4 steder, der kan sættes ind mod diabetes

Af: Maria Pinderup Langbak, læge 

Foto: Shutterstock

Antallet af diabetikere er fordoblet på bare ti år. I Danmark har ca. 320.000 danskere type 2 diabetes. Eller sagt på en anden måde: En ud af 18 danskere har diagnosen! Derudover skønnes minimum 300.000 danskere at have et forstadie til diabetes, det vi kalder præ-diabetes.

Gammelmands sukkersyge, ikke-insulin krævende sukkersyge eller type 2 diabetes. Kært barn har mange navne. Uanset navn kan vi konstatere, at sygdommen desværre er i rivende udvikling i den vestlige verden. Det er nærmest en epidemi.

En epidemi skabt af en ikke-bæredygtig livsstil med en uhensigtsmæssig kost, for lidt bevægelse og søvn, samt et stressende liv for mange mennesker. Dette i kombination med et sæt af gener, som ikke har udviklet sig i samme tempo, som vores industrielle samfund.

Type 2 diabetes – når insulinen ikke virker

Type 2 diabetes er kendetegnet ved et højt blodsukker på baggrund af såkaldt insulinresistens. Eller på mere mundret dansk: nedsat insulinfølsomhed.

For at sukker – alias glukose – kan give os energi, skal det transporteres ind i cellerne. Insulin er nøglen, der specifikt åbner glukose-døren i cellen. Således kan glukose fra blodbanen træde ind i cellen og bidrage til energiudvinding. Rent fysisk fremkaldes døråbningen ved, at insulin binder sig til en receptor på overfladen af cellen.

Ved insulinresistens har receptorerne fået ”høretelefoner” på, hvorfor der skal meget mere insulin til, før signalet går igennem, og døren åbnes. Bugspytkirtlen kompenserer herfor ved en øget produktion af insulin.

I en lang periode er dette nok til at holde blodsukkeret indenfor normalområdet. Denne periode med et forhøjet niveau af insulin, men med et blodsukker i den høje ende af normalområdet, kaldes for præ-diabetes.

På et tidspunkt produceres ikke tilstrækkeligt med insulin ift. behovet, hvorfor glukosen ikke bliver optaget i cellerne og i stedet cirkulerer rundt i blodet. Resultatet er et konstant forhøjet blodsukker og en diabetes type 2 diagnose.

Hvor kommer denne insulinresistens fra?

Der er mange veje til Rom og ikke mindst mange veje, som vi slet ikke har kendskab til endnu. En ting er dog sikkert: Inflammation spiller en rolle i udviklingen af insulinresistens. Ikke mindst, fordi inflammation er med til at tænde for gener, der disponerer til udvikling af type 2 diabetes. Herunder gener, som har indvirkning på udvikling af overvægt, insulinudskillelse og -virkning.

Inflammationsniveauet i kroppen er et fantastisk spejl for vores livsstil. 360 grader rundt.

Derfor er det vigtigste våben i kampen mod epidemien at tage et grundigt eftersyn af alle vanerne. Dette uanset om man har diagnosen, er i forstadiet eller blot ønsker at forebygge.

I det følgende gennemgås kostens og døgnrytmens betydning for blodsukkerreguleringen. For en ting er sikkert: Både hvad, hvor meget og ikke mindst hvornår, vi indtager føde, er helt essentielt for energibalancen og blodsukkerreguleringen.

1. Kulhydrater – de farlige og de mindre farlige

I mange år har der været fokus på en kost til diabetikere uden sukker. Andre typer af kulhydrater har fået mindre opmærksomhed. De er ligefrem blevet anbefalet, som en del af en sund diabeteskost. Dette på trods af, at flere typer af kulhydrater egentlige bare er mange sukkermolekyler sat sammen i en lang kæde.

Et nyt dansk studie har rykket ved denne bevidsthed. I to perioder af seks uger blev en gruppe af 28 diabetikere sat på to forskellige diæter. Den ene en konventionel diabetes-diæt. Den anden en diæt med lavere kulhydratindhold og til gengæld mere protein og fedt. Forsøgsdeltagerne opnåede bedst kontrol af deres blodsukker ved diæten med det laveste kulhydratindhold.

Alle mennesker vil have gavn af at reducere de hurtige kulhydrater alias de “hårde hvidevarer” i kosten. Altså hvidt sukker, pasta, ris og brød. Hvis man er diabetiker eller i præ-diabetes gruppen, vil en yderligere reduktion i kornprodukter være gavnligt. I stedet kan man fokusere på at få flere linser, nødder, kerner, frø, lyst kød og fisk.

Grøntsager er også vejen frem. Gerne op mod 800 gram dagligt i alle regnbuens farver og ikke mindst af de gamle sorter. Et dansk studie har nemlig vist, at gamle sorter af kål og rodfrugter er bedre til at stabilisere blodsukkeret og sænke kolesteroltallet. Dette bla. grundet et højere indhold af bioaktive stoffer – herunder bitterstoffer.

Ovenstående råd ligger tæt op ad den antiinflammatoriske kost. Idet inflammation spiller en rolle i udviklingen af diabetes, er det nødvendigt at spise en kost, som ikke skaber yderligere inflammation.

2. Kunstige sødemidler – knapt så god erstatning

Budskabet om, at sukker i sin rene form ikke er sundt, er trængt dybt ind i bevidstheden hos de fleste. Mange er i stedet tyet til de kunstige sødestoffer. ”Light”-industrien har derfor haft kronede dage. Desværre ikke nødvendigvis med mere sundhed til følge. Kunstige sødemidler kan medføre en dårligere blodsukkerregulering.

Flere forskerhold har kigget nærmere på de mest udbredte kunstige sødemidler sakkarin, sukralose og aspartam.

I et forsøg med mus tilsatte forskerne ovenstående tre sødemidler til drikkevandet i koncentrationer, der svarer til den maksimale dosis tilladt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA.

Musene, som havde drukket kunstige sødemidler, udviklede nedsat glukose-tolerance. Dette er en tilstand, hvor der er svækket evne til at fjerne glukosen fra blodbanen. Blodsukkeret forhøjes derved. Musene i kontrolgrupperne, som enten fik rent vand eller vand tilsat sukker, udviklede ikke tilsvarende problem. Sakkarin lod til at være den største synder.

Efterfølgende udførte forskerne et stikprøveforsøg på syv frivillige mennesker. Disse havde normalt ikke et indtag af kunstige sødemidler. Forsøgspersonerne blev sat på en diæt med kunstige sødemidler svarende til det acceptable daglige indtag. Allerede efter en uge havde fire af de syv forsøgspersoner nedsat glukose-tolerance.

Studiet ovenfor er fra 2014. Sidenhen er flere studier med samme konklusion udført. Virkningsmekanismen er en ændring i tarmfloraen, som dels medfører en øget glukoseoptagelse fra tarmen og dels laver ændringer i den hormonelle regulering af blodsukker og mæthedsfornemmelse. Dette bl.a. via en nedsættelse af hormonet GLP-1.

Dette er ret interessant, ikke mindst når man kigger på virkningsmekanismerne for de hyppigste typer af medicin til type 2 diabetes.

Førstevalget til medicinsk behandling er Metformin. En del af den terapeutiske effekt af Metformin er netop en gavnlig ændring i sammensætningen af tarmfloraen.

En anden type medicin, som gives med indsprøjtninger, er de såkaldte GLP-1 analoger. Altså GLP-1 lignende stoffer. Det samme hormon, som nedsættes af kunstige sødemidler.

3. Døgnrytmen spiller også en rolle

Vores døgnrytme er overordnet styret af ”master-uret” i hjernen, som bruger lyseksponering gennem øjnene til at indstille efter. Derudover findes flere mindre ”ure” rundt i kroppen, som medvirker til reguleringen. Herunder én relateret til vores fødeindtag.

Fødeindtaget og ikke mindst den efterfølgende omsætning i kroppen er i høj grad styret af vores hormonsystem. Hormonsystemet er et fantastisk eksempel på et regulatorisk system, hvis aktivitet er rytmisk med en cyklus på 24 timer. Præcist som døgnet.

Ved at følge døgnrytmen og primært spise i vores naturlige ”aktive fase” – altså dagtiden – opnår man den mest optimale energiomsætning og blodsukkerregulering i kroppen.

Eksempelvis er kroppens evne til at fjerne glukose fra blodbanen størst tidligst på dagen. Dette skyldes døgnrytmevariationen af både bugspytkirtlens insulinproduktion og følsomheden for insulin ude på celleniveau. Sådan rent praktisk betyder dette, at vi bedst omsætter kulhydratholdige måltider til dagens to første måltider.

Fødeindtagelse i den normale ”hvile-fase” herunder sen aften-/nattespisning kan desuden give en de-synkronisering af døgnrytmen. Foruden søvnproblemer kan dette føre til nedsat insulinfølsomhed.

Hvis man oveni denne de-synkronisering tilføjer kronisk søvnmangel, får man en farlig cocktail for sundheden og blodsukkerreguleringen. Kronisk søvnmangel har nemlig vist sig at give mere insulinresistens, øget inflammation og kludder i vores hormoner.

Søvn og tre vigtige hormoner

Ændringen i særligt tre hormoner er vigtige ift. blodsukkerreguleringen:

Søvnmangel giver anledning til et fald i mæthedshormonet Leptin og en samtidig stigning i sulthormonet Ghrelin. Man skal ikke være raketforsker for at forstå, at dette kan give problemer. Denne kombination skaber en øget tilbøjelighed til at få flere kilo på sidebenene, hvilket disponerer til sukkersyge.

Et andet hormon, som stiger ved søvnmangel, er kortisol. Vores stresshormon. Kortisol har en såkaldt anti-insulinvirkning. Det får blodsukkeret til at stige bla. ved at hæmme glukoseoptagelsen ude i cellerne.

Søvnmangel skaber ikke blot uhensigtsmæssige biokemiske forandringer, det fratager os ligeledes overskuddet og energien til at træffe de rigtige løsninger. Ikke mindst på kostfronten.

Hvis man vil udnytte potentialet i døgnrytmen, kan man med fordel indtage et stort morgen- og frokostmåltid og kun et mindre aftensmåltid. Kulhydraterne bør også reserveres til tidligt på dagen.

4. Periodisk faste kan forebygge

Ovenstående råd kan måske optimeres endnu mere ift. at få et mere stabilt blodsukker.

Flere studier både med type 2 diabetikere og præ-diabetikere tyder på, at hvis man indskrænker det daglige spiseinterval til færre timer har det gavnlig effekt for sundheden. På dansk kalder vi dette for periodisk faste.

I et forsøg blev overvægtige præ-diabetikere delt i to grupper. Den ene gruppe indskrænkede spiseintervallet til otte timer (7-15) og den anden til en tolv timers periode (7-19). Der ændredes ikke i, hvad personerne indtog rent kostmæssigt. Efter fem uger evaluerede man. Ingen i de to grupper havde opnået et vægttab. Personerne i otte timers interval-gruppen havde dog sænket deres insulinniveauer betydeligt, opnået en bedre insulinfølsomhed og et lavere blodtryk.

Dette er ret unikt. Ikke mindst på bare fem uger og uden et vægttab. Tænk bare, hvis man samtidig havde kigget på indholdet i kosten.

I litteraturen er ligeledes beskrevet tilfælde, hvor insulinbehandlede type 2 diabetikere efter syv-elleve måneder med periodisk faste har været i stand til at stoppe med insulinbehandlingen. For god ordens skyld, skal her nævnes, at dette kræver kyndig vejledning og et samarbejde med en læge.

Ved type 2 diabetes gælder i høj grad Hippokrates ord: ”Lad din mad være din medicin, og din medicin være din mad”. Ved en samtidig indsats omkring søvn, bevægelse og ikke mindst stressniveauet når man virkelig langt.

Kilder:

De fleste artikler er tilgængelige på Naturlægen.com

M. Skytte et al: “A carbohydrate-reduced high-protein diet improves HbA1c and liver fat content in weight stable participants with type 2 diabetes: a randomized controlled trial” Diabetologia 2019; DOI

J.suez et al:”Artificial sweeteners induce glucose intolerance by altering the gut microbiota” Nature 514 2014 Oct.9; 181-186:”

L. Davenport: “Sweeteners disrupt blood glucose via effects on gut bacteria” Medscape medical news Oct. 9 2018

Hao Wu et al:”Metformin alters the gut microbiome of individuals with treatment naïve DM2 contributing to the therapeutic effects of the drug” Nat. Med. 2017 July 23 (07) 850-858

D. Stenvers et al: “Circadian clocks and insulinresistance” Nature reviews endocrinology 15, 75-89 (2019)

E. Challet:“The circadian regulation of food intake” Nature reviews endocrinology 15, 393-405

M. Tello: “Intermittent fasting: surprising update” Harvard Health blog June 29 2018

M. Tucker: “Intermittent fasting can reverse type 2 diabetes in some cases” Medscape medical news Oct 10 2018.

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    En anden medvirkende årsag til diabetes kan være den stadig stigende eksponering for mikrobølger, som vi udsættes for fra wifi og mobiltelefoner. Brug så vidt muligt kablet internet og fastnettelefon. Bl.a. dette studie viser en sammenhæng: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4661664/

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *