62-årig kvinde: Tørre slimhinder giver smertefuldt samleje

Jeg er 62 år og havde min sidste menstruation for cirka otte år siden. Da jeg er single, er mit sexliv temmelig sporadisk, hvorfor jeg ikke tidligere har observeret problemer med slimhinderne i skeden.

Men dette gik op for mig, da jeg ved forsøg på samleje fik rigtig ondt, trods forudgående orgasme.

Glidecreme hjalp ikke. Nogen gode råd/forslag?

Den tørre 

Læs også: Styr på underlivet: Åh nej det svider og kløer

 


 

Tørre slimhinder er normalt efter overgangsalderen, og baggrunden er nedsat produktion af hormoner, især østrogent hormon.

Jeg vil anbefale dig at tale med din læge eller en gynækolog om det, så du kan få undersøgt din hormonbalance og eventuelt få en østrogencreme til skeden, så slimhinderne kan få det bedre. Du kan også forsøge med planteøstrogener, f.eks. rødkløver, der også er med til at modvirke knogleskørhed, som også truer i din alder.

Du bør tage mindst 80 mikrogram D3-vitamin til et hovedmåltid.

Naturmidlet Membrasin er godt for slimhinderne. Det er ekstrakt af havtornbær og indeholder både omega fedtsyrer samt A-vitamin og E-vitamin, der også er gode for slimhinder.

Læs også: Pyhh hedeture i overgangsalderen? Prøv Salvie

Du skal ikke være bange for at tage tilskud af E-vitamin, da det ikke er rigtigt, at E-vitamin kan være farligt i de mængder, man normalt tager det i.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*