Ferien står for døren og mange har stakkevis af arbejde, der skal afsluttes. Se her hvordan du tager toppen af presset – og hvad du skal huske at gøre, når du er tilbage på pinden efter ferien.
Når mailboksen eksploderer, telefonen kimer, og opgaverne ikke synes at svinde ind, kan det være svært at holde hovedet koldt. Flere og flere rammes af stress, og op til ferien kan arbejdspresset være ekstra stort.
I en ny bog om stress fortæller forfatteren Lars Bugge om, hvordan man kan komme stress-symptomerne i forkøbet. Her kan du læse hans bedste råd til at forebygge stress. Start i dag – og husk dem når du kommer tilbage fra ferien.
1. Sig fra og aflys aftaler
Mange, der rammes af stress, er pligtopfyldende og ansvarsfulde mennesker. Men når opgaverne hober sig op, er det altafgørende at kunne sige fra.
Hvis du har svært ved at sige fra og sågar aflyse aftaler, kan du gøre det til en øvelse at få det gjort. Du kan gøre det til et mål at skuffe omgivelserne ved ikke altid at være til rådighed, da du ellers fortsat vil halse efter i et forsøg på at tilfredsstille alle andre end dig selv.
Når du skal aflyse en aftale, kan du gøre det med tanken om, at du faktisk ikke er så uundværlig, som du tror. Eller mere præcist: Dine opgaver er ikke så vigtige, som du tror. Næsten alt kan udskydes eller aflyses.
2. Sæt dit ambitionsniveau ned
Når du skal håndtere begyndende stress eller tegn på samme er det nødvendigt, at du nedjusterer dine ambitioner. Ikke alt kan gøres perfekt – det er ikke menneskeligt muligt. Du skal holde op med at ville nå det hele. Det er ikke et mål i sig selv.
Forsøger du at være verdensmester til det hele – for eksempel mor, hustru, karrierekvinde og veninde – ender du muligvis med at fejle i alle kategorier.
Dine ambitioner bør derfor være realistiske, og det er vigtigt at huske, at man ikke alle dage har den samme mængde energi. I perioder kan man være ekstremt effektiv, men hvis man ikke af og til slipper arbejde og forpligtelser, vil kroppen mangle ro og hvile.
3. Lyt til din krop og hold pauser
Hvis ikke du lytter til din krop, afkoder dens signaler og lader arbejdet ligge en gang imellem, bliver du højest sandsynligt syg. Sker det, er det ofte kroppens måde at fortælle dig på, at den har brug for hvile. Og sker det, skal du tage det alvorligt.
Vil du undgå stress, bør du derfor tage pauser alvorligt – også selvom du ikke føler, du har tid. Hvis du ser din krop som en ressource, der både kan bruges og bruges op, kommer du i sidste ende til at køre længere på literen.
4. Lær at tænke langsigtet
Stressvaner kan kun herske, hvis man tænker kortsigtet, hvorimod langsigtet tænkning i høj grad kan forebygge stress.
På mange måder er stress en tilstand af selvsving, og når man er rigtigt oppe at køre, tænker man ikke logisk.
Man omdannes til en maskine, der adlyder de umiddelbare ordrer fra hjernen, og i situationen vil de planer, man har lagt, virke meget vigtige.
Kan man mærke tidspresset spidse til, bør man standse op og spørge sig selv: Hvor vigtig er opgaven?
5. Slip kontrollen
Stress er på mange måder et kontrolproblem, da mange får stress i forsøget på at bevare kontrollen med alting. Ejer man ikke evnerne til at lade tingene gå sin gang, bør man øve sig på det.
Ikke alt kan være perfekt, og du kan ikke kontrollere alting, så opgiv det hellere, inden du slider dig selv op i forsøget.
Mange stressramte har perfektionistiske træk, og nogle vil endda kunne beskrives som ”control freaks.”
Tilhører du denne kategori kan du med fordel øve dig i at udfordre din trang til at ville styre alting. Du skal ikke være sjusket, men giv dig selv lov til at være menneskelig. Hvis du ikke laver fejl, er det fordi, du ikke lever nok.
6. Lær at afkode dine bekymringer
Er man stresset, har man typisk en overvældende følelse af at skulle overskue ”det hele”. Kan man imidlertid dele ”det hele” op i mindre elementer og på den måde identificere, hvad det egentlig er, der stresser én, vil man højest sandsynligt redde sig et større overblik.
At konkretisere, hvad der virker som et pres, fører ikke nødvendigvis til en decideret aha-oplevelse, men det vil give dig et overblik.
Når du har dannet dig et overblik, kan du overveje, hvilke opgaver der kan skæres væk.
7. Vær dig selv
Stress trives bedst, når vi ikke trives med det, vi laver. Er man ikke sig selv, skabes en indre konflikt, der ikke kan løses, og for at holde denne konflikt nede, bruger man en masse energi.
Mange mennesker har en fortravlet hverdag, hvor produktiviteten er i fokus. Men når målet er at udrette, glemmer en del mennesker at ”mærke sig selv” undervejs, hvilket ofte skyldes, at de ikke er i ordentlig kontakt med sig selv.