De sociale medier (SoMe) har snart været her i 20 år. Børn og unge er vokset op med dem. Vi har fundet 13 tegn på overforbrug.
Hvis du er over 40, kan du formentlig sætte navn på en lille håndfuld sociale medier. Facebook, naturligvis. Instagram, selvfølgelig. Måske også Snapchat. Twitter, der nu hedder X. Måske lidt flere.
Men de findes i hundredvis, og børn, der er vokset op med dem, er langt mere velbevandrede i dem. Med det selvfølgelige kendskab følger også risikoen for en udpræget afhængighed.
13 advarselstegn
Lisa B Thorell, der er professor i udviklingspsykologi ved Karolinska Institutet i Stockholm, har udviklet 13 advarselstegn på overforbrug og afhængighed af sociale medier. Listen er målrettet børn og unge, men den kan såmænd også bruges på voksne.
LÆS OGSÅ: Skru ned for SoMe – og få det bedre
Hvad med dig? Kan du slukke for de sociale medier i en uge eller to, hvis du har lyst? Eller skal du lige ind og se, hvad der sker? Hvis du aldrig er hoppet med på bølgen, er du naturligvis ikke i målgruppen. Men hvis du har børn på SoMe, kan du med fordel få øje for de 13 advarselstegn:
1. Mangel på tillid
Er der øget tegn på skepsis over for andre eller mistanke om skjulte dagsordener?
2. Dårligt selvbillede
Er der opstået en kløft mellem den måde, du fremstiller dig selv og indre følelser af utilstrækkelighed og svigt?
3. Angst
Især knyttet til det overfladiske, herunder fiksering på eget udseende.
4. Udseendefiksering
Fiksering på udseende og kravet om at være perfekt i henhold til sociale mediers standarder.
5. Ensomhed
Følelse af isolation og at foretrække online-venner frem for møder ansigt til ansigt.
6. Aggressivitet
Angst udtrykt gennem aggression og irritation.
7. Social angst
Hovedsageligt om, at man viger tilbage for at socialisere med mennesker i det virkelige liv, fordi man er så vant til at gemme sig bag en skærm.
8. Psykosomatiske klager
Fysiske symptomer som hovedpine og mavepine forbundet med stress og angst.
9. Prioriteringer
Prioriterer sociale medier over basale behov som søvn, motion og mad.
10. Ligegyldighed
Brug af sociale medier uden noget specifikt formål eller engagement med reelle problemer.
11. Mangel på sociale færdigheder
Manglende empati og interesse for andres ve og vel. Stiller sjældent spørgsmål som “hvordan har du det?”
12. Forsøger at vedligeholde en facade
Konstant indsats for at fremstå som en, du ikke er, især på sociale medier.
13. Brug af sociale medier som en flugt
Som en måde at undslippe negative følelser eller svære ting, der sker i livet.
Forrige artikelHavets plantebaserede omega-3: Dit grønne alternativ!
Næste artikelHøjtid med sund madtradition