Hun sælger bedre end nogen anden sexolog og parterapeut herhjemme. Læs Joan Ørtings svar på ti skarpe personlige spørgsmål her.
Hvad er din stærkeste side?
»…Hmm…det er vel, at jeg?.. ja, hvad kan det være?
Det kan være, Carsten ved det, vent lige. Caarsten? hvad er mine stærke sider? (råber til sin mand i baggrunden, red).
Carsten synes, det er mine meninger! Og min arbejdsdisciplin! Han siger, jeg er den sejeste, han kender, med hensyn til arbejdsdisciplin!
Beskriv din drømmemand.
»Han er godt balanceret mellem maskulin og feminin. Han er målrettet, risikovillig og modig. Samtidig har han en feminin side, han er interesseret i at kommunikere, være kreativ og romantisk og omsorgsfuld. Og så er han rummelig. Jeg bliver nødt til at have en rummelig mand, jeg skal have masser af plads? en mand, som sætter mig fri til det, jeg vil. Og så skal han helst være rigtig god til et eller andet. Helst næsten den bedste på sit felt.
Jeg har næsten altid haft musikere. Carsten fortæller historier. Han gør noget, jeg ikke kan. Men min drømmemand kunne også være Danmarks bedste havedesigner. Han skal have noget, hvor jeg på en eller anden måde tænker WOW. Carsten er kreativ og god til alt praktisk arbejde. Men det er mere kunstneren og historiefortælleren jeg har forelsket mig i, end den praktiske mand.
Kollegaer frem for konkurrenter Hvorfor er terapi hos dig meget dyrere end hos dine konkurrenter?
»Har jeg nogen konkurrenter?! Jeg vil kalde nærmere kalde dem kollegaer!
Hos mig skal folk komme en, højst to gange og måske efter et år igen. Jeg er billigere i længden. For det meste kommer folk kun én gang, så har de fået en retning. Måske taler jeg med dem i telefonen efter tre uger for at spørge, hvordan det går med opgaverne.«
Er der forhold, man ikke kan redde?
»Ja, når den ene er helt uvillig til at ændre noget. Nogen går til terapi, men er allerede forelsket i en anden, så er det lige som en lille løgn. En undskyldning for at sige “nu har vi prøvet, det virkede ikke”.
Hvor lang er din arbejdsuge?
»Meget forskelligt. Jeg kan aldrig helt vide det.«
Når der er problemer i et parforhold, hvad er så den typiske årsag?
»At man ikke har samme tanker om fremtiden, hvad man har lyst til, hvor man skal hen. Man mangler fælles værdier, mangler at snakke om hvordan man får gang i værdierne og udlevet dem. Hvis man er et naturinteresseret par skulle man måske starte en kajakforening eller tage op i bjergene om sommeren. Det handler om at opretholde og vedligeholde de værdier, man har sammen.
For kvinden er det også vigtigt at blive ved med at shoppe med veninderne, hvis det er det, man holder af. Og at manden gør det, han holder af. Det er så dejligt, når man mærker, man stadigvæk er en pige, og han stadigvæk er en fyr.«
Lille interesse for regnskaber Hvordan holder du dig i form?
»Jeg går ture med min hund. Det gør jeg i hvert fald to timer hver dag, når jeg er hjemme på Langeland. Jeg går, og jeg går. Jeg har aldrig dyrket sport eller været i et fitnesslokale.”
Kan du læse et regnskab?
»Jeg har lige været til revisormøde om årsopgørelsen for 2008. Jeg kan godt følge med i, hvad der kommer ind og ud, men jeg er ikke ferm til det. Jeg kan godt se, hvor der kan være et lille minus eller plus. Men det interesserer mig ikke særlig meget, derfor har jeg en revisor til at tage sig af det. Regninger kan også godt komme til at ligge og flyde lidt for længe på en kommode, vi får ikke lige lavet huller i papirerne eller sat dem i mapper.«
Hvem gør rent hjemme hos jer?
» Altså Carsten er god til at støvsuge, og han vasker også sit eget tøj…. jeg er nok bedst til lige at vaske flader, jeg er bedst med en klud og vand og sæbe. Han er ikke verdens bedste til at rydde op. Jeg kan godt lide, at her ser hyggeligt ud. Ikke for rodet. Masser af blomster og kønne ting at kigge på.
En venindes mor hjælper mig nogen gange i huset. Hun kommer og hjælper med at gøre rent i alle skabe… laver mad – lige som en mor. Nu har jeg jo ikke selv haft min mor i mange år. Hun døde, da hun var 44.«
Nej tak til hormonpiller Er du bekymret for at komme i overgangsalderen?
»Nej, jeg er på ingen måde bekymret. Jeg ser den som en ny visdom i ens liv. I og med man menstruerer, tager man også noget fra kroppen, og man snakker om, at energien stiger med alderen. At man bliver mere vis og selektiv med, hvad man bruger sin tid på, mere tro over for sig selv. At man vil være sammen med de mennesker, man virkelig bliver inspireret af. Sådan en visdom har jeg ikke noget imod.
Jeg ved ikke, hvordan hedeture føles, men jeg vil helst ikke have hormonpiller, hvis jeg kan undgå det. Jeg ville gerne gå igennem overgangsalderen uden andet end mine vitaminer og min morgenmad og en god mand, der elsker mig. Jeg er ikke bekymret for den, og jeg føler mig ikke gammel.«
Kilde: fpn.dk
(oprettet 18. juni 2009)