Nyheder

4 hurtige, der forebygger vintersnue

Foto: Colourbox
2. januar 2018

Forkølelse er verdens mest hyppige sygdom, og den byder især sig selv velkommen i vintermånederne. Selvom en vintersnue i princippet er ufarligt, vil vi gerne undgå forkølelsen – og det er faktisk muligt!

Forkølelse er noget, vi deler; i bussen, når vi giver hånd, når vi henter børnene i institutionen, eller når vi rører ved de samme ting på kontoret.

Den gennemsnitlige dansker rammes af forkølelse to-fire gange om året, og det koster på energikontoen og velværet.

Heldigvis er der en række ting, du kan gøre, for at lindre og forebygge hostende, snottede og udmattende dage.

1. Hold afstand og vask hænder

Sidder kollegaen og hoster og nyser, er det en god idé at holde en-to meters afstand til den forkølede, så du er ude af hoste/nyse-afstand.

Undgå i det at røre ved de samme ting, eftersom smitten også sætter sig der. Ligger noget af familien syg derhjemme, så ryd så vidt muligt op efter jer selv: snotklude, service m.m., så de enkelte ikke smitter de andre. Og husk så, at vaske dine hænder ofte, så du ikke selv spreder smitten.

2. Drop de dårlige vaner

I forbindelse med nytåret og de gode intentioner om bedre vaner kan forhindring af forkølelse også være en faktor til at vedligeholde nytårsforsættet.

For dårlige vaner som rygning, for lidt søvn eller for meget stressen rundt gør, at du bliver mere modtagelig overfor forkølelse. Rygning svækker kroppens immunforsvar og irriterer dine slimhinder. En god nattesøvn er også alfa og omega for at forhindre eller lindre forkølelsen. Og hvis du kan, så skal du have ro på i de perioder, hvor forkølelsen hærger, ellers kan den blive hængende i ugevis.

3. Hjælp fra naturen

Hvis alt andet fejler, så kan naturen som regel komme dig til undsætning. Echinacea kan hjælpe dig med at bekæmpe forkølelser og andre vira, så generne formindskes, og sygdomsperioden forkortes.

Echinaforce er et naturlægemiddel fremstillet af friske, økologiske echinacea-planter (på dansk: rød solhat), hvis aktive stoffer har en positiv indvirkning på vores immunforsvar. Produktet er solidt dokumenteret, og produktet styrker din krops immunforsvar mod mange virustyper.

4. Mormors gode råd

Mormor ved altid bedst! Når skaden er sket, er det godt at kende til gode gamle husråd, såsom at drikke varm kamillete med honning, sætte hovedet over en gryde med varmt vand og dampe sygdommen ud eller skylle næsen med et næsehorn med saltvand.

Når du skal sove, er det også en god idé at stable et par puder godt under hovedet, så dit hoved ligger højt.

 

Kilde: Femina.dk

Forrige artikelMavefornemmelse – hvordan virker den?

Næste artikelSådan lykkes det dig at få et godt nytår!