Elektrisk hår er kroppens måde at sige, at det trænger til en omgang fugt, og der er nogle ting, du selv kan gøre, for at give den naturlige tyngde tilbage.
Når du vasker håret, fjerner du det beskyttende lag, som kommer i løbet af dagen eller natten. Det er med til at holde håret fugtigt, og derfor er det en god idé at holde igen på hårvasken.
Hvis du vil i bad hver dag, kan du dog godt hjælpe håret af med den statiske elektricitet. Giv det en hårmaske eller fugtgivende shampoo og slut af med balsam.
Du kan evt. overveje af skifte shampoo om vinteren, så du får en mere fugtgivende i stedet for volumenshampoo.
Når du træder ud af badet, skal du kramme håret i stedet for at give det en rystetur.
Og nej, det er ikke vinen, som skal sættes på hylden. Det er alkoholen, som er i nogle hårprodukter, og som kan være med til at udtørre håret og gøre det flyvsk.
Så tag et kig på ingredienserne, næste gang du handler hårprodukter.
Varm glattejern eller føntørring kan udtørre håret og fjerne det naturlige look.
Du kan bruge varmebeskyttende produkter og holde varmen på det laveste. Hvis du føntørrer håret er det også vigtigt, at du ikke bare kaster håret fremover og blæser en masse luft på. Sæt næbbet på føntørreren og tag en lok af gangen med en børste.
Hvis du vil undgå den statiske elektricitet, er det også en rigtig god idé at købe en anti-statisk børste med naturhår. Ved at rede håret med sådan en, undgår du statisk elektricitet, og den dæmper det, hvis det var der i forvejen.
En af de store synder til elektrisk hår er tøj og huer af kunststof. Så skift polyester og akryl ud med uld og bomuld om vinteren.
En anden god idé er at undgå tøjbutikkers prøverum. Så snart du træder ind der, kan du godt sige farvel til kontrol på håret.