Gua Sha-teknikken er for så vidt slet ikke nogen nyhed. Nu er det genopdaget og i nye virkelig interessante former. Denne massageform har eksisteret i sandsynligvis mere end 2000 år. Den er kinesisk af oprindelse og anvendes traditionelt på hele kroppen. Der blev oprindeligt brugt en mønt eller en flad sten af stenarter som jadesten, kvarts eller lignende.
Bruges til massage af ømme muskler, lymfedrænage, til udrensning og til foryngelse af hud, da blodet bringer næringsstoffer rundt i kroppen og til huden, mens der samtidigt renses ud.
I øjeblikket har massageformen fået en lækker revival til ansigt, hals og decolleté, som forskønner alene ved, at alle de små spændte muskler i ansigtet afspændes, og lymfedrænagen udrenser affaldsstoffer og sætter gang i blodcirkulationen i huden.
Jade er en stenart, der er formet og farvet af de mineraler, der er i jorden omkring det og kan være lilla, hvid, grøn, gullig, brun, rødlig og grå og alt muligt i mellem. De indeholder mineraler som er gode for huden. De jadesten, jeg har set anvendt til ansigts-gua-sha, har været de smukke grønlige. De er let buede, så de nærmest former sig om kindbenet, men findes også som ruller.
Den billige udgave er at gå en tur på stranden og finde en blød, flad, let buet sten – som ikke ridser. Men vil man gå efter de særlige egenskaber som jadesten og rosakvarts har, får man ekstra energi til huden. Der findes flere instruktionsguides på YouTube til Gua Sha-metoden.
På Green Goddess kan man finde den smukkeste Rosakvarts Faceroller fra Holistisk Hudterapeut-uddannelsen. Der kan man er også finde gode beskrivelser, tegninger og videoer i anvendelsen.
Rosakvartskrystal er hårdere som stenart, hvilket gør, at man kan arbejde dybere i huden uden at trykke hårdt. Den er god til sart hud, til at drænere poser under øjnene, kæbespændinger og massere på bekymringslinjen mellem øjnene. Nogle bruger den om morgenen – ikke mindst rundt om øjnene og andre om aftenen, inden de skal sove, som afspænding. Ren selvforkælelse.
Til kroppen har Charlotte Torpegaard, forfatter og skønhedsblogger på Ilovebeauty.dk fået lavet nogle fantastiske jadesten til udrensning af cellulite, der netop ikke kun handler om vægt, men om affaldsstoffer, der deponeres i bindevævet. Hun har også lavet nogle inspirerende YouTube-videoer om anvendelsen og om gua sha.
Olierens med ruller: Til ansigtet kan du bruge rullerne ovenpå rens, ikke mindst olierens som f.eks. Jurliques Purley Age Defying Cleansing Oil, og ellers oven på ens yndlingsolie eller creme.
De, der anvender Sheet masker, fortæller også, at de får en ekstra effekt ved at bruge rullerne sammen med.
Jeg kan også lige forestille mig, hvor skønt det vil være ovenpå Sunpatis olieserum, hvis aromaterapeutiske virkning sender mig direkte i zen og lotusstilling. Eller ovenpå Trilogy eller Zinobels Hybenkernebaserede olier, så C- og A-vitaminerne i olierne bliver masseret ind.
Odacité er skabt af en fransk kvinde, Valérie, der bor i Californien, og som ud over at være vild med sundhed, også kan lide overskuelighed og enkelthed i sin hudpleje. Gennem sin brændende lidenskab for et liv uden toksiner, begyndte hun at blande frisklavet økologisk og naturlig hudpleje til sig selv og sine private coaching-klienter.
Der er andre veje til samme metode, men det er skisme lækkert at have en grundcreme, økologisk naturligvis, som man så kan lave sin helt egen personlige blanding af og i.
Odacité er resultatorienteret fransk hudpleje med et grønt twist af Californiens afslappede livsstil. Serien består af én grundcreme, som man så blander med serum til formålet. Serum er særligt koncentrerede planteolier, fyldt med aktive stoffer fra naturen. Odacités 18 sera, kan kombineres på alle tænkelige måder fra naturens skattekiste.
Huden kan skifte behov i løbet af dagen. F.eks. kan den om morgenen have brug for ekstra antioxidanter og beskyttelse til dagens udfordringer, og til natten kan den måske bare have brug for at samle kræfter og kunne ånde – og derfor have behov for en lettere serum. Man kan også blande hver dag efter humør, hvordan vejret er, hvordan ens søvn har været eller til udvalgte spots, der trænger til noget ekstra. Det er sjovt og lækkert!
2017 har været et virkeligt spændende år. Dr. Hausckhas hudpleje havde 50 års fødselsdag i år! Og deres dygtige og inspirerende makeup-artist Karim Zatar har været medudvikler af deres nye jubilæums-serie, som er fuldstændig tro overfor de biodynamiske principper. Manden selv, der springer rundt og lægger makeup fra rød løber til rød løber, europæiske og asiatiske modemagasiner som Vogue osv., er vokset op på en biodynamisk gård i Tyskland.
IDUN er en svensk mineral-kosmetiserie lavet af 100 pct. rensede mineraler. Idun er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med forår, æbler og ungdom. Dette makeup mærke har de fineste nuancer og farver, der er mineralbaseret og har en meget høj kvalitet og højt pigmentindhold uden nikkel og krom, samtidig med at den forskønner og plejer huden.
Den skønneste danske nyhed i år må være makeup-mærket Miild, udviklet af de dygtige makeup-artister Tanja og Tine. Og de har virkelig valgt at gå hele vejen med certificeringer fra Svanemærket, AllergyCertified og Ecocert Cosmos Organic. Det kommer vi bestemt til at høre mere til, og lige for at nævne én ting kan deres mineralfoundations bruges alene og kan evt. bygges op på problematisk hud. Men de kan også bruges som finish ovenpå foundation, for at mattere og fiksere.
Inika havde også skønt nyt – Inika, der betyder “Lille jord” på hindi – er et glamourøst, 100 pct. naturligt og vegansk australsk kosmetikmærke. Øko-og chic kombineres i makeup-produkter, der er smukke og holdbare, men de også kan bruges, når hud skal hele, pga. mineralerne. Deres nye lækre primer til at lægge under sin mineralmakeup indeholder hyaluronsyre, så fugten i huden bevares. Derudover er mine absolut favoritter deres Baked Mineral Foundations, og især de smukkeste blush.
En velfugtet hud giver bare den dejligste fornemmelse. Det kan bare være svært at holde sin hud velfugtet. Fordi fugt fordamper, fugt bliver brugt af kroppen og vores egen hyaluronsyre i huden, den store fugtbinder, formindskes over tid. Derfor er det virkelig smart, at man kan skabe fugtreservoirer på huden, som den i længere tid kan hente fugt fra. Det er her mists, toner, essencer og serum kommer ind i billedet.
Hvis en svamp er fugtig, samler den nemmere anden fugt op, end en tør svamp gør. På samme måde med huden: En fugtet hud kan også bedre få glæde af ingredienserne i cremer og olier end en knastør hud.
Jurliques Water Essence, hvor effekten af rødderne fra lægestokrosen, som er en utrolig fugtbeholder, udnyttes. Det kan mærkes, hvis man har den mellem fingrene og på huden, at det ikke bare er vand, men føles lidt som gel-agtig plantesaft. I hudpleje har lægestokrosens rod en evne til at tiltrække og fastholde vand, hvilket gør det muligt at give en langvarig hydrering af huden. Brug Activating Water Essence efter din mist og før din serum eller creme.
Mists og tonere kan i dag også være fugtbeholdere og tilførere. “I gamle dage” havde vi de klassiske skintonics, der var en del af rensen og ofte fyldt med alkohol, der var meget udtørrende for huden. Mists og tonere tilfører fugt, og med en creme eller olie ovenpå, fungerer de både som transportør af de gode ingredienser ned i huden, men også som fugtkilde til huden.
At mists er blevet ekstra populære skyldes også, at de har mangfoldige anvendelsesmuligheder. Man kan spraye dem ovenpå makeup, hvor især mineralmakeup bliver endnu smukkere og mere fikseret på huden. De er også gode til at spraye på huden i løbet af dagen, hvis man er træt eller har været i tør luft og trænger til et mildt, fugtgivende, blidt ansigtsbrusebad.
Er det ikke skønt, at man bare kan ligge lige så stille og sove mens huden (og andre organer naturligvis) renser og genopbygger?
Mellisa, det helt igennem danske økologiske hudplejemærke, som har eksisteret i årtier, og som mange kender og bruger, hviler ikke på laurbærrene, og har lavet fire sera (eller serummer om man vil) af de dejligste ingredienser. Her kommer algerne ind i billedet sammen med niacinamide/B3 og gode olier. Man kan kombinere de fire sera efter lyst og behov, men en af mine favoritter er den fugtgivende Natserum. Økologisk havtorn, hybenkerneolie og alge stimulerer cellernes genopbygning, med sesamolie og frugtsyre fra mandel, der reparerer huden – lige mens du sover.
Australske Organic Island er også spændende nyt. Australierne er langt fremme på sundheds- og øko-fronten og det vil mængden af spændende bloggere og youtubere bevidne. Organic Island er i sin opbygning med planter fokuseret på, hvordan ingredienserne transporteres bedst til de forskellige hudlag og formål. Det er de som mærke ikke alene om, men det er toplækkert, højøkologisk nyt og deres øjencreme er virkelig dejlig at sove med og afhjælper mørke rande, hævede øjne og fine linjer. Eye Bright ExtractTM, Rosehip, havtang, grøn te og olivenblad.
Vi er også lige nødt til at nævne masker, man kan sove med, her. Dr. Hauschka og Annemarie Børlind har nogle masker, hvor forskellen bare ses og føles dagen efter. Der er ikke noget bedre end at kunne ligge og sove, mens ens hudpleje bygger op.
Der er flere nyheder, 2017 har været et guldår på den grønne front – dette bare et lille potpourri, en lille appetizer for lækkermunde, der holder af grøn hudpleje og skønhed.
Kamp mod cellulite?Både fra et skønheds, men ikke mindst fra et sundheds synspunkt, kan det betale sig at have balance mellem syre og base i kroppen, da vi ofte har for meget syre i kroppen pga.for syredannende kost og stress. Det betyder ikke, at vi ikke har brug for syre, men at balancen er vigtig. I gamle dage var sukker f.eks. en luksus, og vi fik meget små mængder ved særlige lejligheder. I dag indeholder mange fødevarer sukker, og vi konsumerer store mængder slik, som er en utrolig syredannende kilde. Udover andre alvorligere sundhedstilstande kan for meget syre medvirke til cellulite. En mere basisk livsstil – som også er antiinflammatorisk – formindsker betændelsestilstande i kroppen, så du både bliver sundere og skønnere.
|
“Forskønner alene ved, at alle de små spændte muskler i ansigtet afspændes, og lymfedrænagen udrenser affaldsstoffer og sætter gang i blodcirkulationen i huden”
Odacité
Bland din egen hudpleje til lige din huds behov med forskellige sera, som du tilsætter en grundcreme.
Svensk renhed
Idun er makeup fra vores naboland af 100 pct. rensede mineraler i fine nuancer.
Friske øjne
Australske Organic Island er økologisk forkælelse – her til øjnene, så du vågner uden mørke rande og hævelser.
Masser af masker
Miqura har masker til de fleste behov, og en maske er en let måde at give huden lidt ekstra opmærksom om natten.
Vælg en serum
Mellisa har fire skønne sera i deres sortiment. Især Natserum er værd at fremhæve for sine lækre ingredienser.
Opfriskende fugt
Balance Me Skin Bright Plumping Mist er en mist med ananas- og rosenblomstvand samt æteriske olier fra neroli og nardus.
Hurtig fugt
Trilogy Hydrating Mist Toner indeholder rose, storkenæb og lavendel, der giver øjeblikkelig fugt .
Fugt med fugt
Jurliques Water Essence udnytter lægestokrosens evne som fugtbeholder i misten.
Forrige artikelCRAZY LIME Spidskål i forklædning
Næste artikelSukkers skadevirkninger har været hemmeligholdt i årtier