3-årig med diarre uden forklaring

Min søn, Anton, på 3½ år har fornylig fået konstateret Toddlers Diarre – eller det vil jo sige, det er konstateret ved udelukkelsesmetoden. Han er blevet testet for mælke- og glutenallergi, som han ikke havde, og eftersom, Antons symptomer altid har været tilstede, konkluderer man så, at det er Toddlers diarre. Symptomerne er dårlig mave; grødet afføring, men ikke vandigt – af og til med madrester i. Vi er opmærksomme på, at Anton skal have ekstra fedtstoffer og saft/juice gives i begrænsede mængder. I det hele taget bryder Anton sig ikke meget om slik, så det er ikke det store problem.

Som du har givet udtryk for tidligere, optages vitaminer og mineraler dårligere, når man har dårlig mave – og det må jo så især have betydning for Anton. Kan du hjælpe mig i den forbindelse – også vedr. fedtstoffer…?

Forresten har Anton, siden han var 1½ år, ikke fået mælk, fordi vi døjede med mellemøresbetændelse. Han er imidlertid begyndt at få lidt surmælksprodukter, hvilket han ikke reagerer på, hverken i maven eller med snot og slim.

Vh. Maria

 

 


 

Toddlers Diarre er en samlebetegnelse for kronisk diarre hos småbørn. Det er altså en diagnose, som man giver, når man ikke kan finde anden forklaring.

Det er vigtigt, at hans afføring er undersøgt for parasitter. For at den skal være undersøgt til bunds, skal det gøres på Statens Seruminstitut. Det er ikke nok, at den har været på det lokale sygehus. Så hvis ikke det er gjort, synes jeg I skal bede jeres læge om det.   

Det er rigtig godt, at Anton er blevet testet for klassisk mælke- og glutenallergi. Men det er desværre ikke en dækkende udredning i mine øjne. Når man tjekker for klassisk allergi, måler man den del af immunforsvaret, der reagerer med IgE antistoffer. Men immunforsvaret kan reagerer på flere andre måder. Derfor kan man skelne mellem klassisk allergi og intolerancer.

Nogle intolerancer kan måles i forskellige typer af prøver, men disse laver man ikke i Danmark. De kan dog for egen regning bestilles i udlandet gennem privat læge klinikker.

Men ellers er den bedste måde at undersøge, om der er problemer med intolerancer vha. udelukkelsesmetoden. Man udelukker altså en fødevare i en periode og holder øje med, om det giver ændringer i sundhedstilstanden.

En af de ting, der ofte giver problemer, er gluten som findes i hvede, rug, byg og en smule i havre. Det bedste vil være at forsøge en periode helt uden gluten. Men hvis det bliver for svært, så kan I også prøve uden hvedemel (det gælder også spelt, durum, emmer, enkorn og Ølandshvede). Hvis ikke det har nok effekt, synes jeg dog, at I skal prøve 100 % glutenfri!

Anton har før vist tegn på, at han ikke tåler for meget komælksprodukter. Surmælksprodukter er som regel det, der er nemmest at tåle, fordi store dele af laktosen (mælkesukkeret) er syrnet væk. Men for at få helt styr på hans mave, synes jeg I skal forsøge en periode helt uden mælkeprodukter også. Giv evt. lidt sojayoghurt ind imellem som erstatning.

Og så skal han selvfølgelig dækkes godt ind med vitaminer.  Det er nemlig rigtigt, at optagelsen er dårligere, når der er diarre.

Så han skal have en god børnevitamin gerne Omnimini eller Spektro Kids. Så har han brug for ekstra D-vitamin. Gerne 25 mcg dagligt. En god fiskeolie eller levertran. 1-2 tsk. dagligt. F:eks. Eskimo 3 eller Nordic Naturals. Calcium/magnesium så længe han ikke får mælkeprodukter. Tyggetablet eller pulver.

Og så vil jeg stærkt anbefale at give ham probiotika! Probiotika er gode mavetarmbakterier, der er med til at give et godt miljø i tarmen og oprette balance i fordøjelsen. I kender det måske fra de mælkesyrekapsler, man kan købe, når man skal ud at rejse. Køb et produkt, der er beregnet til børn f.eks. Udo´s Probiotika 0-5 år. Købes i helsekost eller på internettet.

Det er simpelthen et must!

Rigtig god bedring!

Med kærlig hilsen

Anette Opstrup

Naturlig sundhedsplejerske

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*