Har du små børn? Eller har du haft? Så kender du sikkert alt til bekymringer. Og der er nok at bekymre sig om i en verden, hvor vi bliver fyldt med advarsler mod alt – lige fra reelle farer til indhold i ganske uskyldig kost.
Mange af os bliver især overvældet af advarslerne, når vi ikke kun har ansvaret for os selv, men også står med et lille liv i hånden, som vi skal værne om. Og når advarslerne kommer fra myndigheder og andre autoriteter, får de nærmest deres helt egne ben at gå på.
Pas på honning, pas på nitrit i grøntsager, pas på tungmetaller, pas på dit barn ikke bliver overvægtigt, eller solskoldet eller…
Du bliver sikkert helt stresset ved tanken om alle de potentielle farer, der lurer omkring hvert et gadehjørne og truer dit barns og din egen sundhed.
Så lad os dykke lidt ned i et par stykker af dem, så du forhåbentlig kan få lidt fred i sindet.
Lad os starte med honning. Små børn under et år frarådes at spise honning. Men hvorfor er det nu sådan? Honning kan indeholde nogle bakterier, og der er en lille risiko for, at dit barn får en infektion med en bakterie, der hedder Clostridium botulinum – populært kaldes det for “pølseforgiftning”. Når barnet er over et år, er det ikke længere så sårbart overfor dette.
Så derfor vent med honning – også selvom den er varmebehandlet. Det fjerner nemlig ikke bakterierne.
Der kan være for meget nitrat i visse typer grøntsager som f.eks. spinat, rødbede, fennikel og selleri. Nitrat kan i maven blive omdannet til nitrit, der er skadeligt for mennesker. Specielt spædbørn har ikke godt af det, fordi det kan hæmme iltoptagelsen i blodet. Nitrat kan også reagere med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Derfor frarådes det helt at give småbørn under 6 mdr. disse typer grøntsager – og at begrænse det til børn under 1 år.
Her kan du med stor fordel vælge økologisk spinat, rødbede, fennikel og selleri, da de indeholder mindre nitrat, end de konventionelt dyrkede gør. Det skyldes, at de i højere grad gødes med husdyrgødning frem for kunstgødning.
Mange børn – og andre – elsker æg. Gerne æggemadder, scrambled eggs samt i pandekager og omeletter. Men mange læger anbefaler fortsat, at voksne ikke at spise mere end 3-4 æg om ugen p.g.a. kolesterol-indholdet i ægget. Så børn må vel ikke spise mere end et par æg om ugen, eller?
Først og fremmest så påvirkes kolesterolindholdet i blodet langt mere af, hvor mange hurtige kulhydrater vi spiser, end af hvor meget fedt vi spiser. Og husk også, at alle – også børn – har brug for noget kolesterol. Bl.a. til dannelse af hormoner.
Æg indeholder derudover en masse sunde næringsstoffer og er med sit fedt- og proteinindhold med til at holde blodsukkeret stabilt.
Så her har du en af de advarsler, som du nok ikke skal lægge alt for meget i. Husk selvfølgelig at det er sundest at spise varieret, men vær ikke bange hvis du eller dit barn synes, æg er helt fantastisk.
Hvordan ser det så ud med tungmetallerne? Ja, det er faktisk noget, du skal tage ganske alvorligt. Den danske forsker Philip Granjean har lavet undersøgelser, som viser en klar sammenhæng mellem kviksølvindholdet i navlestrengsblod og nedsatte færdigheder hos det 7-årige barn i forhold til koncentration, opmærksomhed og talemæssige evner. Selv ved meget lave doser af f.eks. methylkviksølv kan der altså ske målbare skader på et barns centralnervesystem.
Tungmetaller er især til stede i fisk. Så når du skal vælge fisk, skal du være opmærksom. Faktisk anbefaler fødevarestyrelsen, at man vælger opdrættede fisk eller magre fisk, hvis man som voksen spiser mere end 300 g. fisk om ugen. Børn under 3 år bør ikke spise mere end 25 gram om ugen af store rovfisk. Rovfisk er fisk som tun, rokke, helleflynder, oliefisk/escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Hvis I tager tilskud af fiskeolie, hvilket kan være en rigtig god idé i mange tilfælde, så er det selvfølgelig også vigtigt at vælge en kvalitetsolie, som er fri for tungmetaller og heller ikke er harsk. Kontakt gerne producenten for dokumentation.
I januar 2012 kom forbrugerbladet Tænk med en advarsel mod vitaminpiller til børn. Ifølge Tænk er der risiko for, at børn bl.a. får for meget A-vitamin, jern og zink i visse børnevitaminer.
Og selvfølgelig kan man overdosere. Overdosering med A-vitamin kan i yderste konsekvens give led-, knogle- og muskelproblemer, opkast og leverforstørrelse. Overdosering sker dog kun ved indtag af Retinol (A-vitamin) og ikke Betacaroten (forstadiet til A-vitamin), som hovedsageligt findes i de vegetabilske kilder (planteriget).
Men en meget vigtig pointe peger på, at balancen mellem A-vitamin og D-vitamin er afgørende. Da folk generelt får alt for lidt D-vitamin, bliver de meget mere følsomme for A-vitamins bivirkninger. En del af løsningen er derfor altid at sørge for, at dit barn er dækket ind med D-vitamin.
Store doseringer af zink igennem længere tid kan give kobbermangel, da zink vil fortrænge kobberet. Derfor skal zink altid helst indtages sammen med kobber. Hvilket jo netop er tilfældet i et multi-produkt. Derudover er tilstedeværelsen af zink f.eks. også en forudsætning for, at kroppen kan udnytte jern og A-vitamin optimalt.
Så derfor er det selvfølgelig vigtigt, at kosttilskuddet er sammensat i en bred vifte af vitaminer og mineraler, så der er taget højde for deres indbyrdes påvirkninger. Og at det er tilpasset det rette alderstrin. Hvis daglig dosis fra et til ti år er to tabletter dagligt, så giv en enkelt tablet indtil barnet er fire-fem år, og så kan du derefter sætte det op til to.
Hvis du læser artiklen på side xx af Carsten Vagn Hansen om vitamin- og mineralindholdet i vores mad, så ser du, at der er meget fornuft i at tage et godt multivitamin/mineral tilskud. Det gælder selvfølgelig også børn.
Ved at følge den fastsatte ADT (anbefalet dagligt tilskud) risikerer vi i nogle tilfælde bare at give kroppen overlevelsesdoser af næringsstoffer, i stedet for at give kroppen så optimale forhold som muligt for at holde sig sund.
Lad os også lige se lidt nærmere på advarslen fra fødevarestyrelsen mod at give børn under tre år risdrik. Advarslen bunder i, at risdrik ligesom mange andre fødevarer indeholder små mængder af stoffet arsen. Og ud fra tanken om, at små børn får meget af deres næring flydende, har man ud fra forsigtighedsprincippet lavet denne advarsel. Det er især den uorganiske arsen, som kan give problemer, og den findes bl.a. i risdrik.
Der skal dog ganske meget risdrik til. Et barn på 10 kg kan drikke helt op til ti liter risdrik om ugen, før det når op på grænseværdien for indtag af uorganisk arsen – forudsat at det ikke får uorganisk arsen fra andre kilder.
Så her er tale om en advarsel, som nok med fordel kunne modificeres lidt, så det f.eks. handlede om at ikke at overdrive små børns indtag af risdrik. Eller måske bare holde fast i at det er sundt at spise varieret.
Som du kan se, findes der masser af advarsler – og især til forældre med små børn. Men hvis du nu bare følger alle advarslerne – er du så 100 pct. sikker på, at dit barn ingen skadelige stoffer får? Eller mangler der måske rent faktisk nogle advarsler? Hvad med pesticiderne? Pesticider er jo i sagens natur giftige, fordi de er beregnede til at slå ihjel – f.eks. ukrudt og skadedyr. Men nogle pesticider er også sundhedsskadelige for mennesker. De er bl.a. mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Nogle af dem ser endda ud til at nedsætte evnen til at få børn.
I konventionel komælk kan der ifølge fødevarestyrelsen være små mængder af pesticider. Så hvis vi tænker på advarslen mod risdrik ud fra forsigtighedsprincippet, og ud fra tanken om at små børn indtager meget flydende næring, så kan det godt undre lidt, at der ikke også findes en advarsel mod konventionel komælk til børn under 3 år.
Hvis man gerne vil undgå pesticiderne, kan man købe økologisk mælk. Her opnår man også nogle flere fordele som f.eks. flere sunde fedtsyrer og mere E-vitamin.
Så advarsler er der altså nok af. Men inden du bliver helt forpustet af at skulle huske dem alle og bekymre dig for, om du nu har styr på det hele, så vil jeg invitere dig til at tage en dyb indånding. Kig dig omkring. Brug din mavefornemmelse og din sunde fornuft. Spørg de eksperter, som du har tillid til og tag så de valg, som giver mening for dig og din familie.