5 nemme veje til at undgå demens 

Din livsstil har rigtig meget at sige, når det gælder risikoen for at få demens. Vi har fundet fem faktorer, der spiller en vigtig rolle. 

Demens er efterhånden blevet en folkesygdom. Det skyldes, at vi lever længere og længere, og hjernen er det svageste led. Der er tale om en såkaldt organisk psykisk lidelse, som skyldes beskadigelser af hjernen. Det kan være forårsaget af ulykker, sygdomme i hjernen og degenerative forandringer. 

Når man er dement, har man svært ved at huske, og man har svært ved at fungere i hverdagen. Demens giver også problemer med at koncentrere sig, orientere sig. Mange trækker sig tilbage socialt, fordi de ikke længere helt forstår, hvad der foregår omkring dem.  

Demens er en snigende, udbredt sygdom

Demens kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Men efterhånden bliver det mere og mere klart.   

Sygdommen rammer især ældre, men yngre mennesker kan også få demens. Den mest almindelige form for demens er Alzheimers sygdom og vaskulær demens.  

Knap 90.000 danskere over 60 har en diagnosticeret demenssygdom, og hvert år får omkring 8.000 borgere konstateret sygdommene, hvoraf Alzheimers er den hyppigste. 

Arv og alder udgør ca. 60 pct af risiko for demens

Arvelighed og høj alder er to af de største risikofaktorer for at udvikle kognitiv svækkelse, som er en forløber for demens. Det kan du ikke gøre noget ved. Men arv og alder er langt fra alt. 

Ny hjerneforskning viser opmuntrende nyt: Du selv kan påvirke 40 procent af din hjernesundhed. 

– Det positive er, at vi faktisk kan påvirke sygdomsforløbet og det er aldrig for sent at forebygge demens og hukommelsesproblemer, siger Miia Kivipelto, professor og verdensførende forsker i demenssygdomme og livsstil, til hälsatidningen.se. 

FINGER-metoden

Hun har sammen med en anden hjerneforsker fra Karolinska Institutet i Stockholm navngivet de fem vigtigste faktorer, når du skal styrke din hjernesundhed. De kalder den “FINGER-metoden”. 

– Vi har fundet fem faktorer, der gør en forskel, og det er ikke svære livsstilsændringer. I FINGER-metoden er der arbejdet med fem ændringer samtidigt. Det er sund mad, fysisk aktivitet, hjernemotion, sociale aktiviteter og at du har godt styr på blodtryk, kolesterol og blodsukker samt abdominal fedme. Undersøgelsen viser, at det kan have en klar effekt på hjernen, hukommelsesproblemer og helbredet, siger Miia Kivipelto. 

Metoden har fået sit navn, fordi den er koncentreret om fem punkter, ligesom din hånd har fem fingre. Den kontrolgruppe, der efterlevede fingermetodens råd, forbedrede deres hjernesundhed med 25% mere end gruppen, der blot fulgte de almindelige sundhedsråd.

Her følger de fem faktorer, der kan forhindre demens – eller mindske risikoen betragteligt: 

1. Demensrisiko mindskes ved fysisk aktivitet 

Forskere mener nu, at det at sidde stille er sin egen og uafhængige risikofaktor for demens. Derfor er al fysisk aktivitet vigtig, og hvert skridt tæller. 

Regelmæssig motion har vist sig at være rigtig godt for hjernens sundhed, og hverdagsbevægelse er mindst lige så vigtig som egentlig motion. Forskerne anbefaler en kombination af cardio-, balance- og styrketræning. 

2. Sund mad er vigtigt i kampen mod demens

Nordisk kost er baseret på samme princip som middelhavsmad – masser af frugt, grøntsager, bær, bælgfrugter, fede fisk og skaldyr, fuldkornsprodukter som havre, byg og rug, nødder og frø, olier fra raps og oliven (også i wienerbrød og sauce), kylling, æg og yoghurt og kun små mængder fuldfede mejeriprodukter, smørbaserede fedtstoffer, hvidt mel, rødt kød, sukker, salt og alkohol.  

3. Sociale aktiviteter 

Sociale aktiviteter og afspænding beskytter mod kognitiv svækkelse og demens. 

– I dag ved vi, at ensomhed og depression er risikofaktorer for demens, siger Miia Kivipelto. 

Derfor er det godt at hænge ud med venner og lave ting, man sætter pris på, gerne sammen med andre, gå en tur med en ven, deltage i en bogkreds, synge i kor. Det behøver ikke at handle om fysisk kontakt. For nogle er kontakt via telefon eller sociale medier nok. 

Langvarig stress, mangel på søvn og depression øger risikoen for sygdomme og skader på hjernen. Find måder at slappe af og slappe af, arbejde i haven, bage, strikke eller tømre, gå i naturen eller tage en sauna. Kæledyr er rene lykkepiller og fremmer en god hjernesundhed. 

4. Hjernegymnastik hindrer demens

At holde knoppen i gang er mindst lige så vigtigt som kroppen. Kognitiv træning er en sund faktor til at forebygge hukommelsesforstyrrelser. 

– Hjernen er som en muskel, og den kan og bør trænes hele livet igennem. Find det, du synes er sjovt i livet. Hold dig mentalt aktiv, udfordr din hjerne, løs gåder, sudoku og krydsord, men også computer- og videospil er gode måder at træne din hjerne på, især i en alder, hvor du holder op med at arbejde, siger Miia Kivipelto. 

5. Hold øje med blodtrykket 

Hvad der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Så sørg for, at dit blodtryk, kolesterol og blodsukker er sunde. Gerne allerede når du nærmer dig de 40.