6 gode grunde til at fermentere grøntsager – sådan gør du

Fermenterede grøntsager er fyldt med sundhed. Vi har fundet seks gode grunde til at fermentere det grønne.

Ordet fermentering kan få nogle til at tænke på det tyske sauerkraut, som fås på dåse i de fleste velassorterede supermarkeder. Sauerkraut er fermenteret hvidkål, og selvom en dåse med den syrlige kål ikke koster alverden, kan du lave det endnu billigere selv.

Fermentering er samtidig en god måde at undgå madspild. Du har måske købt et kålhoved og kun brugt halvdelen. Resten får lov at blive slattent i grøntsagsskuffen, hvis du ikke fermenterer. Det er ret enkelt:

Sådan fermenterer du grøntsager

Du skal blot bruge salt, grøntsager og et sylteglas med metallukning og gummiring.

Gode grøntsager at fermentere: Hvidkål, rødkål, spidskål, gulerødder, zucchini, agurk, kålrabi, fennikel og bønner.

• 1: Riv eller skær grøntsagerne i mindre stykker.
• 2: Vej dem og tilsæt salt svarende til ca. 1,5 procent af grøntsagernes vægt (= 15 g eller ca. 1 spsk salt til 1 kg grøntsager). Pres grøntsagerne, så de væsker.
• 3: Pak strimlerne tæt i glaskrukken og fyld med grøntsagsvæsken, så den dækker. Efterlad 5 cm fri til kanten af ​​krukken.
• 4: Tag en lille frysepose og fold den ud i toppen af ​​glasset. Hæld vand i posen, så det fylder den resterende plads. Tryk luften ud og bind en knude højt oppe på posen. Luk låget.

Vandposen fungerer som vægt og holder grøntsagerne under væskeniveauet, så de ikke udsættes for ilt. Af samme grund bør du ikke åbne glasbeholderen under gæringsprocessen. Den kuldioxid, der udvikles, slipper ud via gummiringen.

Lad det fermentere i 14 dage ved stuetemperatur og fortsæt 14 dage i køleskabet. Opbevares koldt efterfølgende.

6 gode grunde til at fermentere

Der er mange gode grunde til at fermentere grøntsager – her har du seks af dem:

1: Fermentering skaber B-vitaminer

Fermentering er den eneste konserveringsmetode, der rent faktisk øger fødevarens næringsindhold. Udover at grøntsagen bevarer sit gavnlige indhold af fibre, mineraler og vitaminer (bl.a. det følsomme C-vitamin), dannes der også visse B-vitaminer under mælkeforsuringsprocessen. Herunder små mængder vitamin B12. Forsuring forbedrer også optagelsen af ​​jern.

2: Fermenterede grøntsager skåner maven

Nogle har svært ved at fordøje fx kål, løg eller bønner, men i fermenteret tilstand bliver grøntsagerne lettere fordøjelige. Bakterierne har allerede arbejdet væk besværlige effekter som gasdannelse.

Undersøgelser peger på, at mælkesyregrøntsager kan modvirke diarré i forbindelse med antibiotikakure

3: Stabiliserer blodsukkeret

Fermentering sænker grøntsagernes GI-værdi og modvirker dermed blodsukkerudsving. At vælge fødevarer med et lavt glykæmisk indeks reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

4: Fremmer tarmfloraen

Forsurede fødevarer med levende bakterier er de mest anti-inflammatoriske fødevarer, du kan spise. De øger mangfoldigheden af ​​tarmfloraen og modvirker den lavgradige inflammation forbundet med mange af vores livsstilssygdomme.

5: Du begrænser madspild

Det kan ret ofte være svært at bruge alle grøntsager, før de bliver kedelige. Med fermentering kan du gemme dem til en anden dag.

6: Du får nye kulinariske oplevelser

Der kan nemt gå rutine i at skulle frembringe et måltid mad hver aften. Hvis du står med tre glas fermenterede grøntsager, er du nødt til at finde ny inspiration i de køkkener, der bruger fermentering. Det kan der komme nye smagsoplevelser ud af.