Årsag til mørk eksem om øjnene?

Jeg har i nogle måneder døjet med noget eksem omkring øjnene. Det startede ved venstre øje, men er stille og roligt også dukket op omkring højre. Det er under hele øjets kant, ca 5-7 mm og lidt på øjenlågene. Det har lidt rosa/brunligt skær, men klør ikke.

I starten kom og gik det, så der gik et godt stykke tid, før jeg gik til lægen, som har ordineret en mild hormoncreme, Hydrocortison 1%.

Jeg prøvede at undgå lægen og symptombehandling, men jeg blev træt af at se “zombieagtig” ud og håbede, at en creme ville slå det ned. Men det gør det ikke.

Jeg lever meget sundt, stort set vegansk – dog med lidt fisk samt glutenfrit – da det gør min krop og fordøjelse godt.

Jeg har ikke ændret på kost eller ansigtscremer mm., som måske kunne give anledning til eksem.

Jeg er meget åben for jeres bud på, hvad jeg kan gøre og forsøge mig med.

Venligst

Hanne

 


 

Det er absolut meget frustrerende og ubehageligt med eksem om øjnene.

Der kan være flere årsager, fra hudpleje og makeup-produkter man ikke tåler, men ofte, som du selv tænker, kan det være indefra.

Nu skriver du, at du overvejende lever på vegansk kost, og det betyder jo uden mælkeprodukter, som ved rigtig mange er den udløsende faktor for udslæt og eksem. Da det så ikke er “synderen” her, kunne det være værd at undersøge, om der er andre stoffer i maden, der driller.

For nogle kan det være æggehvider, for andre havre , sukker osv. Det kan være et pænt stort undersøgelsesarbejde, så hvis du har mulighed for at opsøge en kinesiolog eller en biopat med en vegatester, der kan teste fødevarer, ville det kunne være en støtte i undersøgelsen.

Derudover har du fat i den lange ende med at spise antiinflammatorisk generelt. Jeg har hørt om flere, der har glæde af at drikke kogt vand med friskrevet ingefær – to-tre kopper om dagen – og andre har glæde af frisk rødbede f.eks. i smoothie eller som granulat. Det ville man også kunne blande med ingefær.

Derudover ville jeg understøtte kroppen med en multivitamin f.eks. Omni Veg eller Spektro Veg og fedtsyrer fra alger f.eks. fra Algae Omega 3 og mælkesyrebakterier. Evt. suppler med ekstra multi B-vitaminer. Gerne i tre måneder samtidig med undersøgelsen af kosten og fortsætte med at spise så godt, som du allerede gør, så man kommer til “bunds” i det.

Selv om du ikke har skiftet hudplejeprodukter længe, kan man godt udvikle en intolerance, så man pludseligt reagerer på noget, man plejer at kunne tåle – særligt i kombination med en indre ubalance. Prøv evt. også der at skifte i en periode – især øjencreme og mascara. Et forslag kunne være Dado Sens Regeneration E Eye Cream, der er lavet til sart hud og irriteret hud.

Håber dette kan bringe dig lidt videre.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*