Det begynder måske med, at du ikke kan finde dine bilnøgle (det behøver dog heldigvis ikke være tegn på demens). Siden går klappen ned, når du skal formulere dig, og simple ord er svære at erindre. Så kan du pludselig ikke huske, hvordan man skræller kartofler. Du kigger på skrællen og ved, at den skal af, men du har ingen anelse om hvordan. Når demensen for alvor får fat, kan du pludselig have svært ved at genkende familiemedlemmer eller huske, hvad du sagde for få minutter siden. Du bliver let aggressiv, og du kan ikke klare dig alene.
Demens og alzheimers er opslidende sygdomme for såvel patient som pårørende. De er ofte arvelige i den forstand, at risikoen for at få dem er højere, hvis du i forvejen har demens i din nærmeste familie. Intet er heldigvis givet på forhånd. Du kan gøre en del for at forebygge demens. Faktisk mener Miia Kivipelto, der forsker i demens ved Karolinska Institutet i Stockholm, at mellem 30 og 50 pct af alle alzheimersdiagnoser kunne undgås ved forebyggelse. Kivipelto er professor i klinisk geriatrisk epidemiologi (forskning i ældres sygdomme), og hun baserer sin forskning på store kohortestudier i Sverige og Finland.
Hun peger på, at man lidt forenklet kan sige, at hvad der er farligt for hjertet også er farligt for hjernen. Så rygning, manglende motion, fedme, forhøjet blodtryk eller for meget alkohol kan altså også øge risikoen for demens. Men hun pointerer også, at det trods forebyggelsesmuligheder ikke går an at placere et ansvar.
– Det er vigtigt at have for øje, at man ikke kan give nogen skylden. Det er præcis det samme som med kræft og hjertekarsygdomme, og det går aldrig an at forklare på individniveau årsagen til at vedkommende får sygdommen, siger Miia Kivipelto.
Så selvom du gør alt det rigtige, er det ikke sikkert, at du slipper for hverken kræft, hjertekarsygdomme eller demens. Men ligesom du kan mindske risikoen for at komme til skade i trafikken ved at se dig for, kan du også mindske risikoen for demens ved at tage nogle forholdsregler. Her følger 12 af de vigtigste i tilfældig rækkefølge:
Du skal ikke nødvendigvis være så bange for et let forhøjet kolesteroltal, men ganske mange mennesker har ingen anelse om deres kolesteroltal eller blodtryk. Du mærker sjældent noget til det, hvis dit blodtryk er i den høje ende, og hvis du har alt for meget af den farlige kolesterol i blodet, vil du formentlig heller ikke opdage det, før du eventuelt får en blodprop. Hvis du er over 40, kan det være en god idé at få tjekket blodtrykket engang imellem. Hav eventuelt en blodtryksmåler hjemme, da blodtrykket har det med at være lidt for højt, når det måles hos lægen.
Undgå en yoyovægt. Sørg for at holde en vægt så tæt på normalvægten som muligt.
Motionér mindst tre gange om ugen af mindst en halv times varighed per gang. En halv time, hvor sveden springer på panden, og hvor du bliver godt forpustet. Regelmæssig motion halverer din risiko for at få demens og indebærer 60-70 pct mindre risiko for alzheimers.
Kaffe indeholder antioxidanter, og drikken skulle kunne halvere risikoen for alzheimers. Du kan sikkert opnå det samme med blåbærjuice, men det er de færreste, der har råd eller mulighed for at drikke bærsaft hver dag. Kaffen er derimod inden for rækkevidde for de fleste, og du kan altså drikke den med god samvittighed. Te menes også at mindske risikoen for alzheimers.
Sørg blandt andet for at få folsyre, B12, C- og E-vitaminer gennem fed fisk, grøntsager, bær og frugt har en lavere risiko for at udvikle demens.
Hjernen er at regne som en muskel, og en muskel skal trænes. Spil skak, bridge, løs krydsord, læs bøger, lær et nyt sprog. Mulighederne er mange, men hjernen skal holdes lige så meget i gang som resten af kroppen.
Få nogle vaner, hvor du bruger kroppen og hjernen sammen med andre. Det sociale spil aktiverer andre dele af hjernen, og samværet giver dig samtidig glæde og styrker dit velbefindende.
Hvis du er meget stresset, skal du måske geare ned. Nyere forskning viser en mulig sammenhæng mellem stress og risikoen for at udvikle demens senere i livet. Men det er dog meget forskelligt fra person til person. Hvis du har det godt med et meget højt tempo i arbejdslivet, vil det formentlig ikke påvirke din risiko for at få demens.
Det hænger også sammen med stress: Hvis du er stresset, sover du sikkert dårligere, spiser dårligere og træner mindre. Søvnen er vigtig for hjernen, og dårlig søvn er forbundet med en større risiko for alzheimers.
Stress kan lede til depression, og depression kan øge risikoen for demens. Der er en stærk sammenhæng mellem følelsen af at være ensom og udviklingen af demens.
Hvis du ryger, er der endnu en god grund til at stoppe. Rygning øger risikoen for åreforkalkning i halspulsåren og kan true ilttilførslen til hjernen. Det rummer også en risiko for demens.
Flere studier peger på, at et enkelt glas vin om dagen kan reducere risikoen for alzheimers. Men drikker du mere, har det den modsatte effekt. Det er dog svært at vide, om det er vinen i sig selv, der mindsker risikoen – eller det blot er mennesker med hang til et enkelt glas, der spiser sundere, er mere sociale og måske mere tilfredse med tilværelsen end mennesker, der ikke rører alkohol.
Kilde: expressen.se