Der er en hel del fordele ved at blive ældre. Amerikansk forskning afslører, at den bedste tid i livet er senere, end de fleste tror.
Det er dejligt at blive ældre. Det er i hvert fald en del bedre end alternativet. Selvom de fleste over 40 af og til går og længes tilbage til de skønne ungdomsår, er der også en del at glæde sig til.
Behovet for at længes tilbage er ikke så svært at forstå. Vi lever i en kultur, hvor ungdommen er skønhedsidealet. Men hvis du anskuer din egen livskvalitet, kan det være indlysende at længes frem i stedet.
Mennesker over 60 er ofte mere tilfredse
Et amerikansk forskningsprojekt har vist, at jo ældre du bliver, jo mere selvsikker og tilfreds er du. Faktisk er mennesker i 60’erne mere tilbøjelige til at være lykkelige, og de også mere selvsikre end de yngre.
Lykke følger en U-formet kurve igennem livet. Det tyder en del forskning i emnet i hvert fald på.
Det betyder, at lykke opleves stærkt, når du er i 20’erne, hvorefter den dykker i middelalderen, før den skyder op igen i slutningen af 60’erne.
Så pensionsårtiet er ikke den eneste gang, du har nået dit højdepunkt, så at sige. Disse punkter dækker heller ikke alle teorierne omkring aldring og lykke, de er blot nogle få undersøgelser om det brede emne.
Derudover er den simple sandhed, at enhver kan øge deres følelse af tilfredshed eller selvtillid. Din alder dikterer ikke nødvendigvis, hvor glad du er, men det gør dine vaner snarere. Der er masser, du kan øve dig på for at hjælpe med at nå en tilstand af lyksalighed.
Der er naturligvis tale om gennemsnit – kriser kan opstå livet igennem af mange forskellige årsager. Men overordnet set er forskningen værd at bemærke – især i betragtning af, at mange mennesker tror, at aldring primært er negativt.
Hvad er hemmeligheden? Desværre er der ikke ét svar, men derimod flere faktorer. Her er blot et par ting, der sandsynligvis hjælper:
1: DU ER BLEVET KLOGERE
Data viser, at personer i alderen 18-25 har de højeste forekomster af depression. Selvom pandemien øgede raterne over hele linjen – de ældre inklusive – har mennesker over 50 stadig de laveste forekomster af depression.
I en undersøgelse fra 2016 undersøgte forskere mere end 1.500 mennesker i alle aldre. Man kiggede på deres fysiske, kognitive og mentale sundhed. De fandt ud af, at personer i 20’erne og 30’erne følte de laveste niveauer af lykke. Det er ifølge forskerne sandsynligvis, fordi du er mere i stand til at fjerne hverdagens stressfaktorer, når du er ældre. Du er også klogere, hvilket gør dig lykkeligere.
” På det tidspunkt kan du have dannet solide relationer, blevet forfremmet til forskellige stillinger på arbejdet eller hjulpet dine børn med at vokse til ansvarlige voksne.”
En undersøgelse fra tidsskriftet Psychology Bulletin konkluderede, at selvtilliden topper omkring 60-årsalderen, hvilket undersøgelsens forfattere siger, sandsynligvis skyldes et mere stabilt miljø. På det tidspunkt kan du have dannet solide relationer, blevet forfremmet til forskellige stillinger på arbejdet eller hjulpet dine børn med at vokse til ansvarlige voksne.
3: DU BLIVER TILFREDS MED DET, DU HAR
For at citere Sheryl Crows “Soak Up the Sun”, frit oversat: “det er ikke at have, hvad du vil, det er at ville have, hvad du har.”
En undersøgelse viste, at yngre deltagere var mere tilbøjelige til at beskrive lykke som tidspunkter, hvor de følte sig ekstatiske eller opstemte, rapporterede The Atlantic. De, der var ældre, beskrev, at de følte sig glade, når de var rolige og afslappede, hvilket er mere rodfæstet i at være tilfreds med her og nu i stedet for at blive opstemt over, hvad der måske er i vente.
Denne ændring tilskrives sandsynligvis øgede følelser af forbundethed med andre og det nuværende øjeblik, når du bliver ældre, ifølge undersøgelsens forfattere.
“Din automatiske reaktion på negative følelsesmæssige stimuli kan blive mere afdæmpet, når du bliver ældre.”
4: DE NEGATIVE FØLELSER GLIDER I BAGGRUNDEN
Din hjerne kan være forbundet til færre negative følelsesmæssige reaktioner, når du bliver ældre.
Hjernebilledforskning offentliggjort i 2004 viste, at ældre personer udviste nedsat aktivitet i deres amygdala, det område af hjernen, der er forbundet med stress og følelsesmæssige reaktioner, når de blev vist negative billeder. Det kan betyde, at din automatiske reaktion på negative følelsesmæssige stimuli kan blive mere afdæmpet, når du bliver ældre.
Kilde: Huffington Post