Mad

Flere danskere har fået øjnene op for, at mælk kan skabe en masse rod i sundheden, hvis man er intolerant. Slim, hudsygdomme, infektioner og andre symptomer, der bliver bedre på en mælkefri diæt, får mange til at lade mælken stå. Men i et landbrugsland som Danmark bliver vores madlavning udfordret en del, når mælken skal undværes.

Hvad der kommer ind, skal også ud, men kroppen kan have svært ved at skille sig af med alle de affaldsstoffer, vi belaster den med, og så reagerer den med alverdens skavanker. Derfor kan en udrensning være en god ide.

Det er svært at komme uden om tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer. Selv økologiske produkter kan være tilsat potentielt sundhedsskadelige ingredienser, og på deklarationerne er nogle ord mere populære end andre.

Vi snyder nok alligevel ikke os selv og ungerne, når vi sætter alt for sunde snacks på bordet til fredagshyggen. Alligevel kan det være rart at undvære nogle tilsætningsstoffer og for meget sukker, når der skal syndes. Derfor har Pia Krøyer skrevet bogen 'Sundt sødt'.

Der er magi i korn. Når det står på marken, når kernerne bliver til mel i mølleriet, når melet æltes til dej, og når dejen bages til brød. Magien er der hele tiden, også selv om alt, hvad der sker undervejs fra kerne til krumme, kan forklares af videnskaben.

Stjernekokken, Thomas Rode, sværger til stenalderkost. En hverdag uden sukker og stivelse sikrer skarphed på arbejdet, mere energi i hverdagen – og som sidegevinst et par glade børn i privaten.

Det er ikke det ene rundstykke eller den hindbærtærte, vi deler med familien to gange om måneden, som slår os ihjel. Omvendt er det heller ikke en enkelt cykeltur eller den økologiske laks, som giver os et overlegent energioverskud.

Kræsne børn er en daglig udfordring for børnefamilierne."Kræs – førstehjælp til familier med kræsne børn" af Lone Spliid er en fin bog, der underholdende og klogt beskriver og angriber problemerne.

Fedme, forhøjet kolesterol og type 2 diabetes er blevet folkesygdomme i Danmark. Politikens Forlag har udsendt en bog om mad og kostvaner, som rigtig mange danskere kan lade  sig inspirere af.

Kønnenes kamp udspiller sig også i køkkenet. Det er altid risikabelt at generalisere; men ofte ser man, at kvinder er til salater og lette retter, mens mænd hellere vil stille sulten i røde bøffer, sovs og kartofler.

Vand er ikke bare vand. Flere og flere sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af det vand, vi kan hente ud af hanen.

Vi forbinder ofte høsten med efteråret, men allerede nu kan du finde spirer og frugter i naturen, som kan spice din mad op med kraft og energi.

Midt i researchen på nyttedyr til haven faldt jeg nærmest over nogle af de mest nyttige, vi har derhjemme: Vores høns. Derfor denne hyldest til vores fjerede venner.

For Vibeke Amdisen er Raw Food logik: At når vi spiser levende, rå kost, så tilfører vi levende energi til krop og hoved.

Krydderurter er spændende at dyrke selv. Duft og smag gør underværker og sætter naturoplevelsen på sit højeste. Men urter kan meget mere end at smage og dufte.

Renée Voltaire er svær at sætte i bås – men hvis etiketter er ligegyldige for en, er der masser af lyst, kvalitet og velvære gemt bag navnet.

Friske råvarer er basis i vital kost – og det bliver ikke mere friskt end ude fra haven. Højbede gør arbejdet i køkkenhaven både lettere og mere udbytterigt – og så er det et glimrende vinterprojekt.

Selvfølgelig gør kosten en forskel i forhold til kræft, både forebyggende og som en del af en behandling! Vi har set på det nyeste inden for kost og kræft.

Fordøjelsen starter allerede ved synet af mad – og det er ikke helt tilfældigt, at vi synes, at mad med mange farver ser godt ud. Det kan kroppen nemlig også lide.

Kålslægten er en stor familie med mere end 30 arter i Norden. Siden romertiden har man vidst, at det var sundt, og grønkål har vi spist siden oldtiden.