Internationale forskere har udarbejdet et sæt anbefalinger for, hvor mange skridt man skal tage om dagen for at holde vægten i ave.
Her er de anbefalinger, som forskerne har udarbejdet: Kvinder 18-40 år 12.000 skridt om dagen 40-50 år 11.000 50-60 år 10.000 60 år+ 8.000 Mænd 18-50 år 12.000 50 år+ 11.000
Skridttællere er blevet mere og mere populære. Men der skal trædes alvorligt til, hvis man skal nå op på så mange skridt, at det virkelig skal nytte i motionsmæssig sammenhæng. International undersøgelseEn ny undersøgelse udført af 14 forskere fra USA, Australien, Canada, Frankrig og Sverige viser eksempelvis, at kvinder og mænd op til 50 år faktisk ikke kan nøjes med 10.000 skridt i løbet af en dag – selv om det lyder af meget. Der skal trampes endnu mere for at nå resultater. Simpelt aggregatSkridttællerne, eller pedometrene, er et simpelt aggregat, der kan anvendes til at måle antallet af skridt en person tager i løbet af en dag. Typisk bæres skridttælleren i et bælte eller i livremmen, og fastspændt korrekt vil den registrere et skridt for hver gang ens hofte bevæger sig op og ned. Apparatet anvendes ofte til at registrere eksempelvis meget omkringgående ansattes arbejdsindsats eller funktion i løbet af en vagt. Men det kan også bruges som en pejling af, hvorvidt man bevæger sig tilstrækkeligt til at holde sin vægt og sit BMI under kontrol, og det er her, forskernes nye anbefalinger kommer ind i billedet. Sikrest for kvinder»Vi har sammensat anbefalinger for forskellige aldersgrupper, men materialet er mest sikkert, når det gælder kvinder«, siger en af forskerne bag de nye guidelines, Anders Raustorp fra universitetet i Kalmar. For at nå frem til enslydende anbefalinger har forskerne benyttet den samme type skridttæller, nemlig en Yamax/Keep Walking LS2000. I alt deltog 3.127 sunde og raske voksne i alderen 19-94 år i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen var 47 år. Kilde: Politiken