Nyheder

Århus byder på viden og skønne naturlige tilbud

1. marts 2017

Denne weekend er der Sund Livsstil Messe i Århus, hvor du kan snuse efter viden, smage på sundheden og mærke velværet i Scandinavian Congress Center. Der er både spændende foredrag og fantastiske tilbud på menuen – og så kan du få rabat på indgangen med Naturli.

Er du en hund efter viden om sund livsstil, så har messen en del spændende foredrag at byde på. Lene Hansson kommer flere dage og fortæller om fordøjelsen og tarmsundhed. Du kan blive klogere eller varme op allerede her med vores interview fra november med Lene Hansson.

Ligeledes kan du også se og høre forfatteren bag Sensitiv Mor, Stinemaria Mollie Jensen, som vi bragte et interview med i januar.

Eller du kan blive opdateret på vand, smerter, mobilstråling og antistråling.

Hele det brede foredragsprogram på messen finder du her.

 

Få en snak ved standene

På ca. 90 stande står der folk klar til at fortælle om produkter, uddannelser, behandlinger, kost og velvære. Det er bare med at suge til sig og spørge!

Nogle af Danmarks mest seriøse kosttilskuds- og naturmiddelproducenter er tilstede, så hvis du brænder inde med et spørgsmål om indhold, er det her, du kan blive klogere. Hele udstillerlisten finder du her.

På Forlaget Aronsons stand vil du også kunne møde forfattere – bl.a. Sebastian Randrup, som vi har et interview med i næste nummer af Naturli (samt skønne smagsprøver fra hans nye kogebog ‘Mæt på budget’)

 

Mærk, smag og få et tilbud

Du kan også lægge dig på briksen hos flere forskellige alternative behandlere. F.eks. afprøve den nye Hydrotherm, som er verdens første tredimensionelle massagesystem. Det består af puder, som indeholder vand opvarmet af et varmelegeme. Systemet gør, at massører kan behandle hele kroppen, mens kunden ligger på ryggen. Der er altså ingen behov for at vende rundt midtvejs og ingen problemer med kunder, der ikke bryder sig om at ligge med hovedet nede i ”hullet”. Puderne skåner samtidigt håndled og lænd hos massører.

Sidst, men ikke mindst: Kig forbi Naturlis stand og få et knaldgodt abonnementstilbud – vi har rigtig gode abonnementsgaver med efter først-til-mølle-princippet. Du kan også løbende møde nogle af vores skribenter, der gerne svarer på spørgsmål.

Messen har åbent fra 10-18 – fredag, lørdag og søndag. Du kan se mere og hente din rabatbillet her.

 

Forrige artikelEr otte stykker grønt om dagen det nye?

Næste artikelGenert – eller klar til en diagnose?