A-vitamin og tørre slimhinder

Jeg har meget tørre slimhinder i svælget. Krummer sætter sig nemt fast i halsen og kan give mig ubehagelige hosteanfald, der nærmest føles som kvælningsanfald.

Jeg ved jo, at A-vitamin hjælper på slimhinderne, men hvor meget må man få af dem?

Venlig hilsen den 84-årige

 


 

Slimhinderne har ud over A-vitamin brug for for zink, kisel, B-vitamin – særligt B1, B2, niacin (B3) og biotin (B7). Derfor vil jeg anbefale dig en god multivitamin- og mineraltablet, så du får en bred palet af vitaminer og mineraler, der støtter slimhinderne. Daglig anbefalet dosis for A-vitamin er maximalt 1500 µg dagligt for kvinder i din aldersgruppe. Du kan med fordel supplere en mulitvitamin- og mineraltablet med en kost rig på betakaroten som er forstadiet til A-vitamin. Betakaroten får du fra alle gule, orange, grønne og røde grøntsager og frugter som f.eks. gulerødder, rød og gul peberfrugt, broccoli, græskar, banan, majs, melon og tomater.

Gode fedtsyrer fra fiskeolie eller alger vil også være godt til slimhinderne samt tilskud med havtorn. Havtorn indeholder omega-7, som er særligt god til slimhinderne. Fedtstoffer er også nødvendige, for at du kan optage fedtopløselige vitaminer som A-vitamin. Husk desuden at drikke tilstrækkelig med væske – gerne 1,5 liter om dagen, da slimhinderne også har brug for fugt til beskyttelse.

Det er dog vigtigt, at du får tjekket med lægen, om der kan være andre årsager til de kraftige hosteanfald – f.eks. at du spiser noget, du ikke tåler.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*