10 måder at håndtere migræne

Årsagen til migræneanfald er ikke fuldt klarlagt, men der findes afprøvede metoder, som kan lindre og forebygge.

Migræneanfald kan ramme alle, uanset alder eller køn. Den optræder dog hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hovedpinen er ofte ledsaget af kvalme og opkast.

Under et migræneanfald sker der formentlig en aktivering af smertereceptorerne omkring blodkarrene i hjernen og i hjernehinderne.

Migræne med eller uden aura

De to hyppigste undertyper af migræne er migræne med aura og migræne uden aura. Cirka en tredjedel af alle med migræne har aura. Aura skyldes en ændret aktivitet i det yderste lag af hjernen, kaldet hjernebarken. Ofte kommer auraen før hovedpinen. Den hyppigste form for aura er synsforstyrrelser i den ene side af synsfeltet i form af et flimrende, lysende eller mørkt felt, eventuelt med et zig-zag lignende mønster. Den næsthyppigste form for aura er snurrende forstyrrelser i fingre eller ansigt.

Migræneanfald kan både være hyppige og sjældne. Du kan gøre en del for at forebygge anfaldene, så de ikke kommer – eller lindre dem, når de er der. Vi har fundet ti afprøvede metoder.

1. Slap af og få bugt med migrænen

Hvis du har migræne, kan et godt første skridt være at forsøge at hvile så tidligt som muligt, når du mærker, at et anfald er på vej. Gerne i et mørkt, stille og køligt rum. Migræne udløses af øget aktivitet i dele af hjernen gennem aktivering af signalstoffet CGRP, og stress er en af ​​de mest almindelige udløsende faktorer.

CGRP gør, at nervebanerne i hjernehinden, ansigtet og hovedbunden bliver ekstra følsomme – hvilket viser sig som hovedpine. For at minimere indtryk, der yderligere kan øge stress, er det derfor godt at give hjernen en chance for at geare ned.

2. Kolde eller varme kompresser

For at mindske migrænesmerter bruger mange kolde eller varme kompresser, for eksempel risposer, der kan lægges i fryseren eller varmes i mikroovnen. Nogle foretrækker kolde wraps, andre får en bedre effekt af varme.

Husk ikke at lægge den kolde eller varme indpakning direkte på huden, læg gerne et stykke fugtigt køkkenrulle under det kolde eller varme.

3. Skriv en hovedpinedagbog

Når hovedpinen kommer ofte, kan det være svært at se et mønster i anfaldene. Du kan skrive en simpel migrænedagbog, hvor du noterer hvornår du fik hovedpinen, hvor langt og alvorligt anfaldet var (f.eks. på en 3-trins skala), hvad der eventuelt kunne have udløst anfaldet og hvad du gjorde for at komme igennem.

Migrænedagbogen hjælper dig til at have overblik over migrænen over en længere periode og gør det nemmere for en læge at stille den rigtige diagnose og designe en effektiv behandling.

4. Søg læge for en præcis diagnose

Har du tilbagevendende hovedpine, der påvirker dig i hverdagen, bør du altid søge læge for at få en diagnose og dermed den rette hjælp. Der findes mere end 100 forskellige typer hovedpine og også forskellige typer af migræne, så jo bedre information du kan give lægen, jo større er chancen for, at du får den rigtige diagnose og dermed den rigtige behandling.

Ved længerevarende og alvorlige problemer bør du bede din læge om en henvisning til en neurolog/hovedpinespecialist. Det er nu også muligt at få neurologhjælp til personer med svær migræne online på migranhjalpen.se. Lider du af en pludselig og intens hovedpine, som du ikke genkender, skal du altid kontakte sundhedsvæsenet med det samme.

5. Yoga, tai-chi og afspænding er godt mod migræne

Migræne er en reaktionsform i hjernen, der blandt andet kan skyldes for mange og/eller for stærke indtryk, f.eks. i forbindelse med stress. Teknikker som yoga, tai-chi og mindfulness kan være med til at reducere ”støjen” i hjernen. Der har været flere undersøgelser om yoga til forebyggelse af migræne, som har vist positive resultater.

Der findes også en tilpasset yogaform specifikt til migræne, udviklet af den svenske yogalærer Per Söder. Han fik selv bugt med en kronisk migræne ved hjælp af yoga. Hvis du ikke er bange for svensk, kan du se nogle videoer og læse mere her.

Der er også lavet mindre undersøgelser om tai-chi og mindfulness, der viser, at de kan fungere som et supplement til anden behandling.

6. Akupunktur eller akupressur kan hjælpe mod migræne

Akupunktur har vist sig at give lindring og reducere antallet af anfald og intensiteten af ​​hovedpine hos nogle patienter med migræne. Det er dog vigtigt, at nålene er sat rigtigt i. Undersøgelser har vist, at der normalt skal 15-20 behandlinger til, før man kan mærke nogen forskel, og effekten aftager ofte efter 6-12 måneder.

Når det kommer til akupressur er videngrundlaget mindre, men der er patienter, der føler, at korrekt udført akupressurbehandling kan hjælpe.

7. Elektriske signaler mod migræne

Der er flere medicinske apparater, der kan bruges mod migræne. TENS består af et apparat, der udsender en svag elektrisk strøm via plader på huden i det område, hvor smerten er placeret og kan bruges mod flere forskellige typer smerter. De elektriske signaler, hvor du selv kan indstille frekvensen, kan dæmpe smertesignalerne og have effekt i et par timer.

Cefaly er et apparat, der er baseret på samme princip, men er designet som et diadem til behandling i det område af panden og omkring trigeminusnerven i tindingerne, hvor migrænesmerten normalt er placeret.

8. Vitaminer & mineraler forebygger migræne

Mange, der har migræne, er blevet rådet til at supplere deres kost med forskellige typer og kombinationer af vitaminer og mineraler. Men hvad virker egentlig? Magnesiumtilskud har vist sig at have en vis effekt til at forebygge migræne, især i kombination med anden behandling. I USA er magnesiumindsprøjtninger også blevet testet som akut behandling af migræneanfald med gode resultater.

Tilskud af vitamin B2 (riboflavin) og/eller vitamin B9 og B12 anbefales af flere førende amerikanske migrænelæger. Det gælder også coenzym Q10, en vitaminlignende antioxidant, som virker antiinflammatorisk. I en undersøgelse fik patienterne en kombination af magnesium, Q10, vitamin B2 og lægeurten mattram (feberbrown) i tre måneder. 75 procent af deltagerne rapporterede, at de havde færre migrænedage og oplevede en forbedret livskvalitet. Tilskud af D-vitamin har også i undersøgelser vist sig at kunne give færre og mildere migræneanfald — hvis du mangler D-vitamin.

9. Migræne kan forebygges med naturlægemidler og kosttilskud

Der er en række naturlægemidler og kosttilskud, der menes at hjælpe mod hovedpine og migræne. Naturdrogeriets Tanacin, med ekstrakter af lægeurten metram, et eksempel. Tilskud af metram kan over en længere periode reducere antallet af anfald, men undersøgelserne er få og små.

Andre lægeurter, som i undersøgelser har vist sig at have en vis effekt, er ingefær og gurkemeje, som begge har en anti-inflammatorisk effekt. Omega 3 fedtsyrer har også vist sig at lindre og reducere migræneanfald – selv hos kroniske migrænepatienter.

10. Træning

At holde sig i form og motionere regelmæssigt kan hjælpe med at forhindre migræne. Ved tilbagevendende migræne kan regelmæssig fysisk aktivitet bidrage til færre og kortere anfald med lavere intensitet — og dermed også en bedre livskvalitet.

Et problem for alle migræneramte er dog, at anstrengelse under et anfald forværrer symptomerne og også kan udløse migrænen. For at opnå en forebyggende effekt er det derfor vigtigt at træne regelmæssigt, når du ikke har migræne og til at begynde med investere i lavintensiv træning, gerne 3 x 30 minutter hver uge.