Der er megen fokus på moderens alder i forhold til helbredsrisici hos det ufødte barn, men faderens alder har også betydning. Et stort studie viser nu, at gamle fædre har en øget risiko for at få børnebørn med autisme.
Årsagen til, at nogle børn udvikler autisme, er stadig noget af en gåde. Der forskes stadig vidt og bredt i mulige årsager, og det tyder måske i virkeligheden på, at der ikke er noget entydigt svar.
Men et nyt studie viser, at arveanlæg med stor sandsynlighed har en betydning. Det viser også, at faderens alder kan have en betydning to generationer frem.
Man undersøgte data fra 5936 mennesker, der var født i Sverige siden 1932 og som led af autisme. Som kontrolgruppe kiggede man på 30923 svenskere uden autisme, der var født i samme tidsrum. Dataene omfattede oplysninger om fædrenes og bedstefædrenes alder, da de blev fædre i sin tid. Resultatet viste, at jo ældre fædrene var, da de fik barn, desto større var risikoen for autisme hos barnebarnet.
De deltagere i undersøgelsen, der havde en farfar, som var 50 år eller ældre, da han blev far, havde en 67 pct forøget risiko for autisme i forhold til de deltagere, hvis farfar blev far i en alder af 20-24 år. Når man lavede den samme sammenligning med morfaren, var risikoen for autisme hele 79 pct. Den forøgede risiko skal dog ses i lyset af den generelle risiko for at få et barn med autisme. Risikoen for at få et barn med autisme er tæt på én pct i befolkningen som helhed, og hvis man forøger denne risiko med 67-79 pct er der stadig under to pct risiko.
Man har tidligere fundet ud af, at fædre, der er oppe i alderen, har større risiko for at få børn med autisme end unge fædre. Årsagen menes at findes i, at der med alderen kan opstå mutationer i mandens kønsceller. Den nye undersøgelse viser, at problemet kan springe en generation over og ramme børnebørn.
– For første gang viser vi, at bedsteforældrenes livsstil har betydning for udviklingen af autisme. Det betyder ikke, at man skal undgå at få børn, når faderen er oppe i alderen, for selvom risikoen øges, er den stadig meget lille. Resultatet af studiet betyder derimod, at vi kan forstå noget af kompleksiteten bag udviklingen af autisme, siger Christina Hultman, der er professor ved Karolinska Institutet i Stockholm.
Kilde: ki.se