Ældre kan vinde meget på mindre alkohol
Selvom du er over 60, kan en reduktion af alkoholforbruget give store gevinster til livskvaliteten. Det viser ny forskning fra SDU.
Selvom du er over 60, kan en reduktion af alkoholforbruget give store gevinster til livskvaliteten. Det viser ny forskning fra SDU.
Når mennesker kommer op i alderen, er det en meget udbredt fejlslutning, at laster ikke bør aflives. Fordi lasterne angiveligt er noget, der bidrager til livskvaliteten. Det gælder både alkohol og tobak.
Men det er forkert. Selvom alkoholen og tobakken måske umiddelbart kan virke som en glæde i livet, er sundhedsgevinsterne ved at stoppe så store, at det øger livskvaliteten.
3 fordele ved at skære ned på alkoholen:
- Forbedret sundhed: Reducering i alkoholforbruget kan føre til forbedret fysisk og mental sundhed. Alkoholmisbrug er forbundet med en lang række sundhedsmæssige problemer, herunder leverskader, hjerte-kar-sygdomme, kræft og mentale sundhedsproblemer. Ved at skære ned på alkohol mindskes risikoen for disse sundhedsmæssige problemer.
- Bedre livskvalitet: Reduceret alkoholforbrug kan føre til øget livskvalitet. Alkoholmisbrug kan påvirke relationer, arbejde og generel livsglæde negativt. Ved at begrænse alkoholforbruget kan man forbedre familieliv, karrieremuligheder og personlig trivsel.
- Økonomiske fordele: Alkohol er ofte en betydelig udgift. Ved at skære ned på alkoholforbruget kan man spare betydelige summer penge, som kan bruges på andre formål, såsom rejser, uddannelse eller investeringer i fremtiden.
Blot lidt færre genstande og deltagelse i et behandlingsforløb gør en forskel for borgere over 60 år, som har et markant alkoholforbrug. Det peger ny forskning fra Syddansk Universitet på.
Et langt liv med alkoholmisbrug kan virke umuligt at ændre på. Og kan man lære en gammel hund nye tricks? Når det kommer til ældre med alkoholmisbrug, er det ifølge forskere en udbredt fordom, at det ikke nytter at forsøge at overbevise dem om at gå i behandling.
Læs også: Ingen jul uden alkohol, eller … ?!
Nu viser et studie fra Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning på SDU, at det nytter.
Behandling øger livskvaliteten
Ældre som går i behandling får en bedre livskvalitet. Uanset om de helt dropper alkohol eller blot skærer lidt ned for forbruget.
– Vores studie kan forhåbentlig være med til at skyde en myte i sænk; nemlig at ældre med alkoholmisbrug ikke nødvendigvis bør gå i behandling, ud fra et misforstået hensyn til, at alkoholen måske er det sidste de har tilbage, som giver livskvalitet, siger Jeppe Tryggedsson, han er ph.d.-studerende ved Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning og hovedforfatter på studiet.
I forskningsprojektet har han og kollegerne set på data fra ældre i alkoholbehandling, hvor borgerne undervejs bl.a. svarede på spørgsmål om deres livskvalitet. Borgerne blev fulgt i op til et år efter, de begyndte i behandling.
-Nogle gange er fuldstændig afholdenhed ikke realistisk, da der er tale om alkoholafhængige patienter. Selvom du har et højt udgangspunkt, har selv en reduktion effekt. Så både selve behandlingen og tiden efter behandlingen har betydning, siger Jeppe Tryggedsson.
Læs også: 12 tips til en sundere og gladere jul
Forbedringen i livskvalitet er ikke stor, når man sætter tal på. Men den er der og viser, ifølge Jeppe Tryggedsson, at det nytter at behandle ældre med alkoholmisbrug. Og det får i hvert fald ikke deres livskvalitet til at falde.
-Vi ser at både dem, der helt dropper alkohol, og dem der skærer ned, oplever højere livskvalitet. Og det gør de på alle parametre, både psykisk, fysisk, socialt og miljømæssigt.
Læger og behandlere skal adressere misbrug
Jeppe Tryggedsson mener, at resultatet kan bruges til at få behandlere og lægers øjne op for, at det giver mening at presse på for at få ældre med alkoholmisbrug til at gå i behandling:
-Når de så at sige oplever noget hos patienterne, der lugter af alkohol, bør de tage det op og ikke være bange for at adressere et muligt misbrug. De gør faktisk patienterne en tjeneste, selvom de måske ikke tror det.
– Stigningen i ensomhed er især markant fra 2017 til 2021, hvoraf en del sandsynligvis kan tilskrives corona-pandemien og dens restriktioner. Derfor arbejder vi lige nu med en ny analyse med tal fra 2023, som vil vise, om forekomsten af ensomhed er faldet igen, nu hvor vi er kommet om på den anden side af corona, siger Janne Tolstrup.
De nye tal forventes at udkomme til februar 2024.
Udfordring for folkesundheden
Det er efterhånden velkendt, at ensomhed er skadeligt for helbredet og forbundet med for eksempel dårlig sundhedstilstand og tidlig død. Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret ensomhed som en global sundhedstrussel, og de amerikanske sundhedsmyndigheder sammenligner ligefrem ensomhed med at ryge 15 cigaretter dagligt.
– Ensomhed kan ikke længere betragtes som et individuelt problem. Det er blevet en udfordring for folkesundheden, og tallene viser, at der er brug for øget opmærksomhed, siger Janne Tolstrup.
Kilde: sdu.dk
Naturli udkommer 8 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
