Nyheder

Acai – fra bær på brasiliansk palme til superfood

12. juni 2012

Det lille acaibær med de mange sunde indholdsstoffer er både populært i vesten og dets oprindelsesland.

I Brasilien kaldes saften fra acaipalmens bær for ”fattigmands-juice”, mens den samme saft er blevet ”den rige mands” helsedrik i bl.a USA.

 

Acai – sundt brasiliansk bær

Næsten hver eneste by langs Amazonfloden har sit eget ”acailandia”, som sælger acaisaft. En tyk, mørkelilla juice presset af bærrene fra acaipalmen. Saften sælges til de lokale indbyggere i små poser af plastik og er en meget udbredt og billig drikkevare i Brasilien.

Sådan er det ikke i USA. Her er acaibærret for længst udråbt til superfood, og priserne stiger som regel proportionalt med de forskellige superfoods næringsindhold.

 

Portræt af acai

Acai er et bær.

Er en såkaldt superfood, dvs. har et ekstra højt indhold af forskellige næringsstoffer. 

Har verdens højest naturligt forekommende indhold af antioxidanter.

Det runde bær har en diameter på 1-2 cm og er derfor på størrelse med et blåbær.

Indeholder dobbelt så mange antioxidanter som blåbær. 

Indeholder mellem 10 og 30 gange så mange anthocyaniner, en antioxidant, som rødvin.

Bærret har en bitter smag.

Smagen af acaisaft beskrives som “metallisk” og “nøddeagtig”.

Stammer fra Brasilien.

Brasilianske fugle og gnavere spiser bærrene i naturen.

Vokser i toppen af acaipalmen, der er 15-25 meter høj.

Acaipalmen gror vildt, men pga. acais stigende popularitet er man i de senere år begyndt at kultivere den.

Acai udtales ’a-saj-i’.


Indeholder bl.a.:

– antioxidanter

– omega 3, 6 og 9

– aminosyrer

– proteiner

– E-vitamin

Blev populær i USA i 2008.

Talkshow-stjernen Oprah Winfrey har bl.a. skrevet om acaibærret på sin blog, og filmskuespilleren Brad Pitt skulle efter sigende have tabt sig 9 kg på to måneder ved at spise acaiekstrakt.

Der er ofte tilsat sukker i acaiprodukter, for at tage den bitre smag, f.eks. i en is, der har været på det danske marked. 

Bruges som urtemedicin til mange forskellige formål i Brasilien og Peru:

Bl.a. mod blodmangel, diarré, feber, indre blødninger, gulsot, leversygdomme, parasitter, diabetes, hårtab samt menstruations- og muskelsmerter.

 

Sådan kan du bruge acai:

Bland frysetørret acaipulver i din smoothie, juice, yoghurt eller hæld pulveret på mysli.

Spis en energibar med acai.

Tag kosttilskud med acai.

Acai findes også i forskellige skønhedsprodukter.

 

Kilder:

www.rainforest-database-com www.science20.com www.politiken.dk www.acaibaer.dk

Forrige artikelArganolie – til hud, hår og mad

Næste artikelAutisme – fra maden til tarmen til hjernen