Nyheder

ADHD – en modediagnose?

27. juni 2022

ADHD-diagnosen er temmelig udbredt. Herhjemme steg antallet af ADHD-diagnoser med tusind pct. i perioden 2000-2009, men i USA er det meget værre: Her har 6,4 millioner børn og unge i alderen 4 til 17 fået diagnosen.

Psykiatrien hjemsøges af modediagnoser. Sådan har det altid været. I slutningen af 30’erne fik ganske mange unge mennesker herhjemme diagnosen “psykopati”. Et nærstudie af journalerne fra dengang afslører, at de fleste diagnosticerede formodentlig var at sammenligne med helt almindelig unge af i dag: Lidt rodløse, autoritetstrodsige og glade for alkohol og det modsatte køn.

Hvis vi dykker længere tilbage i tiden, var diagnosen “hysteri” også udbredt over hele Europa, når krigsenker eller ofre for granatchok fra den første verdenskrig skulle diagnosticeres. Pludselig blindhed eller døvhed, hukommelsestab eller krampeanfald kunne også resultere i diagnosen. “Hysteri” var en kasse, man kunne putte patienter med mangeartede lidelser ned i, så de fik en diagnose.

ADHD-diagnosen er en massediagnose

Der er en del paralleller til ADHD-diagnosen, som også er blevet en kasse til børn og unge med en opførsel eller indlæringsevne, der afviger fra normen. ADHD står for Attention Deficit / Hyperactivity Disorder, der direkte kan oversættes til “opmærksomhedsforstyrrelse / hyperaktivitet”. Børn og unge, der har svært ved at sidde stille i længere tid af gangen og lider af et udtalt koncentrationsbesvær, får ofte diagnosen. Uopmærksomhed, overaktivitet og impulsivitet er tre nøgleord, når diagnosen skal stilles.

Lemfældig diagnosticering af ADHD

Diagnosen har som nævnt været så populær, at dens udbredelse steg med 1000 pct. i årene 2000 til 2009 – fra ca. 2.400 tilfælde til mere end 24.000. En af årsagerne var tilsyneladende en lemfældig diagnosticering, hvor man kunne læse om flere tilfælde, hvor børn havde fået diagnosen efter et enkelt møde med en speciallæge. Det er dog almen viden blandt fagpersoner, at en ADHD-diagnose først bør stilles, når man har studeret barnets adfærd i vedkommendes vante omgivelser.

I dag mener man, at 2-3 pct af en børneårgang har behandligskrævende ADHD. Omkring 15.000 børn og unge herhjemme er i medicinsk behandling for ADHD, og de behandles i stor stil med stoffet Ritalin, hvis langtidsvirkning man endnu ikke kender. Ritalin er et amfetaminlignende stof,der påvirker dopaminstofskiftet i hjernen, og eksperter er bekymrede for de mulige konsekvenser af mange års behandling med stoffet.

Hver tiende amerikaner i skolealderen har ADHD

I USA er det dog langt værre. Her har næsten 11 pct af børn og unge i skolealderen fået ADHD-diagnosen, og to tredjedele af dem er i medicinsk behandling med Ritalin eller lignende stoffer. Blandt drenge er det 15 pct. I visse stater er det næsten hver fjerde dreng i skolealderen, 24 pct, der har en ADHD-diagnose. Blandt teenagerne er det endnu værre: Her har hver femte fået diagnosen. Det skriver New York Times.

Men amerikanske børn er næppe mere hyperaktive end danske. Årsagen til det høje tal skal nærmere findes i diagnosticeringens subjektive natur. I USA stilles diagnosen ud fra en eller flere samtaler, og hvis forældrene samtidig presser på for at få en diagnose til problembarnet, ligger ADHD-stemplet lige for.

– Der er en klar tendens i retning af, at “unormal” opførsel, altså hvis barnet ikke sidder stille ved bordet, bliver betragtet som sygeligt – i stedet for blot en naturlig del af barndommen., siger professor i medicin ved Harvard-universitetet Jerome Groopman til New York Times.

Flere børn vil få diagnosen i fremtiden

Og endnu flere amerikanske børn og unge vil formodentlig få diagnosen i fremtiden. For den amerikanske psykiatriforening ønsker at ændre på definitionen af ADHD, så endnu flere kan få diagnosen og den medfølgende behandling.

Det bakkes op af nogle læger, fordi de mener, at det kan bedre registreringen og accepten af sygdommen. Andre eksperter mener derimod, at den mere lempelige diagnosticering vil sparke til en udvikling, hvor millioner af børn tager medicin blot for at være mere rolige og opnå gode resultater i skolen. Da medicinen efterhånden er så udbredt i USA, ser man ofte eksempler på elever med ADHD, der deler Ritalin med klassekammerater, hvis det kniber med tålmodigheden og koncentrationsevnen i undervisningen. Det er svært at sige, hvad dette misbrug af det amfetaminlignende stof vil betyde for folkesundheden på længere sigt.

Kilder: New York Times, Kristeligt Dagblad

Forrige artikelBoost med bakterier

Næste artikelBekæmp betændelse med naturen