Højt blodtryk kan opstå som følge af vores livsstil, men ligesom blodtrykket kan føre til alvorlige sygdomme, kan det også være et symptom på sygdom.

Ved for højt blodtryk skal man tænke på, om der kan være for lidt blodforsyning til nyrerne, da de så vil producere mere af et stof, der sætter blodtrykket op (renin). Det kan f.eks. ske ved forkalkning af en pulsåre til en af nyrerne, eller ved, at der er en forsnævring af hovedpulsåren (aortastenose) ovenfor afgangen af nyrepulsårerne. Der er så svag eller ingen puls i lysken. Det er dog en ret sjælden årsag til det høje blodtryk.

For høj produktion af binyrehormoner kan også give for højt blodtryk, både hormoner fra barken (Cushings syndrom) og fra binyremarven, hvor der kan findes en svulst, phaeochromocytom, der danner katastrofehormonerne adrenalin og noradrenalin, der også sætter blodtrykket op, ofte i anfald. I dette tilfælde kan man måle et forhøjet indhold af disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter i urinen. Også dette er en sjælden årsag til for højt blodtryk.

Almindelige årsager til for højt blodtryk

P-piller, især de gamle med større indhold af hormon, kan også give for højt blodtryk. Forhold som tobaksrygning, saltindtag, overvægt, alkoholforbrug, arbejdets art mm. kan også være medvirkende til for højt blodtryk, især når man kommer op i alderen. I alle disse tilfælde kaldes det forhøjede blodtryk for sekundær hypertension.

En undersøgelse i USA har vist, at de tre mest brugte smertestillende midler, paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre, medfører en øget risiko for et for højt blodtryk. Mænd, der tog mere end 15 smertestillende tabletter om ugen, havde en 40 pct. øget risiko. (Archives of Internal Medicine 2007).

I langt de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen sikker årsag til det forhøjede blodtryk, og man kaldet så så essentiel hypertension. En vigtig mekanisme er her, at de små pulsårer i kroppen har svært ved at slappe af, men i stedet næsten hele tiden er forkrampede. Det betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet ud til vævene, og så stiger blodtrykket. Det samme sker bl.a. ved tobaksrygning.

Vejrtrækning og blodtryk

Angst kan føre til hyperventilation, som det hedder på latin. Her kan der så opstå symptomer fra nervesystemet med snurrende fornemmelse i læberne i hænder, kramper i hænderne og evt. besvimelse. Denne form for hyperventilation, der skyldes ændringer i blodets surhedsgrad og kalkbalance, kan stoppes ved at ånde i en plasticpose, indtil åndedrættet igen er roligt.

Det er vigtigt at være opmærksom på sig åndedræt og træne det ved åndedrætsøvelser, som for eksempel er en vigtig del af udøvelsen af yoga og Tai chi m.fl. Man skal lære sig at trække vejret langsomt og dybt. For eksempel trække vejret ind, mens man tæller til 6, holde vejret et øjeblik og så ånde ud i løbet af 6 sekunder. Man kan, imens man udfører disse øvelser, tydeligt mærke, at man slapper af i både krop og sind. Føler man sig presset eller stresset, er det godt at fokusere på åndedrættet og få det ned i tempo. Det gør det også lettere at falde i søvn.

En bidragende mekanisme til at forkrampe de små pulsårer, så hjertet skal arbejde med højere blodtryk, er udluftning af for meget kultveilte (kuldioxid) gennem lungerne. For lidt kuldioxid i blodet medfører sammentrækning af de ubevidste muskler i væggen af pulsårerne (og i bronkierne, hvilket kan føre til hoste og astma). Mange mennesker trækker vejret for meget med en udluftning af lungerne på op til 15 liter i minutter, hvor vi normalt kun skal udlufte 7-8 liter. Stress fører for eksempel ofte til, at man ubevidst trækker vejret for meget. Se nedenfor.

Den russiske professor i fysiologi Konstantin Buteyko har for mange år siden gjort opmærksom på forklaringen på åndedrættets betydning, blandt andet ved astma og for højt blodtryk og beskrevet en terapi med åndedrætskontrol – Buteykoterapi. Læs mere om denne på www.buteyko.dk

Der findes en instruktionsvideo på engelsk: ”Byteyko breathing method”. Den kan købes på www.buteyko.co.nz eller via www.buteyko.dk Man kan også lære at styre åndedrættet hos en yoga-lærer.

Der findes en bog ved navn ”The Carbon Dioxide Syndrome”. by Jennifer Stark and Russell Stark. (Buteyko On Line Ltd).

I USA kan man købe et apparat, der kan hjælp med kontrol over åndedrættet. Det hedder RespeRate R og kan købes fra www.amazon.com

Blodtryk og hjertet

Med tiden vil venstre side af hjertet på grund af det store arbejde kunne blive for stort (hjertemusklen bliver tykkere), risikoen for åreforkalkning øges og dermed også risikoen for at få hjertekrampe på grund af iltmangel i hjertemusklerne, når der ikke kommer blod nok ud i dem, og hjertet i øvrigt bruger mere ilt på grund af det store arbejdspres. Der kan med tiden, hvis man ikke sørger for at holde blodtrykket nede, komme hjertesvigt og risiko for blodprop i hjertet. Der kommer også en øget risiko for blodprop i hjernen og hjerneblødning samt skader i hjernevævet, hvis blodtrykket ikke holdes nede. Nyrerne kan heller ikke i længden tåle det høje blodtryk og kan tage skade.

Behandling af for højt blodtryk

Behandlingen går ud på at så vidt muligt fjerne årsagen til det forhøjede blodtryk. Desuden at slappe de små pulsårer af og at få hjertet til at pumpe med mindre kraft.

Målet er at få det systoliske blodtryk (det højeste blodtryk) i hvile ned på under 140 og det diastoliske (det laveste blodtryk) ned på under 85. Blodtrykket skal først måles, når man er i ro, og det bliver oftest målt siddende.

I nogle tilfælde vil nervøsitet for selve målingen hos lægen, eller for lægen, få blodtrykket til at stige. Det kaldes white coat hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse). Det kan afsløres ved, at man selv måler sit blodtryk hjemme (og f.eks. under arbejde). Det har også den fordel, at man lærer sit blodtryk at kende under alle forhold og kan forsøge at undgå situationer, hvor man erfaringsmæssigt ved, at blodtrykket kan blive for højt. Dette gælder ikke under muskelarbejde og motion, hvor blodtrykket er nødt til at stige for, at musklerne kan få nok ilt.

Det kan du gøre for dit blodtryk

Der er en række ting, man selv kan gøre for at sætte sit blodtryk ned uden brug af lægemidler. Det bør, især ved moderat forhøjet blodtryk, prøves før man begynder med blodtryksmedicin. Man kan selv gøre følgende for at sætte sit blodtryk ned:

  1. Spise en fornuftig mængde salt, det vil sige lade være med at salte for meget, men på den anden side få salt i normale mængder. De fleste med for højt blodtryk skal ikke spare på salt. Man må forsøge sig frem. Man skal helst bruge havsalt, fx Himalayasalt. Læsøsalt eller salt fra Mariager saltminerne, da havsalt indeholder en masse gode salte udover natriumsalt. Eller salt med indhold af både natriumsalt (køkkensalt), kaliumsalt og magnesiumsalt, fx Seltin. Evt. rent kaliumsalt, der dog smager lidt anderledes.
  2. Helt lade være med at spise lakrids, der kan få blodtrykket til at stige kraftigt hos nogen., da stoffer i lakrids ligner blodtryksøgende stoffer i nyrerne.
  3. Få rigelig, regelmæssig og daglig motion, da det sætter blodtrykket betydeligt ned. Et par daglige gåture kan allerede gøre meget.
  4. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og gør det derved lettere for hjertet at pumpe blodet ud i kroppen, hvorved blodtrykkes nedsættes. Blot tre gange om ugen er tilstrækkeligt. En schweizisk undersøgelse har vist, man ved at gå i sauna kan sænke blodtrykket med op til 25 mm.
  5. Lade være med at ryge (det trækker pulsårerne kraftigt sammen), og øger desuden risikoen for kræft, åreforkalkning og mange andre sygdomme betydeligt.
  6. Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre det dagligt flere gange. Det vil nedsætte stress, der øger blodtrykket gennem stresshormonerne. Yoga og Qi Gong er to aktive metoder til både afspænding og meditation samtidig, og de har vist sig at kunne nedsætte blodtrykket.
  7. Holde normal vægt. Overvægt medfører ikke alene for højt blodtryk, men også for meget insulin i blodet, der øger risikoen for hjertet samt type 2 sukkersyge, da insulinet hos overvægtige ikke fungerer ordentligt (nedsat insulinfølsomhed). Vægttab er vigtigt både i forebyggelse og behandling af for højt blodtryk (Hypertension 2003; 42: 878-84).
  8. Spise fiberholdigt (grov kost).
  9. Brug olivenolie og undgå for meget mættet fedt, fx fedt fra dyr og mælkefedt, da det øger blodtrykket. Smør med måde og kokosfedt er OK. Lad helt være med at bruge margarine. Fiskeolie, fed fisk, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er OK, da de essentielle fedtsyrer heri er lige så vigtige som vitaminer. De findes også i de gode olier Nutridan Strong citron, Livets Olie og Udo’s Choice. En undersøgelse har vist, at mennesker, som har et større indtag af omega-3 fedtsyrer, har et lavere blodtryk end dem, der spiser mindre mængder omega-3 (Hypertension: Journal of the American Heart Association, june 2007. Findings of the INTERMAP study). Omega-3 fedtsyrerne har en udvidende virkning på pulsårerne (Din JN et al. 2004).
  10. Undgå sukker og alle kornprodukter, indtil vægten og blodtrykket er normalt.
  11. Spise grønsager og frugt regelmæssigt. Begge dele indeholder meget kalium og magnesium, der sænker blodtrykket. Målet er mindst seks gange 100 gram dagligt, overvejende grønt. Vælg økologisk eller biodynamisk dyrket grønt og frugt.
  12. En daglig dosis rødbedesaft kan klart nedsætte blodtrykket. Årsagen er indholdet af nitrat i rødbedesaften (såvel som i grønne bladgrønsager), der i spyttet omdannes til nitrit og i mavesækkens sure miljø videre til NO – kvælstofoxid, der slapper pulsårerne af, hvorved blodtrykket falder.
  13. Spise bladselleri (tre stilke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg, da begge dele sænker blodtrykket, og hvidløg holder pulsårerne elastiske.
  14. Tag et tilskud af magnesium, fx 500 mg dagligt. Moderne kost øger udskillelsen af magnesium, og det gør fx kaffe og sodavand også. Magnesium og calcium tages bedst om aftenen, da optagelsen så bedres. Magnesium tages bedst om aftenen, og man skal samtidig tage 50 mg B6-vitamin.
  15. Drik mere thé. Forskere fra Taiwan har fundet, at mennesker, der drikker 1-6 kopper thé dagligt, nedsætter deres risiko for at få for højt blodtryk med 46 procent. Drikker de mere end 6 kopper dagligt (600 ml) er der en 65 procent nedsættelse. (Kilde: Arch Int Med 2004 Jul 26; 164(14): 1534-40). Grøn thé er bedst, og det er altid muligt at finde en grøn thé, som man kan lide.
  16. Tag et tilskud af calcium (kalk), mindst et gram dagligt, med tilsat D3-vitamin. Man kan roligt samlet tage 50 mikrogram D-vitamin (2.000 enheder dagligt) eller mere, da de fleste har behov for denne mængde D3, og der er ikke set skader ved mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Kalktilskuddet virker bedst på blodtrykket, når man ikke mangler salt. Calcium optages kun, hvis man også tager magnesium, D3-vitamin og får K-vitamin fra grønne grønsager. Disse ting er også nødvendige for indbygning af kalk i knoglerne.
  17. C-vitamin kan hjælpe til at stabilisere og nedsætte blodtrykket. Mindst 750 mg to gange dagligt.
  18. Spis fed fisk et par gange om ugen, helst sild, der ikke indeholder så megen forurening med kviksølv, dioxin mm. Tag tilskud af fiskeolie de andre dage.
  19. Find ud af, hvad der gør dig stresset og sætter dit blodtryk op. Køb dit eget blodtryksmåleapparat og brug det til at lære dine egne reaktioner i kredsløbet at kende under forskellige vilkår og belastninger.
  20. Pas på med alkohol. Et moderat vinforbrug på højst 1-2 glas dagligt er dog i orden. Mørk rødvin (fx Merlot) er bedst. da den indeholder flere antioxidanter.
  21. Få undersøgt, om homocystein i blodet er forhøjet. Det øger risikoen for åreforkalkning og kan modvirkes med B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin.
  22. Tilskud af ekstra D3-vitamin. Undersøgelser har vist, at udsættelse af huden for sollys, som øger kroppens egenproduktion af D-vitamin, sænker blodtrykket. Men det er kun i juni og juli, at der er sol nok til dette, og der dannes kun mere D3-vitamin, hvis man få sol på kroppen. Det daglige behov for D-vitamin er mindst 50 mikrogram D3-vitamin dagligt (det naturlige vitamin), sv. til 2.000 enheder. Der er overhovedet ingen risiko ved dette. Der er ikke påvist skader ved dagsdoser på op til 250 mikrogram (10.000 enheder). D-vitamin er naturens førende blodtryksregulator, og det sker ved dels at nedsætte dannelsen af renin i nyrerne og dels ved af hæmme omdannelsen af rening til angiotensin II, der får blodtrykket til at stige. D-vitamin er således en naturlig ACE-hæmmer. D-vitamin modvirker også fortykkelse af pulsårevæggene og hjertet, og modvirker en forhøjelse af stresshormonet adrenalin samt af binyrebarkhormonet aldosteron, der hæmmer saltudskillelsen. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon, som har stor betydning for immunsystemet (forebygger blandt andet autoimmune sygdomme og kræft) og alle vores organer.
  23. Et kosttilskud af pycnogenol, der er et udtræk af en speciel pinjebark og en kraftig antioxidant, har vist sig også at kunne sænke blodtrykket. I et tysk-kinesisk forsøg med enten 100 mg pycnogenol eller en snydetablet (placebo) kunne deltagere, der fik pycnogenol, halvere mængden af blodtryksmedicin efter 12 uger (Life Sciences nr. 74; 7: 855-862).
  24. B-vitaminet folinsyre har vist sig at nedsætte risikoen for at få for højt blodtryk. Man skal tage 800 mikrogram dagligt (2 tabl. á 400 mikrogram (håndkøb)). Folinsyre findes især i mørke bladgrønsager, som fx spinat.
  25. Mørk chokolade (mindst 70% kakao) har i en undersøgelse vist sig at kunne nedsætte både det systoliske og diastoliske blodtryk. Samtidig nedsattes LDL-kolesterol og insulinresistens (risiko for type 2 diabetes), og blodgennemstrømningen bedredes ved udvidelse af pulsårerne (flow-mediated dilatation). (Hypertension 2005; 46: 1-8). Man skal dog ikke bare spise løs af mørk chokolade, men bruge det sammen med andre naturlige måder at nedsætte blodtrykket på, især motion.
  26. Det kraftigt sødende naturmiddel Stevia fra planten Stevia rebaudiana har i fler forsøg, blandt andet i Kina, vist sig at kunne sænke både det øverste og nederste blodtryk. Det virker også blodsukkersænkende ved type 2 diabetes. Man kan købe det hvide Stevia i helsekostforretninger som kosttilskud. Det søder lige så kraftigt som det nerveskadelige sødemiddel aspartam (NutraSweet R), men Stevia er uskadeligt.

Man må, hvis man får blodtrykssænkende medicin, ikke selv holde op med at tage den. Det skal ske i samarbejde med lægen, efterhånden som naturlige metoder sætter blodtrykket ned.

Lægelig behandling af for højt blodtryk

Den mildeste behandling er at få et moderat vanddrivende middel af thiazid-type, fx Centyl med kaliumklorid. Det øger udskillelsen af natriumsalt og nedsætter væskemængden i kroppen. I langtidsundersøgelser har denne behandling vist sig at nedsætte både sygelighed og dødelighed. Problemer ved denne behandling er, at den kan medføre for lavt kalium, for meget urinsyre i blodet, udløse type 2 sukkersyge og for højt fedtindhold i blodet. I små doser er risikoen dog meget lille.

Vanddrivende midler af thiazid-type kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium, natrium og zink.

De kraftigere vanddrivende midler af furosemidtype (fx Furix. Lasix, Diural) kan medføre mangel på calcium, magnesium, kalium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, natrium og zink.

I stedet for vanddrivende lægemidler kan man først forsøge med naturmedicin med vanddrivende virkning, for eksempel agerpadderokke og mælkebøtte (Uvalette), Obbekjærs Orginale Birkeblade eller Salus Vanddrivende-Thé. Eller Solidamin 10.

Betablokkere nedsætter det ubevidste nervesystems påskyndende virkning på hjertet og nedsætter derfor blodtrykket. De blokerer også for påvirkninger fra nyren, der sætter blodtrykket op (renin). Betablokkere virker bedst sammen med midler, der slapper de små pulsårer af, fx hydralazin. Problemer ved brug af betablokkere kan være svækkelse af hjertemusklerne, hvilket kan udløse hjertesvigt ved dårligt hjerte. De kan også udløse astma hos følsomme og skal bruges med varsomhed til diabetikere (sukkersyge), da de kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker. De kan også give problemer med potensen. Behandling med betablokkere kan medføre mangel på Q10 og signalstoffet melatonin, der er vigtigt for en god søvnkvalitet og er et kraftigt antioxidant. Q10 er et vigtigt antioxidant og styrker hjertecellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Mangel på Q10 kan derfor medføre hjertesvækkelse og hjertesvigt.

ACE-hæmmere hæmmer et enzym, der omdanner stoffet angiotensin 1 til angiotensin 2, der trækker de små pulsårer kraftigt sammen. Desuden modvirker de nedbrydningen af stoffet bradykinin, der udvider de små pulsårer. ACE-hæmmere har færre bivirkninger end de andre blodtryksnedsættende stoffer. Nogen kan dog få hoste af dem, evt. allergisk reaktion, men der er udviklet en ny type blodtryksnedsættende stoffer, som blokerer for det sted, hvor angiotensin skal virke, og man kan så bruge dem i stedet. ACE-hæmmere er første valg til diabetikere.

Behandling med ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink.

Calciumblokkere kan også bruges mod for højt blodtryk. Der er flere slags af dem, med lidt forskellig virkning på hjertet, som de har en svækkende virkning på, så man skal ikke bruge calciumblokkere, hvis der samtidig med det forhøjede blodtryk er hjertesvigt.

Det er især de langtidsvirkende calciumblokkere, der har værdi i behandlingen.

En undersøgelse har vist, at kvinder efter overgangsalderen uden tegn på sygdom i hjertet og kredsløbet har en 95 procent øget risiko for hjertedød ved behandling med en calciumblokker i kombination med er vanddrivende middel, i forhold til behandling med en betablokker plus vanddrivende middel. Behandling med calciumblokker alene havde en 55 procent større risiko for hjertedød i forhold til kvinder, der kun fik behandling med et vanddrivende middel. Forskerne mener, at det samme sandsynligvis vil gælde for mænd. (Kilde: JAMA December 15, 2004; 292: 2849-59).

Behandling med calciumblokkere øger også risikoen for blødninger. Nogle calciumblokkere kan medføre mangel på kalium.

Lægemidlet clonidin, der virker blodtryksnedsættende via hjernen, kan medføre mangel på Q10.

Det er vigtigt at starte med små doser af blodtryksmedicin og følge virkningen, før man sætter dosis op. Også her er det gavnligt, at man selv måler sit blodtryk hjemme. Man skal tænke på, om blodtryksmedicinen kan skade ved andre sygdomme, eller måske kan hjælpe ved dem. Hvis en moderat dosis af et middel ikke er nok, er det bedst at kombinere med et andet middel, i stedet for blot at give mere.

Der er oftest ingen symptomer på for højt blodtryk, så det er vigtigt at måle det regelmæssigt selv og at gå til kontrol med mellemrum. Mange med for højt blodtryk får slet ingen behandling, og kun en trediedel får den helt rigtige behandling.

Olivenolie og blodtrykket

En italiensk undersøgelse har vist, at en let nedsættelse af indtaget af mættet fedt samt brug af olivenolie af god kvalitet klart nedsætter behovet for blodtrykssænkende medicin. Deltagerne i undersøgelsen var 23 patienter med for højt blodtryk, der blev tilfældigt fordelt til enten at få en kost med overvejende monoumættet fedt (MUFA) i form af ekstra-jomfruolivenolie eller overvejende flerumættet fedt (PUFA) i form af solsikkeolie. Deltagerne holdt sig på denne kost i seks måneder og krydsede derefter over til at få den modsatte kost i yderligere seks måneder. Effektmålet var det daglige behov for blodtrykssænkende medicin.

Det viste sig, at hvileblodtrykket var klart lavere ved afslutningen af perioden med olivenolie sammenlignet med perioden med solsikkeolie. Blodtrykket opførte sig ens i de to grupper ved stimulation af det sympatiske nervesystem og ved anstrengelse. Det daglige behov for blodtrykssænkende medicin faldt klart på MUFA-kosten, men ikke på PUFA-kosten (-48% mod -4%). Otte af deltagerne, der fik MUFA-kost, kunne klare sig uden medicin, mens alle på PUFA-kosten havde brug for blodtrykssænkende medicin.

Forskerne konkluderer, at en mindre nedsættelse af indtaget af mættet fedt sammen med brug af ekstra-jomfruolivenolie klart nedsætter det daglige behov for blodtrykssænkende medicin. Forskerne mener, at nedsættelsen af blodtrykket kan skyldes polyfenolerne i den gode olivenolie, der kan stimulere dannelsen af kvælstofilte (NO), som slapper pulsårerne af. (Kilde: Arch Int Med. 2000; 160: 837-42).

En gennemgang af 42 videnskabelige undersøgelser af forskellige slags blodtryksmedicin har i øvrigt vist, at ingen af de nyere blodtryksmidler, blandt andre ACE-hæmmere, calciumblokkere og beta-blokkere virker bedre end de gamle vanddrivende midler i lav dosis. (Kilde: JAMA, 2003; 289: 2534-44).

30-4-2009


Online siden Onsdag, 17. juni 2009 08:52




Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.

Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.

Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.

© Naturli, Forlaget Mediegruppen