Advarsel til EU: Alt for slappe regler for anprisning af fødevarer på vej

Det vil få uheldige konsekvenser for folkesundheden, hvis et arbejdspapir fra EU-kommissionen for ernæringsprofiler på fødevarer bliver vedtaget. Grænseværdierne for fedt, sukker og salt er så slappe, at stort set alle fødevareprodukter vil kunne få anprisninger, advarer Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen.

Danonino – små frugtkvarkbægre til børn. Coca Cola light eller Zero og LU Better choice multi cereal kiks. Alle produkter, der vil opfylde grænseværdierne for sukker, salt og mættet fedt, og som derfor vil kunne få lov til at bære ernæringsanprisninger, hvis der ikke strammes op i forhold til det arbejdspapir, EU-kommissionen lige nu arbejder med. Derfor råber Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen vagt i gevær.

-Det bærer hen imod, at ernæringsprofilerne er meningsløse, at reglerne bliver så lempelige, at der stort set ikke er noget produkt, der ikke kan opfylde reglerne. Og så er det jo ligegyldigt at have dem. Vi mener for eksempel, at der slet ikke skal kunne sættes ernæringsanprisninger på produkter som kiks og kager, for det er jo fødevarer, man helst skulle begrænse forbruget af, siger Gitte Laub Hansen, der er projektkoordinator i Kræftens Bekæmpelse.

Mindre fedt, sukker og salt

Advarslen sendes til Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, medlemmerne af Folketingets Fødevareudvalg og til EU-kommissionen. Organisationerne opfordrer til, at man starter helt forfra på arbejdspapiret. Tærskelværdierne for, hvor meget salt, sukker og fedt, der må være i et produkt, skal sættes langt lavere, og så bør der ikke være så mange muligheder for undtagelser, som der er i øjeblikket, hvor et produkt ofte kan få lov til at få en anprisning, selv om det overskrider en af tærskelværdierne, hvis det til gengæld for eksempel har tilsat vitaminer.

Desuden er der ifølge arbejdspapiret en række produkter, som slet ikke skal opfylde en ernæringsprofil, før der må sættes anprisninger på produktet. Det gælder for eksempel flæskesvær, bacon, tyggegummi og piskefløde. Produkter, der jo ikke bør have en fremtrædende plads i en anbefalet kost.

-Hvis man kunne få anprisningerne til at fungere sammen med kostrådene, så ville det jo være optimalt. Men som det er nu, er vi så at sige på vej mod amerikanske tilstande, hvor det er tilladt at anprise hvilket som helst produkt for hvad som helst. Det gør det svært for forbrugerne at orientere sig, siger Gitte Laub Hansen.

Skal beskytte forbrugernes sundhed

De fire organisationer foreslår, at regler for ernæringsanprisninger bør udformes ud fra tre principper:

• De skal beskytte forbrugernes sundhed, dvs. reelt usunde produkter skal ikke kunne bære ernærings- og sundhedsanprisninger.
• De skal skærpe erhvervets incitament til at udvikle sundere produkter med klare kriterier for, hvad der skal opfattes som sundt.
• De skal være lette at administrere.

Risikerer skævvridning af kosten

Sker der ikke en ændring i den retning, frygter organisationerne, at problemet med bland t andet overvægt vil stige endnu mere, fordi der kan ske en skævvridning i folks kost – eksempelvis, hvis det bliver muligt at skrive ernæringsanprisninger på selv meget fede oste, så folk i højere grad vil vælge fede oste og andre mælkeprodukter.

-Hvis der foran på et produkt står, at det er godt for dit helbred, så er man jo som forbruger mere tilbøjelig til at tro på, at det er sundt og vælge at købe det frem for noget andet. Især i en travl hverdag, hvor man ikke har tid eller ressourcer til at sætte sig ind i, hvad produktet i virkeligheden indeholder, siger Gitte Laub Hansen.

Kilde:cancer.dk

(Oprettet 28. juli 2009)