Nervøsitet og stress hjælper ikke ligefrem på humøret, når mørket i disse dage sænker sig – vi har gode råd ved stresssymptomer.
Selvom vi i dag ikke oplever nær de samme hårrejsende trusler som vores forfædre, når de stod over for en frådende sabeltiger, er det den samme måde vores krop reagerer, når vi møder en trussel. Det betyder, at vi stadig går i ”kæmp eller flygt”-tilstand, når vi føler os truet – også selvom truslen 'bare' er frygt for f.eks. fyring.
Stresssymptomer som svedige håndflader, øget hjertefrekvens og hurtig vejrtrækning er tegn på, at vi får et skud adrenalin, mens hormonet kortisol flytter blod ud til musklerne, så vi bedre kan kæmpe. Tilstanden er ikke skadelig, for vi er skabt til at kunne reagere hurtigere, når truslen er nær. Men hvis stresssymptomerne og tilstanden varer ved, bliver det skadeligt.
Forskning har forbundet overskydende kortisol, som vi får ved for meget stress, til blodsukkerrelaterede sygdomme som fedme og diabetes – samt til dårligt immunforsvar, depression, allergier, knogleskørhed og Alzheimers.
Den gode nyhed er, at vi kan nulstille vores kortisolniveau ved at indføre en håndfuld enkle, sundere vaner. Start med at gå i seng en halv time tidligere og tag din daglige multivitamin. Og så kan du frit kaste dig over følgende råd mod stresssymptomer:
Selvom vi forbinder koffein med mere stress og rystende hænder, kan en moderat mængde af kaffe faktisk modvirke stresssymptomer som angst ved at skærpe dit mentale fokus og reducere træthed.
Får du mere end 200-300 mg koffein om dagen, kan du dog blive mere anspændt og irritabel af koffeinen. Begræns dig derfor til to kopper og skift gerne kaffen ud med grøn te, som udover koffein også indeholder beroligende aminosyrer.
Hvem kender ikke trangen til at forsøde livet med slik og junkfood, når der er lidt for travlt på jobbet? Desværre medvirker raffinerede kulhydrater fra disse fødevarer til, at dit kortisolniveau forbliver højt.
Vælg derfor mere komplekse kulhydrater fra hele korn og frugter. Fibrene sikrer langsom fordøjelse og holder blodsukker og dermed kortisolniveauet nede. Vælg gerne grøntsager med lavt indhold af stivelse – f.eks. grønne bønner, asparges, broccoli, gulerødder – for at holde stresssymptomerne nede. Husk at balancere dine måltider med protein og sunde fedtstoffer – det hjælper på humøret og reducerer angst.
Bekæmp dine stresssymptomer med et lækkert bad med Epsom-salte. Huden er i stand til at absorbere de naturlige magnesium sulfat-krystaller i saltene, viser forskning. Ved derved at øge kroppens indhold af magnesium, hjælper du kroppen med at regulere serotonin, der virker afslappende. Magnesiummangel er i øvrigt forbundet med angst, nervøsitet og søvnløshed.
Hæld to kopper Epsomsalt i dit badevand og læg blød i mindst 12 minutter – op til tre gange om ugen. Du kan også tage et tilskud af magnesium på 250 mg dagligt – eller sørge for at spise magnesiumrige fødevarer som nødder, hellefisk, spinat og fuldkorn.
Dine søvnvaner siger måske ikke så meget om dit stressniveau som den måde, du bruger tiden, når du er vågen. Vi har behov for søvn, men afslapning i vågen tilstand kan også bruges bevidst på at genopbygge. Hvis vi ikke hviler, overbelaster vi sind, følelser og nervesystem, og vi vil være trætte uanset, hvor meget vi sover.
Lær derfor nogle gode afslapningsøvelser og brug dem hver dag. F.eks. kan du øve dig i at spænde en muskel, hvorefter du slipper spændingen. Gå kroppen igennem systematisk og mærk, hvordan dit blodtryk og puls går ned.
Slip væk i hovedet: Giv dig selv små fantasilege – forestil dig f.eks. hvordan et sted så ud for ti, 100 eller en million år siden. På den måde søger du bevidst forbindelse med noget udenfor dit daglige fysiske og psykiske miljø.
Vær social med venner og bekendte, der får dig til at slappe af – hvis du til og med undgår at tale om arbejde får stresssymptomerne kamp til stregen.
Rens sanserne: Luk øjnene og sæt pegefingrene dybt i ørerne, så du lukker lyd ude. Træk fingrene hurtigt ud og åben øjnene og se dig omkring. Fokuser på farver. Gentag og fokuser nu på former. Gentag og fokuser nu på lyde. Brug mellem 5 og 10 sekunder på hver øvelse, og du vil have nulstillet din sanseoptagelse.
Vi kender alle sammen ”to do”-listen, og rigtig mange benytter sig af lister til at huske alle de ting, vi skal nå i vores moderne hverdag. Vi fylder nogle gange alt for meget på listen og glemmer at tage det lille øjeblik, hvor vi bare slapper af og er til stede.
Så gå din liste kritisk igennem en gang i ugen eller dagligt og find de ting, du kan uddelegere, det der kan vente, og det du nok alligevel ikke har tænkt dig at gøre. Brug den tid, du frigør til at slappe af uden skyld. Du kan også tage en teknologifri dag om ugen, hvor mobil, computer og fjernsyn forbliver slukket.
Vi ved godt, at motion er godt mod vores følelsesmæssige stresssymptomer, men husk at hård træning er fysisk stress for din krop. Dit kortisolniveau stiger ved timelange træningssessioner. Især hvis du ikke er helt fortrolig med din sportsgren endnu og bliver bekymret over, at du ikke kan øvelserne – så kan selv yoga være stressende.
Derfor kan en halv times gåtur være optimal, når du er stresset. Cykling, løb og vandreture, hvor du ikke behøver koncentrere dig dybt, er optimal motion mod stresssymptomer. Og så vent med at lære nye motionsformer til du har mere overskud.
Ikke alene viser alle undersøgelser, at sang får kortisolniveauet til at falde, men at skråle den ud selv er langt mere afstressende end bare at lytte til en. Nogle eksperter mener, at det skyldes, at vi er rytmiske væsner, som bliver beroligede af at få rytmen ind i kroppen igen – og så distraherer sangen os fra vores bekymringer.
Saml dine yndlingssange og brug dem i bilen, eller når du gør rent eller laver mad. Forhåbentligt vil trafik og pligter så føles lidt lettere.
Kilde: deliciouslivingmag.com (Oprettet den 1. november 2010)