EGF, der findes i store mængder i spyt, så det er vigtigt at tygge maden grundigt, indtil den bliver flydende. Lægemidlet sukralfat er både slimhindebeskyttende og stimulerer væksten af slimhinder. Det er også vigtigt med gode probiotika, for eksempel mælkesyrebakte-rier af typen Lactobacillus casei og Lactobacillus acidophilus eller Vita Biosa.

Aminosyren L-glutamin er tarmcellernes vigtigste brændstof til vedligeholdelse og reparation, og der er en betydelig mængde beviser for, at glutamin kan styrke tarmslimhindens barrierefunktion mod virus, bakterier og allergifremkaldende antigener fra føden. Det er også vist, at glutamin kan reducere skader på cellerne og betændelse.

Stoffet glutathion er også vigtigt ved skader på tarmslimhinden. Det dannes ud fra de svovl-holdige aminosyrer methionin og cystein. Methionin findes i kød af god kvalitet og omdannes i kroppen til cystein over mellemstadiet homocystein, men kun hvis du har nok B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin i kroppen. Cystein får vi fra for eksempel æg og bælgfrugter, der er meget svovlholdige. Svovl er i det hele taget vigtigt for tarmslimhinden, og en god svovldonor er det naturlige stof methylsulfonylmethane (MSM), som også har vist sig at gøre tarmslimhinden tættere og modvirke allergi.

Beskyttelse mod utæt tarm

Stoffet N-acetyl-glucosamine (NAG) virker helende på vævet omkring cellerne i tarmslimhinden. Desuden kan det nedsætte bindingen af nogle af kostens lektiner til tarmslimhinden. De forkerte lektiner (som ikke svarer til blodtypen) kan medføre inflammation i tamslimhinden. Især et lektin fra hvede, hvedekim agglutinin, som kan aktivere T-celler og medføre autoimmune reaktioner hos mennesker, kan NAG binde og uskadeliggøre.

Antioxidanterne quercetin (løg, broccoli, squash, blå druer, æbler) og andre flavonoider modvirker frigørelsen af histamin og andre stoffer, der fremmer inflammation. Hvis du spiser disse ting før et måltid, kan de blokere for allergiske reaktioner. Flavonoiderne i Marietidsel og mælkebøtterod er gode til at udrense leveren og beskytte den mod de skadelige frie iltradikaler.

Stoffet DGL (deglycyrrhizineret lakrids) er godt for cellerne i tarmslimhinden. Blandt andet lever cellerne længere, overfladebeskyttelsen bedres, og blodcirkulationen forbedres. DGL giver også en hurtigere heling af sår i mave og tarm og nedsætter risikoen for nye sår. Almindelig lakrids bør man ikke bruge, da det kan medføre for højt blodtryk.

Indholdet af kostfibre har betydning for både tarmslimhindens gennemtrængelighed og sammensætningen af bakterierne i tarmen. En kost med et lavt fiberindhold (raffineret kost) øger utæthed i tarmslimhinden, mens en grov kost med uopløselige fibre som for eksempel cellulose gør tarmen tættere. Vandopløselige, men uoptagelige fibre, som for eksempel pektin eller guar, gør i moderate mængder tarmen tættere, men i større mængder gør de tarmslimhinden mere gennemtrængelig, formentlig ved at fremme dannelsen af bakterieenzymer, der nedbryder slimen på den indre tarmoverflade.

Støt med udrensning ved utæt tarm

Vi ophober giftige stoffer i kroppen, hvis tarmslimhinden er utæt og dårligt fungerende, især hvis vi spiser en kost med skadelige og giftige stoffer. Leveren vil så ikke kunne klare at udskille giftene (toksinerne) hurtigt nok. Afløbet fra leveren vil blive fyldt med giftige stoffer, der som nævnt også kan skade bugspytkirtlen.

Det er derfor vigtigt at give kroppen muligheder for udrensning. Det kan ske ved at faste nogle dage, hvor man kun indtager saft, men faste kan frigøre toksiner fra fedtvævet så hurtigt, at man mærker giftvirkningen ved, at der kommer symptomer fra maven og tarmene. Faste medfører også, at kroppen ikke får de nærings-stoffer, der er nødvendige for at kunne binde toksinerne. Bedre er det derfor at spise færre kalorier. Man kan for eksempel blande et godt proteinpulver med frugt- eller tomatsaft og holde sig til det nogle dage.

Vi udskiller ikke kun gifte gennem leveren og tarmen, men også via blodet og lymfen og gennem nyrerne, lungerne og gennem huden. For at hjælpe leveren med at udskille toksinerne kan vi bruge broccoli, Marietidsel, artiskok, gluthathion eller blandinger af urter i udrensningskure, for eksempel Elixir. Andre hjælpemidler er N-acetyl cystein (NAC), som virker antioxidativt i leveren, rødbeder, klorofyl og mælkebøttesaft samt en skræppeart, Rumex crispus (yellow dock). Mælkebøtte og klorofyl virker blodrensende.

Man kan på en god måde afgifte huden ved at anvende et kilo badesalt (helt fint saltpulver af havsalt, for eksempel Himalaya krystalsalt) i et karbad. Det åbner hudens porer, så huden afgiftes meget effektivt. Efter et sådant bad i 20-30 minutter skulle du komme af med lige så mange giftstoffer, som hvis du faster i tre dage.

Det er også nødvendigt med tilstrækkelig indtagelse af væske, typisk to liter vand dagligt – mere hvis du motionerer. Vand og andre væsker skal helst være lunkne eller varme af hensyn til tarmfunktionen.


Online siden Fredag, 07. maj 2010 04:34






Banner
Banner
Banner

Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.

Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.

Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.

© Naturli, Forlaget Mediegruppen